ANGÅENDE ETIK OG VOLDTÆGT

At erkende det væsentlige og at erkende had/hengivenhed.
De genskrevne, transformerede unødvendigheder er ikke så sædvanlige som bebrejdelse – denne undladelsessynd.
Hun skulle have troet det modsatte, ”skulle have” troet.
En undskyldning uden mening, at nå ind til stadet af et omvendt forhold.
En pige/n som Camille, indeholdende menneskets dåd.
En afskaffelse af den almene dom, forkastelse uden kendskab til.
”Mændene”: Enten alder eller påtaget erfaring som grundmotivet for at være ved den anden ende (i stedet for kroppen).
”Kunstnerne”: Synet på (denne) person af andre, på en eller anden måde hæder. Senere påtager de sig denne følelse/måde at tænke på.
Hvordan kan de skjule, hvad de ikke ønsker at se? Jeg spekulerer på, hvordan jeg vil være/blive.
Se dem ikke som kun – du ved, hvad det kan føre til.
Selv ikke ændringen hjælper, indtrykket er allerede stivnet.
At bryde gennem hinden kan ses som det eneste formål.
At holde af.
Og aldrig at modtage.
Ødipus (til Kreon): Hvorledes skal jeg forme mine ord, og tør jeg håbe på, at han vil tro mig nu, så falsk jeg før viste mig i alting mod ham?

MORT
DEST
SACR

Det er koldt og hvidt derude
Man kan høre vinde tude
Her ved pejsens hyggekarm
Afskærer jeg mig min arm