Month: oktober 1980

DEN TRIUMFERENDE AMOR

BANDCAMP

DEN TRIUMFERENDE AMOR

MARTIN HALL
MC
OKTOBER 1980
EGEN UDGIVELSE (MH2)

Den Triumferende Amor er indspillet på en to-spors Grundig-spolebåndoptager.

Båndet blev udgivet i 40 eksemplarer, der kunne købes i butikkerne Gry og Haase i København.

1. Soil (1) (1:20)
2. Bravo, Petit Charles (2:05)
3. These Surgical Emotions (2:36)
4. Voiciate (Opus 1) (0:52)
5. Motherless Priest (2:21)
6. Bricks and Blood (0:57)
7. The Shoulder of Their Laughing (2:50)
8. Crucifixion of an Unbeliever (1:31)
9. Den Ødeste (Original Version) (5:48)
10. The First Sign of Ice (1:31)
11. In Verse (2:05)
12. Voiciate (Opus 2) (1:23)
13. Det Lille à (1:41)
14. Soil (2) (1:31)

Martin Hall: Vokal, instrumenter

Design: Martin Hall

Den Triumferende Amor er ligesom Martin Halls første bånd 1st – 18th indspillet hjemme. Trommesporene blev ikke desto mindre indspillet i Sods’ øvelokale i Sankt Peders Stræde.

For at få adgang til flere spor end Grundig-båndoptageren tillod, blev yderligere indspilninger foretaget ved at kopiere de oprindelige to spor over på en kassettebåndoptager, mens et nyt take blev indspillet samtidig – for så dernæst at spille dem tilbage og fortsætte arbejdet på spolebåndoptageren. Denne proces kunne dog kun foretages et par gange, idet der ellers opstod for meget båndsus undervejs.


IKLIPSX #2

BANDCAMP

IKLIPSX #2

MAGASIN
OKTOBER 1980

Iklipsx #2 er bladets sidste nummer, trykt i 200 eksemplarer og udgivet i oktober 1980. Bidragsyderne til denne udgave af bladet var bl.a. Camilla Høiby, Knud Odde, Jesper Reisinger og Martin Hall.

Iklipsx var et københavnsk undergrundsmagasin, der udkom i perioden fra 1978 til 1980. Bladets første nummer figurerede som #6, men fra 1979 og frem var udgivelserne nummerede i forhold til rækkefølge og år (Iklipsx #2 var således den anden udgivelse i 1980).

I efterdønningerne af Iklipsx‘ endeligt opstod kulturtidsskriftet Sidegaden, hvor Jesper Reisinger og Camilla Høiby blev musikredaktører i 1981.