|
|

| Camille (Original Soundtrack) | | Martin Hall | | Format: | CD | | Udgivet: | Januar 2002 | Pladeselskab: | Music NetWork | Katalognummer: | MNWCD 374 |
| Musikere: | Andrea Pellegrini: mezzosopran Katja Andersson: vokal Konsort: kor-ensemble Martin Hall: networks, flygel The Vista Dome Ensemble: orkester
|
| Indspillet i Regent House og Mind and Media (København) og Tona (Hamburg), efteråret 2001. |
| Noter: | Martin Hall's soundtrack til Gladsaxe Teater's 'Kameliadamen' fik ved sin udgivelse i slutningen af januar en helt igennem fantastisk modtagelse. Samtlige danske aviser og tidsskrifter gav den topkarakter, og i adskillige af anmeldelserne blev pladen kaldt for Martin Halls måske bedste album nogensinde. Det gennemførte kompositionsværk fik også topkarakter på flere internationale websites, bl.a. tyske Grenzwellen, der gjorde pladen til "Album des Monats". Mange af kritikerne benyttede samtidig anledningen til at understrege MH's betydning for dansk musik og kvaliteten af hans efterhånden mangeårige virke, bl.a. Nat & Dag der i deres februar-anmeldelse formulerede hyldesten i følgende vendinger:
"Han har, på godt og ondt, ganske enkelt ikke sin lige herhjemme ... og når han så oven i købet på tærsklen til sit 25-års jubilæum som aktiv musiker og komponist, på et tidspunkt hvor de fleste andre stiller sig tilfredse med at snorke på laurbærrene, præsterer nogle af sine bedste værker, ja så er der virkelig grund til at tage hatten af, kippe med flaget eller hvordan man nu ellers ønsker at vise sin respekt".
Pladetitlen 'Camille' stammer fra filmindspilningen fra 1936, hvor Greta Garbo spiller hovedrollen som Marguerite Gautier. Martin Hall har selv skrevet og produceret værket, og blandt solisterne på pladen finder man det store dansk-italienske operatalent Andrea Pellegrini, der synger tre arier ud af albummets i alt 14 kompositioner. Orkestret på indspilningerne er The Vista Dome Ensemble, og kordelene synges af Konsort. Pladens afsluttende sekvens "Late August" synges af Saccharin-sangerinden Katja Andersson.
Teaterstykkets hovedrolleindhavere var Stine Stengade og Thure Lindhardt, og stykket var (om)skrevet og instrueret af Flemming Enevold ud fra Alexandre Dumas' originalmanuskript. Forestillingens scenograf var Louise Beck fra Operanord, og kostumerne stod den internationalt anerkendte Jørgen Simonsen for. Stykket spillede fra den 20. januar frem til den 21. april 2002. |
|
|
|
 |