INTRODUCING ROSELAND
MARTIN HALL
CD
APRIL 2005
PANOPTIKON (OPTIK 04)
Introducing Roseland var Martin Halls første pladeudgivelse som solokunstner i mere end seks år.
Ep’en indeholder fem let genkendelige Hall-skæringer, først og fremmest den grandiose åbning “Roseland”, der gik direkte ind på den øverste del af DR’s airplay chart ved udgivelsen.
1. Roseland (4:32)
2. You Know Why They Hate Me, Don’t You? (4:14)
3. Coda (6:41)
4. Minor Frame (2:39)
5. Replacing Events (1:30)
ROSELAND
29 believers in the room next door
Guess the myth didn’t equal the score
While they’re praising the legend
They can’t wait for his fall
Never was enough room for us all
Not enough air to breathe
Or time to leave
Trading in make believe
For the time being
Meet me at Roseland
Meet me at summer’s end
No one will notice
Anywhere that we meet
Promise you’ll be there
Don’t leave me waiting
You’re all I’ve ever known
All I’ll ever know
All the painted faces
Every painted smile
So allergic to all that they hide
Guess I needed the feeling
Every scandalous high
Got accustomed to life on the line
I saw all the stories end
Begin again
But only a single face
Stayed the same
Meet me at Roseland
Meet me at summer’s end
No one will notice
Anywhere that we meet
Promise you’ll be there
Don’t leave me waiting
You’re all I’ve ever known
All I’ll ever know
Wherever you go
Wherever you’ll show
I’ll be waiting for you
YOU KNOW WHY THEY HATE ME, DON’T YOU?
You know why they hate me, don’t you?
It’s just a matter of time, so they say
They won’t forgive any traitors
Whenever they say I’m ungrateful
Just remember the price that I’ve paid
I got so tired parading in rooms badly lit
In the stardom of my boredom
My British manners never failed
How they hated my behaviour
But you
You shine like the glamour sky
You ride on the turning tide
At least for a while
And me
I’ll wipe off banalities
Whenever they’re thrown at me
I do it so well
You know why they hate me, don’t you?
There’s not a lot to be said
I didn’t need invitations
Just don’t let your manners escape you
Although it’s tempting, there’s nothing to prove
I made my choice
Now it’s all up to you
You’re high as a falling star
Just don’t let it go too far
You’ve seen where it ends
The game
At best it’s acceptable
At worst it’s despicable
I’ll leave it to you
CODA
Tenderhearted words
Set a thousand dreams alight
Every little hurt
Seems to shine this time of night
Each generation
They know what it’s like
Feels never ending
The way in is out
Faces burning like the sun
The lights are on
All night
Seen your eyes a thousand times
Within the crowd
Whispers of the empty streets
Inside of me
All night
Crowded rooms all drained of sound
Keep spinning round
Lying in her arms
In the shelter of her heart
Her Moroccan charm
Makes me proud to wear these scars
The city mirrors
They shine in my blood
Like new diseases
That can’t get enough
Faces burning like the sun
The lights are on
All night
Seen your eyes a thousand times
Within the crowd
Whispers of the empty streets
Inside of me
All night
Crowded rooms all drained of sound
Keep spinning round
Faces in the rain
All over this tinsel town
Every now and then
Got to take a chance again
MINOR FRAME
Crowded Saturdays
Guest among ghosts
A girl made of shivers
Girls on their own
Rolled down shades
Sweet, harsh sweat
It’s the choked laughter
The unmade bed
All the things you might remember
Things you might forget
Looking young and old
In the same glance
Nervous tenderness
But steady at hand
Curly hair
And vinyl sounds
Guess it’s carved within the faces
Carved and painted down
A cigarette that’s burning
Along the line
I guess that she’s the one you won’t forget
“Intelligent og velformuleret … veldrejede melodier. Halls melodiske øre har aldrig fejlet noget, ligesom hans pen skriver med klarere blæk end de fleste andre musikeres.”
Gaffa – Jeppe Krogsgaard Christensen (april 2005)
“Den kulturelle schweizerkniv Martin Hall har siden slutningen af halvfjerdserne været at finde i utallige artistiske sammenhænge. Han har skrevet bøger, opført teater- og multimediestykker, lavet video-design, eksperimentalfilm og cover-art og alskens obskure installationer. For ikke at tale om hans musikalske baggrund, der spænder fra film- og teatermusik og opera til poetisk rock og firser-avantgarde … Det er den første soloudgivelse i over seks år, vægten er lagt på rockens sensitive sider, og dér befinder Halls solide poesi sig også bedst. Ikke mindst pga. hans stemmeføring, der unægteligt føles meget nær og oprigtig. Han kan sit kram, når det kommer til sælsom dramatik … med hele 16 gæstemusikere inde over de fem numre står der masser mellem de musikalske linjer. Strygere, hammond, piano, kor, harpe og saxofon er bare et lille udvalg af krydderierne. Det ser måske voldsomt ud, men Hall er erfaren nok til ikke at drukne melodierne i instrumentering, og flere steder opnår han den dér storhed i lyden, som man kun kan frembringe ved hjælp af kombinationen mådehold/finesse.”
Soundvenue – Arko Højholt (21. april 2005)
“Martin Hall vender tilbage til popmusikken med fem solosange, der skærper appetitten på et album, som kommer i 2006. EP’en er produceret sammen med Johnny Stage og viser Hall, når han er mest udadvendt i f.eks. den überpoppede “Roseland” med Lotte Arnsbjergs ekstravokal og balladen “Coda”.”
( * * * * )
Jyllands-Posten – Niels Pedersen (22. april 2005)
“Martin Hall har føjet nye dimensioner til sin i forvejen højt udviklede æstetik med coveret til denne nye EP. Det går lige i bollerne! Og hvem skulle have troet, at man nogensinde skulle anvende et sådant sprog i forbindelse med Martin Hall? Titelnummeret indleder med den blanding af storladenhed og minimalisme, som ingen andre end netop Martin Hall mestrer herhjemme. Her er god pop, Phil Spector og klokker og kor a la Morricone, men mest af alt umiskendelig Martin Hall. Resten af numrene bevæger sig fra den vokalbaserede “You Know Why They Hate Me, Don’t You” og videre ud i Martin Halls særegne musikalske univers, der byder på alt fra støj og sampling til strygere.”
Oxygen Magazine – Michael C. G. Iversen (maj 2005)
Andrea Pellegrini: Vokal
Astrid Nora: Kor
Chamberlain String Quartet: Strygere
Christine: Melodika
Dan Hemmer: Hammond
Hans Nybo: Saxofon
Henrik Marstal: Autoharpe
Ida Bach Jensen: Bas, strygerarrangement
Johnny Stage: Bas, guitar, vocoder
Karin Ørum: Kor
Lotte Arnsbjerg: Kor
Martin Hall: Vokal, flygel, instrumenter
Morten Friis: Trommer, percussion
Nils Henriksen: Strygere
Ole Hansen: Flygelhorn
Tanja Birkelund: Violin
Tanja Thulau: Kor
Design: Kenneth Schultz
Photo: Hansen-hansen.com
Pladens andre sange byder herefter på den mere spøgende ”You Know Why They Hate Me, Don’t You?” efterfulgt af ”Coda” and ”Minor Frame”, begge titler der viser sangeren med alle parader nede. Ep’ens sidste skæring er et strygerarrangement indspillet af Ida Bach Jensen.
Udgivelsen er co-produceret af Johnny Stage (bl.a. kendt fra sit arbejde med Sort Sol) og indeholder yderligere musikalske gæstevisitter fra navne som Morten Friis fra Safri Duo og Tanja Thulau fra Luke.
Introducing Roseland blev udgivet i slutningen af april 2005 som en optakt til Martin Halls første koncert i (ligeledes) mere end seks år, den stort anlagte Hindsgavl-slotskoncert.