“Lanceret som århundredets danske LP begår multikunstneren Martin Hall musikhistoriens mest gennemførte kommercielle selvmord. Pladen med den tidligere revysangerinde Irma Victoria som frontfigur er den mest ekstreme danske udgivelse, der nogensinde har set dagens lys.”
Gaffa – Per Reinholdt Nielsen (november 1990)

“En fremstilling med Halls tydelige signatur. Det overraskende er Irma Victorias tilstedeværelse. Hun – og ikke Martin Hall – synger sig nemlig gennem de 19 scener. Og på særdeles uortodoks vis … Selvom det ikke er traditionel skønsang, kan det godt være gribende, og det er ”The Vision”, ”Shine the Light on Me” og navnlig ”Cabaret of Silence” indlysende eksempler på. Indhyllet i Halls bløde klaverdråber messer hun fjernt som en anden Nico, og således fungerer det umage par optimalt. Det gør det nu også på ”Fight It”, pladens eksploderende og medrivende perle.”
Record News – Søren Sveistrup (november 1990)

“Er The Rainbow Theatre ikke århundredets danske plade, så er den klart en af de mærkeligste, en dansk rockkunstner nogensinde har fostret.”
Politiken – Anders Rou Jensen (13. november 1990)

“Denne plade er en hård nød at knække, og med lethed den største danske pladegåde i det forløbne år. Det er også en af de mærkeligste, en dansk popkunstner har udgivet nogensinde … Uanset hvad, er det en fornøjelse at have med en plade at gøre, der i den grad vrænger af konventionerne. The Rainbow Theatre er én af den slags plader, der vil blive lidt af en myte.”
Ringkøbing Amts Dagblad (12. januar 1991)

“Irma Victoria er en sær sangerinde på en sær plade. Hun er også den Grammy-nominering, der kom bag på alle. Ikke mindst hende selv.”
Ekstra Bladet – Anders Krag (17. februar 1991)

Aud Wilken: Kor
Irma Victoria: Vokal
Martin Hall: Kor, instrumenter
Ole A. Laursen: Kor
Peter Westh: Kor

Design: John L. Christensen
Foto: Familiefoto