IMPERFECT
MARTIN HALL
LP/CD
MAJ 1990
VIRGIN RECORDS (260798)
Imperfect-udgivelsen repræsenterer i nogen grad en fortsættelse af den konceptuelle idé bag The Hall of Mirrors-båndet fra 1989, idet Martin Hall på begge titler arbejder med andre lead-vokalister end blot sig selv.
På Imperfect indhylles melodierne i collageagtige lydlandskaber, ligesom brugen af speaks og samples er et tilbagevendende indslag I musikken. Med recitationer og teatralske lydeffekter blander albummet promo-singlenumre som “Prime Material” og “Between the Two” med audio-tableauer læst op af den hollandske kunstner Stephen Muires.
1. Introduction (0:37)
2. System (3:55)
3. Interval 1 (0:29)
4. Prime Material (3:24)
5. Interval 2 (0:54)
6. Between the Two (3:47)
7. Another Chapter (3:52)
8. Red Room (4:14)
9. Masquerade (6:12)
10. Dies Irae (9:01)
11. Nocturne in Blue (3:46)
12. Segment (4:21)
INTRODUCTION
“Imperfect” is a Mind and Media recording originally entitled “Imperfect Music for an Imperfect World”. It is a soundtrack for 20th century reality and constitutes a theatre of reflection wherein each may enact their own part.
SYSTEM
City blood
The desires and the needs
Never last
‘Cause I’ll bite the hands that feeds
Pressure burns
Like a fire of demand
Dust to dust
In a now-here of command
I need a system
In the satori of the night
I need a system
In the exposure of the light
Rhythm beats
In my brain and in my blood
Tears of dust
But the pressures never stop
Fever burns
In the mania of the night
Turning point
In the circles of the light
I need a system
In the satori of the night
I need a system
In the exposure of the light
I can’t predict the future
I can’t forget the past
But at the point of no return
Only the either-or will last
PRIME MATERIAL
The alchemy of our time lies in the term “making things matter”. In a world where most people know the price of everything, but the value of nothing, this wisdom remains priceless – priceless, because it cannot be bought for money, but at the same time doesn’t cost anything. The “Prime Material” is possibility.
Modern life
So-called welfare
It lives inside you like a dream in the night
A sophisticated nightmare
It’s gonna blind you with its sweetest delight
Stimulus governs
Stimulus rules
It governs the trials
It governs the views
Prime material
Transformation of waste
Age of ice
Age of fire
And it’s been later than you think for a while
Living myth
The survivors
An inner freedom’s gonna start with denial
The self-pity ends where reason begins
The theatre stage is rice paper thin
Prime material
Transformation of waste
You’ll know yourself by the resistance
It either breaks you or it makes you stronger
BETWEEN THE TWO
Nothing rests, everything moves. Movement is symmetry, rhythm is void – that is, vacant in itself, beyond the elements which compose it. This is different to emptiness – this is plasma.
The serpent fire keeps burning in my blood
The driving forces, my defiance and my love
The river of time has washed my heart and soul
The inner fires are under my control
But it’s taken time
It’s taken so long
Love is a reason
Changing as it burns
Love is a moment
A now of no return
Beyond emotion
Closer all the time
A true surrender
In my heart and in my mind
All we see and touch is a scenery to pass
Within it all, we’re the first and we’re the last
Between the two
A changing reason
Between the two
The never ceasing
ANOTHER CHAPTER
Understanding is taking the consequence; not knowing all about it.
Ashes to ashes
And dust to dust
A fantasy world of omni-science
Heavens and ambitions
In showrooms of the mind
In another chapter of forgotten time
Faces disappearing in memory and mind
But you, you know it all in your identity design
Things are what they are, no matter what you feel
Endeavour is the key, not the mastermind ideal
And if you don’t agree
Well then you don’t agree
So come on little playtime Hitler
Forget your intellectual parades
There are no final solutions, only final denials
No need for vain display
I’ve seen your religion and I’ve seen your inner border
And my spit is more sacred than all your holy water
‘Cause it’s of flesh and blood
RED ROOM
Id-entity condensed, fix-fix-fix and a 3-numbered rhyme. Ignorance is no excuse. Ignorance is a self-chosen attitude.
Thing
Door
Free Power
Dog’s blood rising
MASQUERADE
Drama or Dharma, the dis-play continues. At the end of the line the only measure is reason.
As a witness to the shadows
Fingers search for time
While these patterns of deception
Guide our hearts and minds
I guess it’s all rite
I guess it’s ritual
But you pervert it with your lies
A modern symphony of end results is what’s looking through your eyes
The tragicomic shifts from person A to B
While you pomp and circumstance it with identity
Give us some erasure baby
Show us what you’re really like
In between the pressures rising from the crushed delight
So come on baby
I can’t wait for your yes and your no
Almost there
But semi-sensuals never touch
Almost there
Where far too much is not enough
So pick a word and sing a song
But do it now, because it won’t be long
Before we have to say goodbye
In this scenario of passing thoughts
You sing your self-reflection blues
But malfunction Malkuth baby
I know the tune
So give us drama baby
Give us all you never were
While you crawl around in mud
Begging for a choice
A bit of but will soothe the pain
A bit of something else
Although it’s much too late to ask
You can always try
So come on baby
I can’t wait
I want to rip you inside out
So welcome to the circus of hate
And welcome to the mind masquerade
Where semi-sensuals never touch
Where far too much is not enough
In the masquerade
Where lovers die by lovers’ touch
In the mind parade
Where far too much is not enough
NOCTURNE IN BLUE
”Nocturne in Blue” is written in the shadow of “Stardust”, a Reader’s Digest album release from 1963. The song has been recorded through a radio monitor to imitate the sound of this recording.
And as the stardust falls
Nocturnally yours
A moonlight serenade
Burning in blue
Wildfires burning on the hills not far away
Angels and devils on their yesterdays
Imagination or the kingdom of the fool
It’s all moving closer under blind men’s rule
But as the stardust falls …
SEGMENT
As one side is shown
The other is hidden
As one thing is known
Another is veiled
My love
All things are passing
In this world of moments in time
My love
I don’t know you
All I know is what I believe
“Med Imperfect er det definitivt ikke længere manererne, men materialet, der sættes i centrum, og det med en ydmyghed og en nerve af lyrisk sensitivitet, som er ualmindelig indtagende. Flotte og modne kompositioner som den stemningsakkumulerende minimal-hymne ”Between the Two” med Aud Wilkens nydende, følsomme sang; den højdramatiske ”Masquerade” med Halls egen stemme for fuld, kontrolleret udblæsning og ”Dies Irae”, et sugende flot uddrag af Halls komposition Requiem fra 1989, er i deres indbyrdes rækkefølge og sammenhæng noget af det mest levende og udadrettede musik Hall nogensinde har leveret.”
Information – Lars Villemoes (13. juni 1990)
“Frodig og modig … Et stærkt og kraftfuldt udspil fra den ellers ind imellem noget anæmiske prædikant, der pludselig også har fået en nyvunden råstyrke i sine tekster. Ordene kommer ikke længere kun dalende ovenfra og ned, men farer til tider lige i masken på én.”
Det Fri Aktuelt – Kim Skotte (25. maj 1990)
“Tvetydigt udspil med en klar og følsom styrke: Martin Hall leverer provokerende og begavet musik på pladen Imperfect … Gå bare videre, Martin. 90’erne er begyndt. Det er naturligvis alle de andre, der ikke har fået synkroniseret urene, musikken og bevidstheden.”
Politiken – Anders Rou Jensen (22. maj 1990)
“Martin Hall er en usædvanlig personlighed i dansk musik. Usædvanlig ambitiøs – og usædvanlig talentfuld … Ingen har hans internationale format lige her og nu.”
( 8/10 )
Record News – Kaj Gosvig (juni 1990)
“Velvidende at det er en meget teatralsk og følelsesladet optakt, har Martin Hall med utrolig simple midler skabt et produkt, hvis rækkevidde skal anskues i et usædvanligt globalt perspektiv. Imperfect er Martin Hal’s hidtil bedste og mest iøjnefaldende produktion. Han er fortsat eksperimenterende i sin søgen efter uopdagede musikalske grænser, men det provokerende og sygelige islæt har han lagt fra sig. Numre som ”Another Chapter” og ”Prime Material” er opsigtsvækkende og iørefaldende musik fra Danmarks nok bedste rock-ambassadør, der i høj grad fortjener international bevågenhed.”
Puls (maj 1990)
“Det er igen lykkedes Hall at genopstå i en helt ny form – og den er som sædvanlig meget usædvanlig.”
Fyens Stiftstidende (juni 1990)
“Den hidtil mest spændende Martin Hall-LP … Siden sit comeback for et par år siden, og med den nye plade, er han den suverænt mest spændende eksperimenterende pop-kunstner herhjemme.”
Ringkøbing Amts Dagblad (juli 1990)
“Ambitionerne er tårnhøje, og Martin Hall indfrier dem med sin udanske, storladne og dramatiske iscenesættelse af ord og musik … udført med stor konsekvens og format, og med en overensstemmelse mellem form og indhold, der aftvinger beundring.”
Folkebladet Sydjylland (maj 1990)
“Selv om hans hang til perfektionisme og selvhøjtidelighed er i højsædet på de tolv numre, er der for første gang et spirituelt løft og en følsomhed, han ikke før har ladet komme til orde i sin imponerende musik … Pladen er Martin Halls bedste og mest tilfredsstillende udspil til dato.”
Fredericia Dagblad (juni 1990)
Aud Wilken: Vokal
Henrik Möll: Vokal
Martin Hall: Vokal, keyboards, guitar
Stephen Muires: Oplæser
Design: Birgitte Wester
Foto: Henrik Möll
Albummet indeholder også et uddrag fra Halls Requiem, “Dies Irae”, der er indspillet live i Taksigelseskirken den 17. december 1989 – et orgelnummer dediceret den på det tidspunkt netop afdøde co-producer på Presence, Flemming Nygaard.
Imperfect blev rost til skyerne i pressen, men pladen opnåede ikke – logisk nok, materialet taget i betragtning – samme brede popularitet som dens forgænger, den hitlisteplacerede Presence. Promotion-singlen “Prime Material” opnåede dog en del airplay i løbet af sommeren 1990.
Sideløbende med udgivelsen udsendte Virgin Records VHS-kassetten Audio-Visual med en række nyere Hall-videoer (“Beat of the Drum” og “Real Thing”) såvel som en serie mere abstrakte visuelle værker lavet under den sammenhængende titel The Point of No Return.
