Flemming Nygaard: cello Janine Neble: kor Martin Hall: vokal, trommer, keyboards, bas Søren Frank: saxofon Søren Jacobsen: guitar
Indspillet og mixet i Custom Sound, i sommeren og efteråret 1985.
Genudgivet som enkelt-LP (side 1/2) på Virgin Records DK 9.89 Titel: Cutting Throgh (The Re-Release). Katalog nummer: MHLP1 (210 105).
Noter:
Med udgivelsen af dobbelt-albummet 'Cutting Through - The Final Recordings' i februar 1986 (den ene plade værende grandios popmusik, den anden værende en slags tibetansk ambient-musik) deklarerede MH offentligt, at han herefter ville stoppe sin musikalske og kunstneriske karriere. Hans afgørelse var omgivet af en massiv mediedækning, eftersom han på det tidspunkt stadig kun var 22 år gammel og af pressen netop udnævnt "Danmarks musikalske vidunderbarn".
Selvom MH heldigvis endte med at vende tilbage til musikscenen, trak albummet og de to efterfølgende koncerter i henholdsvis Stakladen (Århus) og Saga (København) dog en klar linje mellem, hvad der havde været, og hvad der senere ville komme. Efter den sidste af de koncerter (Saga, 4. april) dedicerede han nemlig de næste to et halvt år af sit liv til et metafysisk studie - en søgen der ultimativt gjorde ham til et stærkere og mere modent individ, hvilket det storstilede comeback-album 'Presence' fra efteråret 1988 tydeligt understregede (læs videre under denne titel).
'Cutting Through' blev ligesom forgængeren 'Relief' og det senere 'Random Hold'-album udgivet i Tyskland med dertilhørende meget rosende anmeldelser.