'Phantasmagoria - The Second Coming' var opfølgeren til Irma Victorias grammy-nominerede debut-album 'The Rainbow Theatre' fra 1990. Ved udgivelsen i oktober 1994 var sangerinden blevet 72 år gammel og havde netop modtaget Dronningens Fortjenstmedalje, personligt overrakt hende for 40 års tro tjeneste i Forsvaret af Margrethe den Anden.
Udgivelsen var omgivet af en massiv medie-dækning, dels pga. "divaens" alder og tidligere grammy-nominering, men lige så meget pga. MH's succes med sit foregående solo-album 'A Touch Of Excellence'. Pladen fik endda et mindre airplay-scoop med åbningsnummeret "Everything Is An Illusion".
'Phantasmagoria' blev import-udgivet i både England og Frankrig med dertilhørende kult-status, bl.a. i de musikalske kredse omkring musikgrupperne Death in June og The Tiger Lillies. Da hun døde i år 2000, skrev både Douglas P fra DIJ såvel som Martyn Jacques fra TL et mindeord til hendes ære i booklet'en til 'Memorial'-albummet (de kan læses under opslaget til denne plade). |