Month: november 2007

CATALOGUE (MARTIN HALL 1980-2007)

Køb på BANDCAMP

CATALOGUE (1980-2007)

MARTIN HALL
5–CD/DVD
NOVEMBER 2007
PANOPTIKON (OPTIK 10)

Bokssættet Catalogue (Martin Hall 1980–2007) blev udsendt mandag den 5. november 2007. Det består af fem audio-cd’er og en dvd med udpluk fra Martin Halls musikalske karriere helt tilbage fra 1980 og op til udgivelsestidspunktet – sammenlagt 81 musiknumre og 15 videoer.

Den første af boksens cd’er har fået undertitlen Airplay og indeholder udelukkende radio-mindede numre, dvs. alt lige fra gamle, ellers uopdrivelige 12”-singler til den på det tidspunkt nye mp3-single ”World on a String”. Bokssættets anden cd, Hallmark, fokuserer derimod helt og holdent på Halls signaturnumre, dvs. de tungere og mere teatralske titler i repertoiret (indeholder f.eks. materiale med Ballet Mécanique og Under For). Den tredje cd, Soundtracks, indeholder kun instrumentale numre, underlægningsmusik og lydspor fra kunstinstallationer, teaterprojekter og film. Den fjerde cd, Remakes, består af primært nye remixes af diverse Hall-numre (se komplet liste længere nede ad siden), og den femte og sidste cd i sættet, Encore, er dedikeret Martin Halls samarbejde med The Danish Chamber Players, DR’s Big Band og Palle Mikkelborg.

Sidste aspekt af bokssættet er dvd’en, der bl.a. indeholder to Under For-koncertklip, adskillige musikvideoer samt et fyldigt sammendrag af Halls Glyptotek-koncert og Trax Galla-opræden i 2006.

CD 1 (AIRPLAY):

 

1. Avenues of Oblivion (3:45)
2. An Attempt of Interruption (3:03)
3. Free-Force Structure (Edit) (6:11)
4. Eyes and Hands (5:11)
5. Treatment (Edit) (5:25)
6. Warfare (Edit) (4:09)
7. Showdown (Edit) (4:08)
8. Crush (Edit) (3:43)
9. Beat of the Drum (4:54)
10. Surreal Thing (4:45)
11. Prime Material (3:25)
12. Rhythm of the Rota (Edit) (4:26)
13. Pleasurama (3:43)
14. Catching The Dust (5:46)
15. Burning Sugar (Edit) (3:22)
16. The Stranger in Your Voice (1:30)
17. Roseland (4:32)
18. Brainwash (3:15)
19. World on a String (3:29)

 

CD 2 (HALLMARK):

 

20. Soil (1:20)
21. Leathern (5:03)
22. A Spastic Appeal (4:35)
23. Imagine Focus (5:12)
24. Resonance (5:55)
25. Synthesis (8:28)
26. Song for Someone (3:13)
27. Masquerade (6:12)
28. Cradlemoon (5:44)
29. Another Heart Laid Bare (4:34)
30. To Be Continued (5:33)
31. Images in Water (8:03)
32. Plaza Flesh (2:31)
33. Pantomime (2:29)
34. Torn Envelope (8:03)

 

CD 3 (SOUNDTRACKS):

 

35. Evocative Inelegance (2:08)
36. Ritual (Edit) (5:58)
37. Point within Circle (4:00)
38. Dome (1:30)
39. 8 (6:26)
40. Erosion (4:33)
41. Theme from Night and Day (2:55)
42. Interim (1:47)
43. Elia (Edit) (14:15)
44. Replicator (2:44)
45. Theme from Camille (3:51)
46. Face Map (1:51)
47. Red Star Trademark (9:51)
48. Kopfkino Theme (3:25)
49. Kvadrat (2:35)
50. String Quartet Playing in a Refugee Camp (2:53)
51. April 4 (2:00)
52. Racing Cars (Edit) (5:28)
53. Das Ding an Sich (0:57)

 

CD 4 (REMAKES):

 

54. Love in Vein (4:15)
55. Cool Breeze of Discontent (4:51)
56. Rooms Badly Lit (4:31)
57. Tu Es Mon Image (7:01)
58. Swimming Pool Eyes (6:44)
59. Ritualized (4:02)
60. Vacuum (4:40)
61. Split (1:58)
62. St. Petersburg Notes (4:00)
63. Chance Encounter (4:31)
64. Metastatic (2:32)
65. An Even More Vulgar Display (1:53)
66. Extended Frame (10:10)
67. Crowded Saturdays (2:57)
68. Parading the Frozen (9:13)
69. Illustration (3:34)

 

CD 5 (ENCORE):

 

70. Poem (10:30)
71. Verschwendung (4:09)
72. Process Interrupted (7:06)
73. Shift Lock Immunity (3:46)
74. Contemporary Ideals (5:41)
75. Circuits of Loss (6:27)
76. Diary #3 (6:38)
77. Trail of Waste (4:25)
78. Room Without a View (7:15)
79. Pantheon (4:11)
80. Questionnaire (9:07)
81. Tout le Monde (1:36)

 

DVD (VISUALS):

 

82. Untitled (Video) (3:57)
83. Theme Remains Theme (Video) (2:46)
84. Cradlemoon (Video) (4:28)
85. Another Heart Laid Bare (Video) (4:33)
86. Neglect (Video) (2:40)
87. A.S.A.P. (Video) (2:04)
88. Other Rooms (Video) (2:44)
89. Poem (Video) (7:12)
90. Pantomime (Video) (3:25)
91. Song for Someone (Video) (3:34)
92. An Attempt of Interruption (Video) (7:53)
93. Ash and Lemon Water (Video) (3:54)
94. Verschwendung (Video) (4:19)
95. Brainwash (Video) (4:02)
96. Tout le Monde (Video) (1:26)

AVENUES OF OBLIVION

Electric music is ripping the air / Streets lit up by electricity / Coins of death call through the haze / Disparating conditions of minds / The avenues of oblivion touch your mind / Its sick fingers seek your energy / Shades of submission printed in the air / The corps of the silent army slowly move / Arms of death crawl the highs / Dancers of destruction scream / The preludes of tomorrow / Another rebellious transmission / The avenues of oblivion / The dancers of destruction

AN ATTEMPT OF INTERRUPTION

The nurseling and the tendon / The naked responsibility / Unexisting possibilities / Like long gone friends / Infectious ideas / I kept your sins / Sincere to the end / And I concentrate on remembering your face / Your eyes / But the noise from the second day’s party wipes it out / Sentimental warfare / Days of life / Seconds of love / Hours of sin / This could be as heart-known / Lust dead in deed / Vulgar to feed / Holding me down / You could be forgiven

FREE-FORCE STRUCTURE

Forever hidden in the profile / The either-or behind the both-and / Transcend and ascend in the moment that frees / All loving fucked up in tension / Without shadow and without motion / A word like heart / A word like fire / I believe with my body / Believe with my soul / Believe in the eyes before me / Approach and regain / Life repressed to myth / Changing once again / Words sealed with a kiss / Cancel all the pain / In these fantasies / Of realities / Let the fragments shine / Feel me deep within / Let the nearness bind / Feel me skin to skin / Let your flesh and mind / Fuse to the same thing / Rising from decline / Get up / Reach out / Confront / Break through / Reset reality / Programme your love / All must pass / But presence remains / The basic concepts / The further lies / Of the rituals built on your ism of truth / In this chain reaction set-out / We’re born alone / But still I need you / So please don’t hide in self-hate and / Compromises between a desire to be free / And passion made of confinement

EYES AND HANDS

As I am / Changing in these filters of light / Without difference between the symbol / And the force which is symbolized / Just like you / Scanning the shadow / I see you through nothing but eyes / Depending on eyes / As the sphere of wound strengthens the love / Earthbound to heaven / But trapped in the mirrors / If self-made conditions rule perfectly blindly / So selfish bourgeois / So vulgar-pretentious / In your attempted martyrdom / From sacrifice to power release / The strain keeps the balance of love / While it shines like a diamond / So dustless and unseen / Beyond tension and form / Feel it / Skinless / Take it in / In whirls of love / Through eyes and hands / A voice surrounds me / A touch reminds me / Equalizing every change / Again I lie down to die in your arms / Surrounded by the rings in the water / Beyond dividing life into senses / In intellectual self-mutilation / In every circle knowing the centre / In every touch a signal so tender / All on the outside / All on the inside / Without distinction / From request to request / Hiding in the mirrors / In these laws of pain / In the identity of the pain / Drawing the lines between love and hatred / Based on code and revenge / Where’s your respect for love / Where’s your respect for life / Acting out neurotic non-appearance / Stimulating some denied desire / By simulating a heart on fire / In worlds on location / In wordless betrayal / In the illusion of security / But there will be no restrictions / Nor any limits / For body and spirit / When love transcends / In both sense and symbol / Beyond good and evil / Beyond you and me / Cover me with your eyes

TREATMENT

Treat me hard / Treat me with heart / Show me no mercy / Show me no sign of weakness / Retreat me right / Remain in light / Through every night and day / So cruelly / I know you’ll be / My destiny / In all / Surrender completely / Fade into me / I need you this close / I want you to be / The purpose itself / To every extent / In method and need / Beginning and end / Treat me right / Treat me with right / Show me no mercy / Show me no sign of weakness / In cover of / All of your love / I’ll make this dream come true / In every trace / Of every face / I feel a stream of you / So tender we treat each other with fear / The root of our need will constantly tear / Our fiction apart / Revealing the bone / Behind walls of love / We’re still all alone / Be my Judas / Be my destiny / I’ll forgive you / In eternity / Be my Jesus / Be my sacrifice / I’ll betray you / With a kiss of ice

WARFARE

In this media of mental translation
 / In this handicap of alienation
 / I need more than your model of motion / Than aesthetics of broken hearts 
/ Here we are again / Feeling just the same
/ In these separate hells
 / Every word’s been said / Every lie’s been fed
 / To define ourselves
 / While your balance is kept intellectual
 / You’re emotionally ineffectual 
/ A hysteria so perfectly tragic 
/ So unreachable near 
/ I’ve just had enough / Of neurotic love 
/ Of this culturecide
 / I don’t need your shit / It just makes me sick 
/ Look into my eyes 
/ ‘Cause this is the face 
/ This is the race

SHOWDOWN

As everything changes me 
/ Exploding in start on start
 / It shines on so hard through you 
/ A crystal of flesh and blood 
/ In your face / In your eyes 
/ In the savagery of / How we love / How we die
 / A fever is burning / Releasing my spirit
 / In these European schemes
 / Imprisoned in mind of stone 
/ A system so centralized
 / Conceptual humanity 
/ Through obsession and love
/ Through the days and the years 
/ And still burning inside 
/ There’s no turning back now
 / The circle is broken
/ Feel the showdown

CRUSH

As you fill me again 
/ I have no further questions 
/ Condemned to be free 
/ As I reach out for you again
 / Nothing is new 
/ But something has grown
 / Bigger than both of us
 / Stronger than memory 
/ And much stronger than defeat
 / I’m gonna crush / The worlds we used to know 
/ A seed is sown / I’m gonna let it grow 
/ I’m quite aware / What I’ll be going through
 / There’s no way back / It all depends on you
 / My destiny / I’ve seen it in your eyes 
/ A love so deep / A stream that purifies
/ And in your arms / The nature of all death
/ Is nothing but / A touch of timelessness
/ I’m gonna crush
/ I’m gonna crush you with my love
/ I’m gonna crush
/ I’m gonna be crushed up in love

BEAT OF THE DRUM

Now one day I woke up to some rules of life 
/ That a serious heart needs a light mind to survive 
/ That if you only hope you won’t get very far 
/ ‘Cause dreams call for action
 / No matter what you want the way is to begin
 / ‘Cause knowing all about it is not the living thing
 / And those who sit and ask for great things all the time 
/ Well I hope they’ve sorted out the many small things on the line 
/ A focus inside out / The still of the centre
/ You must live by demand / But also surrender
/ As the beat of the drum / Beats the ghosts on the run
 / So the beat of my heart keeps me wondering
 / Now it’s been said this world is a stage
/ Well then if that is true it’s an unwritten play 
/ That makes being a becoming 
/ It’s so easy seen when it’s someone else 
/ But are you any better when you’re by yourself
 / ‘Cause in this hall of mirrors you’re in a counterpoint 
/ Where it takes one to recognize one
 / Now there are those who say that life is hard and then you die
 / Well petty leads to pity if they do not wonder why 
/ ‘Cause the way to solve a problem is to get a bigger one
 / So to those who cry for freedom / Well there’s working to be done

SURREAL THING

River deep / Mountain high / Out of the blue / As pure as the real thing / The state and the feeling
 / It leaves me no doubt of what needs to be done
 / A thunder’s been raging / A choice has been taken 
/ To never look back / To be one of the few / While all things must pass / 
A fire will burn / Purify / Never change 
/ It’s seen in the sky / As there’s so much more to this than meets the eye 
/ It’s something within / The longing inside is the drive that allows
 / The work to be done
 / River deep / Mountain high / A shadow inside
/ In the light of a greatness from which none can hide
/ Out of the blue / Into the fire 
/ And I’m stronger than ever in my one surrender 
/ A red storm arising 
/ Now I know what I want / And I know how to get it 
/ It’s calling within and without / As pure as the real thing / The state and the feeling 
/ It leaves me no doubt of what needs to be done
 / A thunder’s been raging / A choice has been taken 
/ To never look back / To be one of the few 
/ 
I know it / ‘Cause I feel it 
/ I don’t need no further proof to believe it
 / There’s a guiding light / Burning inside out
 / As pure as the real thing 
/ I return / In the light of the sun
/ A shadow is cast of a moment in time 
/ Like turns of the tide 
/ In the still of the night it begins 
/ What is is to be

PRIME MATERIAL

Modern life / So-called welfare 
/ It lives inside you like a dream in the night
 / A sophisticated nightmare 
/ It’s gonna blind you with its sweetest delight
 / Stimulus governs / Stimulus rules 
/ It governs the trials / It governs the views 
/ Prime material
/ Transformation of waste 
/ Age of ice / Age of fire 
/ And it’s been later than you think for a while
 / Living myth / The survivors 
/ An inner freedom’s gonna start with denial
 / The self-pity ends / Where reasons begins
 / The theatre stage / Is rice paper thin 
/ Prime material
 / Transformation of waste
 / You’ll know yourself by the resistance 
/ It either breaks you or it makes you stronger

RHYTHM OF THE ROTA

So I got this little stigma 
/ A little stigma in my mind 
/ I’ve been looking for perfection 
/ But it seems so hard to find
 / What’s going up / Is coming down
 / What’s going in / Will come around
 / Second coming / Second going
/ Getting older by the day
 / In the final (ab)solution 
/ Seems there’s nothing left to say
 / 
What’s going up / Is coming down 
/ What’s going in / Will come around 
/ And the rota never stops 
/ And it cuts me like a knife 
/ But the time is running out 
/ Like a river running dry
 / I heard a whisper in the wasteland 
/ That I’d gone the line divine
 / But when it all comes down to pieces 
/ You’ve got to read between the lines 
/ I got a taste for more than reason 
/ I got a need to understand 
/ I’ve got to trace the line of changes
 / Before it’s getting out of hand
 / The rhythm of the rota never stops 
/ We’re such stuff as dreams are made of

PLEASURAMA

The sweetest words 
/ They always fall from lovers’ lips
 / Make you believe everything that you’ve heard
 / The whole wide world 
/ It seems like it’s hanging from the sky 
/ Still you turn your blindest eye 
/ See you robbing every mirror 
/ For the images you see 
/ I thought you knew my pleasurama 
/ I thought you knew my everything
 / Nocturnal moods / The melodramas
 / Pulling all your cheap nostalgia
 / Out of anything you see 
/ A frame of mind 
/ Can turn the world all upside down
 / Make you believe everything that you’ve heard 
/ Of all of my heart 
/ I wish I could wish you all the best 
/ But my tolerance’s too sore
 /
Got a little something for you
 / It’s a good and better bye (buy)

CATCHING THE DUST

The eyes on the ceiling 
/ The eyes on the walls
 / There’s always a riddle unsolved 
/ A question to store
 / Candles burning in the night / To remind you
/ That no matter where you’re hiding 
/ It will find you 
/ Get inside of you 
/ All of this time 
/ Watching the lines 
/ Slowly run out into the blue
 / Catching the dust 
/ Staying untouched
 / Hiding the world within your hand
 / All of this time
 / Just catching the dust 
/ Hiding the world 
/ The longest of stories 
/ The thinnest of air
 / The something you always wanted
 / Untouchable near

BURNING SUGAR

The memory lines / That run down the sky 
/ Running like streams of reason 
/ The story is told / In silver and gold 
/ Words never tell the tale 
/ I believe / In all that I see
 / In all that I know 
/ In all that I feel inside me
 / I know / That dreams will come true 
/ If they’re burning
 / Burning sugar / Burns inside me 
/ Burning sugar 
/ Burning so sweet
 / The things that I’ve seen / The places I’ve been 
/ Secrets that stay unbroken 
/ The look in your eyes / It’s high as a kite
 / Cooling my every need

THE STRANGER IN YOUR VOICE

I always wait 
/ For the light 
/ For the day 
/ When love has gone
 / All of the time
 / All of the lies 
/ Turn inside of me
 / The stranger in your voice 
/ Comes and goes
 / Never shows 
/ I’m on my own / Feeling amused
 / Feeling accused
 / I’m a thousand miles away
 / Every tragic love affair will end itself 
/ Always founded on a tragic lack of taste
 / No sweet applause
 / Not even a word 
/ From the stranger in my heart

ROSELAND

29 believers / In the room next door 
/ Guess the myth didn’t equal the score 
/ While they’re praising the legend 
/ They can’t wait for his fall
 / Never was enough room for us all 
/ Not enough air to breathe 
/ Or time to leave
 / Trading in make-believe
 / For the time being 
/ Meet me at Roseland 
/ Meet me at summer’s end 
/ No one will notice 
/ Anywhere that we meet 
/ Promise you’ll be there 
/ Don’t leave me waiting 
/ You’re all I’ve ever known 
/ All I’ll ever know 
/ All the painted faces 
/ Every painted smile 
/ So allergic to all that they hide 
/ Guess I needed the feeling 
/ Every scandalous high
 / Got accustomed to life on the line 
/ I saw all the stories end
 / Begin again
 / But only a single face
 / Stayed the same
 / Meet me at Roseland 
/ Meet me at summer’s end 
/ No one will notice 
/ Anywhere that we meet 
/ Promise you’ll be there
 / Don’t leave me waiting 
/ You’re all I’ve ever known 
/ All I’ll ever know
 / Wherever you go
 / Wherever you’ll show
 / I’ll be waiting for you

BRAINWASH

I can’t help this feeling
 / I don’t think it’s mine 
/ I think I need cleaning / Of brain and of mind
 / Brainwash 
/ Wash it all clean now 
/ Brainwash 
/ Take it away 
/ Brainwash 
/ The ease and the dis-ease
 / Some like it hot / And some not 
/ Not at all 
/ And I don’t need no doctor
 / I just need myself 
/ The melodramatic / Is going to hell

WORLD ON A STRING

Got the world on a string high above me / Looking down at the clouds under my feet / Signing off with a sigh / Kiss and tell them goodbye if it’s needed / Got a feeling inside / The most natural kind / Spending night after night / Counting every star / Within the dark / Guess I needed to see / That it’s all make-believe / Little animal heart / Tear the heavens apart now / High and dry / I’m still walking on air / Couldn’t care less / If the world that you’ve known seems to change / To me it’s the same / Got the world on a string high above me / Looking down at the clouds under my feet / Signing off with a sigh / Kiss and tell them goodbye if it’s needed / Riding high on these random desires / Dressing up in the light of the fires / Got the world on a string / It doesn’t mean anything more than maybe / Always loved your belief / Such a wonderful need / All the things that I lost / Shining in your eyes / Light up the sky / Feeling too good to die / Well at least for a while / See the Saturday girls / Hear the cry of world now / High and dry and I’m out of the rain / I’ll leave you the taste / Never knew anyone by their name / It’s always the same / Got the world on a string high above me / Looking down at the clouds under my feet / Signing off with a sigh / Kiss and tell them goodbye if it’s needed / Riding high on these random desires / Dressing up in the light of the fires / Got the world on a string / It doesn’t mean anything more than maybe / Its’ the same refrain

SOIL

Continue the delight / Without fear or abbreviation / Once I had trust in this struggle / Believed that will could disappear / To see the days pass by / With acknowledgement / To face my soil / And I wish I could waste / Meaning and emotion / In some wisdom / How could I in any way tolerate / The way they treated you

LEATHERN

Edges of speaking
 / Outlived of hatred 
/ Could I forgive at all
 / Or could sigh be further 
/ Than I reached always
 / Light died / -ly pregnant 
/ Up / Killed in your words
 / Sheet-minded loving was 
/ Respect as given thought 
/ Of hairy swinelike 
/ Hours of nameless 
/ Of this penetration 
/ Could I still cry for sad
 / Tell friend and leech apart
 / The fall of the fallen 
/ Unnamed or misused 
/ Lethal hate given 
/ Word castles built in vain 
/ Salute nugacity
 / Could I feel guilty 
/ The leathern tenderness 
/ Did you cry lustful 
/ I can now nevermore 
/ Give what I wanted to
 / To feel so leathern
 / Cry of the stone tears 
/ Kiss of the unsaid 
/ Without these arms to stretch 
(died in this early grave) / Like passion for unseen
 (buried before dying) / I seek the guiltful 
/ To feel so leathern
/ Emotional / Leprous

A SPASTIC APPEAL

Unheard, unheard / You will fall with the masculine delusion
 / Tasteless you / Traceless you
 / Beyond the bloodless necessities 
/ Somewhere lies the feel of splendour 
/ How to fight the denial of feel 
/ How to fight this denial of feel 
/ Among bloodless / Will I fall 
/ A spastic appeal for unknown ideals 
/ Frailty / Your name is strength 
/ Useless wise in all their lies
 / It lead into this

IMAGINE FOCUS

Just a touch of lost 
/ Burning as always 
/ As it was / As it is
/ And eventually
 / Just in trust / Nothing more 
/ So suddenly
/ From beginning to end 
/ While this centreless present reflects itself
 / In inverted moves of an obsessional stage
 / In a stream of light from unreachable marks 
/ Something long ago in everlasting terms 
/ In a crossfade of untitled reasons
 / What it turned out to be
 / And occasionally 
/ Everything in my hands 
/ So totally 
/ In the heat of the touch
 / Like the way we were 
/ Beyond love under will 
/ Suddenly away / In these only words
/ By mistakes again / Into changing links 
/ In this compromise of dependence then 
/ Stage by stage / In exposure
/ Still so timeless / In this life release 
/ Nearness hidden in casual moves 
/ Watch the changes and recall 
/ Touch through another focus 
/ Mark perfection twice 
/ With or without purpose
 / Still tons against tons 
/ Carefully mistaken / In retrospective fear
 / Restrain it all while I imagine focus

RESONANCE

Weakening over weakening 
/ A fire that burns so brightly / Only a shadow / Cast by yourself
 / So soft and fading 
/ Wind over body / Shaking each nerve 
/ In curves of freedom / In the hardest care 
/ A baptism in desire / And in merciless grace 
/ And in this fusion 
/ Sister shadows compressed to the core
 / Difference on difference / In every framing I make
 / In display on display
 / And again / Afterwards
 / In the beauty of all death 
/ An ultimate reality
 / Double-lined from phase to phase
 / From the mother wound to the scabelon 
/ From one to zero in a circle of ten 
/ Burning cities melt into sunset / The blue light / The white beds 
/ The roaring shapes of love 
/ From stone to skin / Forcing all life
 / Trapped in this outline
 / For you alone
 / This time for all we know
 / Like a shadow / I feel you near
 / In all these nights without you 
/ Flickering / From dust to contour / Always there 
/ From the centre to the line 
/ Hermetically closed inside me 
/ For you alone
 / This time for all we know
 / Shining through time
 / Sacred but still so raw
/ And all the love 
/ Moving so motionless 
/ And even now 
/ As it always will be 
/ In each overload / Affection running tenderly wild 
/ Losing shadow in every move I make
/ In a flow of warmth / Like blood spreading in water 
/ All alone / Surrounded by time 
/ From displacement to displacement 
/ And in the shadowplay of memory / Closing my eyes
/ And into the abyss of your love
/ Trapped inside the heavens of your touch
 / Felt like this a hundred times before 
/ Still I only need it more and more
 / I will drink the salt stains from your skin 
/ Kiss you clean from all the violence 
/ Drugs / Repression / Fantasy and fear
 / All I need is just to feel you near
 / Feel you near

SYNTHESIS

To my love 
/ Wherever you may be 
/ I’m with you
 / United / In spirit 
/ My life lies in your hands 
/ All power ever been 
/ All power yet to come 
/ Is here now / This instant
 / Around us
 / Inside us

SONG FOR SOMEONE

So your cynicism is your new religion 
/ Where your doubt allows you no devotion
 / It makes you feel secure / ‘Cause they can’t say you’re wrong 
/ And that’s right / ‘Cause you’re close to nothing at all
 / So while you’re fighting blinded in your mirror-land
 / You run against the size of your own little box 
/ In a two-mask nightmare theatre / You live what you call your life
 / I call you slave of guilt / I call you sick sick six
 / You know my name / But you don’t know me 
/ In the stupidity of mass-identity
 / Your self-fixation won’t set you free
 / Now anal-ysis is very easy to offer
 / Help is a quite different feature 
/ I wish you’d come down to the basics 
/ I wish you’d begin to surrender

MASQUERADE

As a witness to the shadows
 / Fingers search for time 
/ While these patterns of deception / Guide our hearts and minds
 / I guess it’s all rite / I guess it’s ritual 
/ But you pervert it with your lies 
/ A modern symphony of end results / Is what’s looking through your eyes / The tragicomic shifts from person A to B 
/ While you pomp and circumstance it with identity 
/ Give us some erasure baby
 / Show us what you’re really like 
/ In between the pressures rising / From the crushed delight
 / So come on baby
 / I can’t wait / For your yes and your no
 / Almost there 
/ But semi-sensuals never touch 
/ Almost there 
/ Where far too much is not enough
 / So pick a word / And sing a song
 / But do it now / Because it won’t be long 
/ Before we have to say goodbye / In this scenario of passing thoughts 
/ You sing your self-reflection blues
 / But malfunction Malkuth baby 
/ I know the tune 
/ So give us drama baby
 / Give us all you never were 
/ While you crawl around in mud / Begging for a choice 
/ A bit of but will soothe the pain 
/ A bit of something else 
/ Although it’s much too late to ask 
/ You can always try 
/ So come on baby 
/ I can’t wait
 / I want to rip you inside out 
/ So welcome to the circus of hate 
/ And welcome to the mind masquerade 
/ Where semi-sensuals never touch 
/ Where far too much is not enough
 / In the masquerade 
/ Where lovers die by lovers’ touch 
/ In the mind parade
 / Where far too much is not enough

CRADLEMOON/TRAIL OF WASTE

The fire and the water keep mixing in my blood
 / The sons and the daughters seemed to give it all up
 / They got too tired of the waiting / Too tired to believe
 / In the promises that nobody keeps 
/ I’ve seen a generation coming / I’ve seen a generation go
 / And the more I see / The less I know
 / I want to go to sleep
 / I want to drown in the deep / Of the cradlemoon / 
I want to touch the sky 
/ I want to lie down and die / In the cradlemoon of the night 
/ So I followed the shadows / By the trail of the waste
 / And it lead me into the heart / To the heart of these days 
/ I Never wanted to remember / Never wanted to believe 
/ But you don’t ask why when the thunderheart beats
 / All I wanted was a reason / What I got was so much mor e
/ Couldn’t turn my back on the things that I saw / I want to go to sleep 
/ I want to drown in the deep / Of the cradlemoon /
 I want to touch the sky
 / I want to lie down and die / In the cradlemoon of the night 
/ In a world full of stories / There’s a time in the night
 / When the sky seems to break by the blink of the eye

ANOTHER HEART LAID BARE/PARADING THE FROZEN

Another heart laid bare / On the doorstep to my exile
 / Another pantomime to disbelieve
 / I see your bended head / Always humble in the daylight 
/ Playing the servant’s role to never see 
/ Of all the images / That you left for my keeping 
/ The one I like the most / Is the world outside 
/ I never thought I would / But the distance seems so perfect 
/ I can’t deny the fact / That I’m pleasantly surprised 
/ Another victim cries / Pointing fingers at the heavens 
/ Declaring me the crime of centuries 
/ The traces on my skin / They keep shining in the night time 
/ A fingerprint on every memory

TO BE CONTINUED

My my
 / Here’s a drummer 
/ All melodramatic 
/ I wonder who invited him in
 / But I’m amused as always 
/ By the glamorous stupidity 
/ It’s the puff and the posh of the way that you are
 / Sugarcoating every word 
/ When it all begins to hurt
 / A little too Babylonian 
/ Now you’re breaking into tears 
/ Though you know I can’t be near
 / Such an effortless act
 / It’s shining through you skin 
/ A skin so paper thin 
/ A living memory 
/ It’s just a breath away 
/ All drawn in pale and grey 
/ So tense and self-aware
 / I can’t breathe in the absence of beauty 
/ Come sustain my arrogance 
/ With a sight that never ends 
/ A little falling from the sky 
/ Ain’t gonna make the day worthwhile
 / Not exactly unpredictable
 / I love the feeling
 / The nervous shivering 
/ A skin show of dreams 
/ Olympian ideals undefeated

IMAGES IN WATER

The sound of the room
 / The sound of your breathing
 / See the night rain that falls 
/ Hear it run down the walls 
/ There’s a scent in the air 
/ There’s a trace in the water 
/ And you’re stretched like the sky 
/ On these carnival nights
 / That you carry inside
 / And the image you see
 / Such a weight on your eyelids 
/ It never dried on your eyes 
/ Never silenced the cries 
/ Like a needle you find
 / That injects light inside you 
/ See the ribbons of rain
 / Draw the lines of a face
 / The thinnest of air
 / Was all that you needed
 / Now the glittering stars
 / Shine a light far too hard
 / On the tip of your tongue 
/ There’s a word never spoken / Like a vanishing gaze
/ Choreography games 
/ That you try to rename
 / And the image you see
 / Such a weight on your eyelids 
/ It never dried on your eyes
 / Never silenced the cries 
/ Like a needle you find 
/ That injects light inside you
 / See the ribbons of rain 
/ Draw the lines of a face 
/ The scenes of a night cut in marble 
/ The sound of the rain’s getting harder 
/ A hand mirror line turning flesh for a while 
/ You’re so tired now

PLAZA FLESH

Show me your true desires
 / Show me your plaza flesh
 / Pictures of people dying 
/ Seem to have no effect no more 
/ I don’t really give as much as a toss anymore 
/ I just want to hide away / Never beg anymore 
/ I don’t really count the days or the hours anymore 
/ ‘Cause she’s gone
/ Come now / Inject the daylight 
/ Come here / Each little girl 
/ At first / Just want to kiss you 
/ But then I want it all
 / I want exces s
/ Your plaza flesh

PANTOMIME

Feeling like Berlin 1929 
/ So many feelings / All caught up inside 
/ Falling like cities / Seen through lovers’ eyes 
/ Shaking with fever / As they say goodbye 
/ Each time you look 
/ Somebody hides
 / All of the world
 / Up in the clouds 
/ Feeling so stupid / In this pantomime 
/ All that I need is / A pair of starry eyes

TORN ENVELOPE

With lips bleeding red
 / A flicker of skin
 / Her one silk caress 
/ It’s a breath just about to begin 
/ She believes / What she feels
/ The white of her eyes 
/ A glow in the dark 
/ Wherever she is
 / She’s a silence that shelters my heart
 / She believes / What she is 
/ And I wish she could see
 / What she’s doing to me 
/ In spite of the past
 / In spite of the present
 / She’s the air I breathe
 / She’s the trail of the days 
/ My guide and my trace 
/ The world never sleeps 
/ It feeds on her dreaming 
/ As I close my eyes
 / A taste in my mouth 
/ Of sugary sand 
/ The world seems so small 
/ As it glitters in her open hand
 / She believes 
/ What she needs 
/ And I wish she could see 
/ What she’s doing to me 
/ In spite of the past 
/ In spite of the present 
/ She’s the air I breathe 
/ She’s the trail of the days
 / My guide and my trace 
/ The world never sleeps
 / It feeds on her dreaming 
/ As I close my eyes
 / In the still of the night / The dim desires 
/ In the faint afterglow of heated cries
 / On the moon-flooded roofs and in her eyes 
/ It all comes alive / It all seems to hide 
/ And the words seem to fall like whispers that drip
 / Her voice’s like a fog on her moist soft lips
 / Like a torn envelope that’s sealed with a kiss 
/ How it all seems to break / All seems to shake
 / In a single embrace

LOVE IN VEIN

Heavy as lead in a medicine secret / Turning the sights on a narrow-go-round / Limited mind never looking for answers / Vanishing light never hitting the ground / And the beauty blinds you / And it cools the strain / And it hides inside you / Like a love in vein / Silhouette tear on a pillow of sorrow / Look-alike pain as a ticket to go / Cities of light for a memory season / Dressing your mind for millennium low

COOL BREEZE OF DISCONTENT (MY ARGENTINE ROSE)

She’s a cool breeze of discontent 
/ She’s like a story that never ends
 / See the twenties within her eyes 
/ Eternal stardust that never dies
 / She’s my Argentine rose
 / She’s such a delicate rose

ROOMS BADLY LIT (YOU KNOW WHY THEY HATE ME)

You know why they hate me / Don’t you / It’s just a matter of time / So they say
 / They won’t forgive any traitors 
/ Whenever they say I’m ungrateful 
/ Just remember the price that I’ve paid / 
I got so tired parading in rooms badly lit
 / In the stardom / Of my boredom 
/ My British manners never failed 
/ How they hated / My behaviour 
/ But you 
/ You shine like the glamour sky
 / You ride on the turning tide
 / At least for a while 
/ And me
 / I’ll wipe off banalities 
/ Whenever they’re thrown at me 
/ I do it so well
 / You know why they hate me / Don’t you 
/ There’s not a lot to be said
 / I didn’t need invitations 
/ Just don’t let your manners escape you
/ Although it’s tempting / There’s nothing to prove 
/ I made my choice 
/ Now it’s all up to you
 / You’re high as a falling star 
/ Just don’t let it go too far 
/ You’ve seen where it ends 
/ The game
 / At best it’s acceptable 
/ At worst it’s despicable
 / I’ll leave it to you

TU ES MON IMAGE

Les rails de la nuit noire 
/ Ils brillent comme lumière 
/ Le monde ne dort jamais
 / Nourrit nos rêves 
/ Mon image de toi
 / Est tombée du ciel
 / Les rêves paraissent continuer 
/ Les chants intérieurs 
/ Murmure des mots inouïs 
/ Tu es mon image
 / Enfourche la lumière comme une vague 
/ Les yeux d’océan / D’amant ne mentent jamais 
/ Détournons-nous comme des étrangers
 / Tout ce que je veux / C’est tout 
/ Tout ce que je veux / C’est toi 
/ Tu es mon image / C’est toi 
/ Les rails de la nuit noire 
/ Ils brillent comme lumière
 / Le monde ne dort jamais
 / Nourrit nos rêves 
/ Mon image de toi
 / Est tombée du ciel 
/ Tombée du ciel 
/ Tu es mon image
 / Plus bleus que toute raison
 / Timides comme tout mensonge
 / Des yeux d’amants jamais secs 
/ Tu es mon image

SWIMMING POOL EYES (DAMAGE CONTROL)

She’s got a heart full of crazy people
 / She’s clearly not amused
 / Catching colds and missing trains 
/ Is all she seems to do 
/ The tragic bravados / The bourgeois staccato 
/ Wonder why she bothers at all
 / They’re all talking in headlines but dress out of style
 / “Get a life and then give me a call” 
/ Every ghetto gladiator / Every little Pierrot
 / Looking like a drag magician in another wasted show
 / There’s a beggar on each corner / A stench in the air
 / Life’s a song that’s dedicated to the lovers at Tiananmen Square 
/ Confetti-covered / All animated
/ Party eyes that never close 
/ A wave of raving faces with sparkling smiles
 / They look the same wherever she goes 
/ The white shirts and big lips / All drowning in honey 
/ Smacking tongues while they’re shaking their heads
 / Little socialites with portable roots / In her eyes they’d be better off dead
 / But the shops and the markets / The wild consumer craze
 / Seem to bind it all together and somehow make their day 
/ All these harlequin girls with swimming pool eyes 
/ If nothing else matters / They really took advantage of their time
 / So shit in your hat and place your head on a chair
 / This journey’s clearly not going anywhere 
/ Turn on the tv / The lie of the land / A string quartet playing in a refugee camp 
/ Start with a kiss and soon you’ll need vaseline
 / The damage control of any tangerine dream 
/ Play hard to get / You’ll end on the run 
/ ‘Cause everyone’s bored with all this soft-porn

VACUUM/ST. PETERSBURG NOTES/CIRCUITS OF LOSS (OTHER ROOMS)

The cigarette smoke in the air
 / The smouldering waves everywhere
 / Full of eyes
 / Prune-coloured eyes
 / In Moscow and St. Petersburg / The places turn into a blur 
/ In your mind
 / A violent sigh 
/ The salt water traces that burn on your skin
 / The words that you hid in letters never sent 
/ Your heartbeat’s a rage never tamed / Never shown
 / Wherever you go / You’re never alone 
/ The alcohol glows for a while 
/ It’s shining like gold in the light 
/ Like a trace 
/ Of halcyon days 
/ Like ghosts in their circuits of loss
 / You carry your own little cross
 / As a shield 
/ Against any need 
/ Wherever you go / You leave something behind 
/ The parts of yourself you’ve been trying to find
 / The smell of the night seems to stick to your skin
 / All locked in a cage / The journey begins

METASTATIC/CONTEMPORARY IDEALS (A.S.A.P.)

She’s turning away to lie still for a while
 / Just watching the clouds drifting by on the night sky 
/ The skin of a girl and the face of a child 
/ She touches my hand and suggests that we go out
 / She’s checking her face in the mirror 
/ Adjusting her hair endlessly 
/ The hard light of the elevator 
/ Follows her out in the street 
/ It’s too hot to sleep

AN EVEN MORE VULGAR DISPLAY (A VULGAR DISPLAY)

I don’t know where to start 
/ Never ever seen such a vulgar display
 / Losing mind / Losing heart 
/ Never ever want to fall in love again
 / No new sights to be seen 
/ Sailing on the ocean of arrogant dreams 
/ Chasing nightmares away
 / Trading any reason for lost yesterdays 
/ Don’t spread your stars 
/ Around this perfect moon 
/ Don’t spread these stars 
/ Around this perfect moon

CROWDED SATURDAYS (MINOR FRAME)

Crowded Saturdays
 / Guest among ghosts 
/ A girl made of shivers
 / Girls on their own / Rolled down shades 
/ Sweet harsh sweat
 / It’s the choked laughter 
/ The unmade bed
 / All the things you might remember
 / Things you might forget
 / Looking young and old /
 In the same glance
 / Nervous tenderness
 / But steady at hand
 / Curly hair
 / And vinyl sounds 
/ Guess it’s carved within the faces 
/ Carved and painted down 
/ A cigarette that’s burning 
/ Along the line 
/ I guess that she’s the one you won’t forget

ILLUSTRATION (FINALE)

Stronger than thousand suns 
/ Zero equals one 
/ Two reveals unity
 / As all things to be

POEM

The homeless anger has cried so sweet 
/ Does it rise from the blood-stained sheets 
/ Will
/ Dearly bought with the blood 
/ Will torn emotions be the sky of above
 / The genesis of illness lies in your blood 
/ Hate is to be purity 
/ Hate is of truth 
/ I will not tolerate the inbred indulgence
 / Die in your blood-beds 
/ This could be love

VERSCHWENDUNG

Verschwendung ist der Name des Spiels 
/ Eine Tugend 
/ Eine Ehrensache 
/ Meine Seele ist ein Hotel 
/ Meine Liebe eine Einrichtung 
/ Meine Liebe 
/ Ich bin ein Matador 
/ Ein Toreador
 / Ein mutiger Kujon 
/ Ein alter Hund
 / Eine Wiederkunft aus meiner Kindheit 
/ Ein Schauspieler in einer unfreiwilligen Erinnerung 
/ Keiner stellt die Frage
 / Keiner weckt mich zu leben 
/ Zu leben

PROCESS INTERRUPTED (AN ATTEMPT OF INTERRUPTION)

‘Cause I’ll lie for you / I’ll die for you
 / I’ll do anything
/ To be forgiven

SHIFT LOCK IMMUNITY (ASH AND LEMON WATER)

Ash and lemon water
 / Shining on your lips
/ Whatever you do
 / Don’t try to resist
 / It’s the kind of understanding / That makes you feel uncomfortable 
/ It’s the kind of circumstances / That make you feel so old
 / You’re all immune 
/ To crowded rooms 
/ Your heart’s made of air
 / It’s easy to share
 / You’re sliding down / 
The open sky 
/ A handle that breaks 
/ Excitement’s a rage

DIARY #3 (ANOTHER HEART LAID BARE)

Eine Straße im Sommer, mit frisch verliebten jungen Leuten und schreienden Kindern überstreut / Ein Saal voller glänzender lackierter Stühle / Ein dunkles, unbefriedigtes Herz / Seine Stimme hörte sich atemlos an, als bemühte er sich, seine Wut zu beherrschen, und seine herablassenden Gedanken über mich waren genau so deutlich wie eine Serie anatomischer Zeichnungen / Seine rhythmischen Schritte klangen wie eine gigantische Uhr / Vor dem Gemälde hielt er inne, starrte mich mit einem unergründlichen, schwelenden Blick an und fragte mich dann, was ich meinte / Als ob ihn das interessierte / Das Gespräch schien in einem überfüllten Zimmer statt zu finden / Jedes Mal, wenn ich etwas zu sagen versuchte, klang es, als probierte ich ein neues Wort aus dem Fremdwörterbuch zum ersten Mal aus / Schließlich war ich ganz gefühllos – als wäre ich nicht länger anwesend im Raum / Mit beinahe traumhafter Normalität nahm er sein Selbstgespräch wieder auf, sprach von den höheren Regionen des Geistes und dem Greifvermögen der Seele und darüber, wie wenig das eine ohne das andere wert sei

ROOM WITHOUT A VIEW (PERFORMANCE)

Fields of living fire 
/ You’ll see me reaching into the air
 / The shadow of a survivor 
/ I turn around / But there’s no one there
/ Now I’ve been looking for reason 
/ Some poisons taste like the sweetest wine
 / But all I ever believed in
/ Was all the things that I couldn’t find 
/ Hear the cries and the whispers
/ The touch-and-go of another night
 / The afterglow of desire 
/ Shines with the flame of a lesser light 
/ A line of nameless faces 
/ Fading away in a sea of time 
/ Another time and place is 
/ The last belief of performing mind 
/ The fires burn / Erasing all the traces
 / And I spread the ashes all across the sky 
/ Watching it fall like rain through empty spaces
 / To the darkest corners of my heart and mind 
/ In a room without a view
 / There’s a story without end
 / Every time an answer show s
/ Then another hides away

PANTHEON (NEGLECT)

Habits that I just couldn’t break 
/ Caught within the frame of my ways
 / Living with the stories and tales 
/ That surrounded my every move
 / Turning living into a game 
/ Changes made it all stay the same
 / Paranoid delusions remained 
/ Such an elegant way to run free
/ But no eye shall absorb any tear that it cries
 / And no heart ever drown in its beat 
/ Guess I needed to see just how pointless it is 
/ To be right when it’s not what you feel
 / Shaken by words never meant to be said
 / Breaking the silence of lost innocence 
/ I just couldn’t see
 / How you carried the weight of it all 
/ Starving desires / Extravagant needs 
/ Caught in the dark of my fading belief s
/ I just couldn’t see 
/ How you shielded my every mov e
/ I just couldn’t see

QUESTIONNAIRE (ANOTHER CHAPTER)

Ashes to ashes
 / And dust to dust
 / A fantasy world of omni-science 
/ Heavens and ambitions / In showrooms of the mind 
/ In another chapter / Of forgotten time
 / Faces disappearing / In memory and mind
 / But you / You know it all in your identity design
 / So 20th centur y
/ Things are what they are / No matter what we feel
 / Endeavour is the key / Not the mastermind ideal 
/ And if you don’t agree 
/ Well then you don’t agree
 / So come on little playtime Hitler 
/ Forget your intellectual parades
 / There are no final solutions / Only final denials 
/ No need for vain display 
/ I’ve seen your religion and I’ve seen your inner borders 
/ And my spit is more sacred than all your holy water 
/ ‘Cause it’s of flesh and blood 
/ It’s of flesh and blood

TOUT LE MONDE

April 4 turning 9.25 / Writing words in the air / Lovers left with a cool rainy day / Places no longer there / Cardboard letters and manners that fail / Paris Odéon girls / Doors are closing / Lights still glowing / With a weak innocence

“Imponerende bokssæt fra 27 års produktivt og kompromisløst virke: Niveauet er gennemgående meget højt. Hall har ramt hovedet på sømmet i udvælgelsen af de i alt 81 cd-numre og de 15 dvd-optagelser. Blandt højdepunkterne kan nævnes 80’er-elektropopsangene ”Crush” og ”Beat Of The Drum”, der står overraskende stærkt i dag, og de formfuldendte og meget inderlige ballader ”Synthesis” og ”Images In Water” fra henholdsvis 1986 og 1999. Højdepunktet er dog den kammermusikalske cd, hvor Hall virkelig træder i karakter som sanger … et must for fans og stærkt anbefalelsesværdig for begyndere.”
( * * * * * )
Gaffa – Ole Rosenstand Svidt (november 2007)

“Den excentriske elegantier fra A-Z: En mammutopsamling … dansk musikhistorie ingen feinschmecker må snyde sig selv for. En sand øreåbner.”
( * * * * )
Citadel – Peter Albrechtsen (november 2007)

“Et storladent bokssæt. Manden, der altid har skubbet fortiden fra sig for at kunne gribe fat i fremtiden, ser tilbage på karrieren.”
MetroXPress – Susan Grønbech Larsen (5. november 2007)

“En imponerende introduktion til en af landets vigtigste og mest produktive sangskrivere … Hans overvældende produktion kan være svær at overskue, men ved at tildele de forskellige genrer hver sin cd, har mesteren samlet og sorteret det bedste fra alle sine verdener. Og hvilke verdener. Martin Halls popmusik er sofistikeret og storladen uden at blive klæbrig, mens nyere ballader som ”Images In The Water” slår de fleste konkurrenter af pinden. Det er svært at pege på andre danske kolleger, der kan samle hele 81 numre uden at træde forkert en eneste gang.”
( * * * * * )
Jyllands-Posten – Kasper Schütt-Jensen (12. november 2007)

“Musikalsk selvbiografi: Få musikere har som Martin Hall formået at dække hele det musikalske spektrum fra radiohits til meget svært tilgængelige avantgarde-produktioner … et rigtig godt indblik i den brillante multi-instrumentalists livsværk.”
Where2Go (november 2007)

“Der Output dieses Mannes ist schier unermesslich … Martin Halls Schaffen in fast all seinen Facetten abdeckt.”
Grenzwellen (november 2007)

”Et overvældende bokssæt: Få kan som Martin Hall højtideligholde et stykke musik. Måske nogle gange også mere end det kan bære. Men han havde fra 1985-1989 et enestående godt greb om denne kombination af blank mekanik, funkede synkoper, renskyllede temaer og emotionel overspænding. Kampen om at lade hjertet vinde over hjernen var hans erklærede projekt i den periode. I stedet for sejr til en af siderne holdt de to poler hinanden i skak, og det kom der ikke dårlig musik ud af. Bevægelsen går fra det buldrende sorte og beskidte lydbillede under punken til en brutalt bankende digitalrock. Derefter flader Hall ud i den store altfavnende ballade langt inde på romantikkens terræn. Undervejs udvikler kunstnerens stemme sig fra det skrigende barns til en voksen og følsom vibrerende røst, der forsøger at ramme hjertets uartikulerede tale i sin sangstil, men også stadig har et buespænd smukt og højt som en katedral.”
Weekendavisen – Per Reinholdt Nielsen (23. november 2007)

”Et misforstået geni: Det imponerende, seksdobbelte bokssæt samler op på højdepunkterne af hans særdeles produktive musikalske karriere, som altså indtil videre har strakt sig over 27 år. I den forbindelse har Hall fået masser af medieomtale og anmelderroser, ligesom han har fået, stort set hver eneste gang han har udgivet en cd, en bog eller hvad han nu ellers har haft oppe i de som regel jakkesætklædte ærmer … Højdepunktet er dog den nye cd indspillet med kammerensemble, hvor Hall virkelig træder i karakter som sanger.”
Aarhus Stiftstidende (25. november 2007)

“… de største, enkleste og alligevel mest præcise kærlighedssange, der nogen sinde er skrevet; ja, engang sagde jeg endda til mig selv, efter at have hørt det himmelråbende smukke væv af loops, orgel og cello, at nu kunne jeg roligt tage billetten: Intet ville nogen sinde blive bedre! … Hall er en af de få personer i dansk åndsliv, man af de helt rette grunde kan kalde en legende.”
Geiger (7. januar 2008)

Kun selvstændige bidragsydere er fremhævet her

Acustic: Remix
Ballet Mécanique: Instrumenter
Candy’s Room: Remix
Christian Skeel: Remix
Dub Tractor: Remix
Efterklang: Remix
Else Marie Pade: Remix
Erik Levander: Remix
Front and Fantasy: Instrumenter
Hess Is More: Remix
Johnny Stage: Remix
Marcel de Sade: Flygel
Palle Mikkelborg: Trompet
Pellarin: Remix
Pellarin & Lenler: Remix
Prinz Ezo: Remix
The Danish Chamber Players: Kammerorkester
Trauma: Remix
Under For: Instrumenter
Winterhill: Remix
Wäldchengarten: Remix

’Catalogue’ indeholder indspilninger foretaget i perioden 1980–2007. Derfor henvises der til diskografi-oversigtens originaludgaver vedr. specifik information omkring de enkelte indspilninger.

Design: Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg

Da mængden af musikere på det samlede materiale løber op i hundredvis af mennesker, må vi henvise til diskografisektionens opslag vedr. de respektive enkeltudgivelser. Af det nyindspillede materiale på Catalogue-boksen må især de to følgende indslag fremhæves:

Remakes-disken har danske ”pre-electronica” legende Else Marie Pade lavet sit første remix nogensinde. Sammen med producer Thomas Knak bidrager hun med sin personlige fortolkning af Hall-nummeret ”Finale”, en skæring der meget passende afslutter bokssættets remix-del.

Ud over dette bidrag byder Catalogue på endnu en overraskelse, nemlig Martin Halls samarbejde med en anden dansk myte, den herostratisk berømte Marquis Marcel de Sade, der akkompagnerer Hall på på bokssættets allersidste skæring, den til pladen nykomponerede sang ”Tout le Monde”.

Ud over Halls egne noter til samtlige numre på boksen (som du kan læse via følgende link) indeholder Catalogue også følgende introduktion:

”Although Martin Hall’s complete discography consists of more than one hundred releases, the artist himself is fully content with focusing solely on available titles such as Camille, Metropolitan Suite, Das Mechanische Klavier, Inskription and Facsimile, his highly praised latest album. Together with the recent jubilee version of Ballet Mécanique’s The Icecold Waters of the Egocentric Calculation and current plans of re-releasing Random Hold next year, the key elements of his musical framework thereby seem in place. However, continual requests for many of his older releases have been hard to ignore for a long time.

Therefore Panoptikon has decided to release the Catalogue box – as a summary of Halls recordings as both singer and instrumentalist. This process has obviously not been easy: The diversity of his working methods add up to a problem as far as the selection of material is concerned. In the words of the internationally acclaimed Danish ensemble Efterklang, Martin Hall embodies “a fascinating schizophrenic versatility” that transcends any common category. Whether you like his music or not, it is only fair to say that he has become a brand of his own in contemporary Danish music.”

På remix-cd’en har følgende artister bidraget:

1. Love in Vein (Trauma)
2. Cool Breeze of Discontent (Candy’s Room remix af “My Argentine Rose”)
3. Rooms Badly Lit (Hess Is More remix af “You Know Why They Hate Me”)
4. Tu Es Mon Image (Efterklang)
5. Swimming Pool Eyes (Winterhill remix af “Damage Control”)
6. Ritualized (Dub Tractor remix af “Ritual”)
7. Vacuum (Pellarin remix af “Other Rooms”)
8. Split (Acustic remix af “Feet on Glass”)
9. St. Petersburg Notes (Christian Skeel remix af “Other Rooms”)
10. Chance Encounter (Erik Levander remix af “Mimic”)
11. Metastatic (Hall & Skeel remix af “A.S.A.P.”)
12. An Even More Vulgar Display (Wäldchengarten remix af “A Vulgar Display”)
13. Extended Frame (Pellarin & Lenler remix af “Minor Frame”)
14. Crowded Saturdays (Johnny Stage remix af “Minor Frame”)
15. Parading the Frozen (Prinz Ezo remix af “Another Heart Laid Bare”)
16. Illustration (Else Marie Pade remix af “Finale”)

Dvd’en indeholder to klip fra filmen Totem v/ Claus Bohm og Ole John Film (1/2), to Random Hold-videoer af Robin Skjoldborg (3/4), to Facsimile-videoer af hansen-hansen.com (5/6), ”Other Rooms” i en unplugged udgave fra TV2-Lorry (7), DR’s optagelser fra hhv. Glyptoteket og Trax Galla 2006 (8–14) samt en enestående optagelse af Martin Hall og Marcel de Sade under indspilningerne af sangen ”Tout le Monde” (15) foreviget af hansen-hansen.com.

Af større features, der blev lavet i forbindelse med udgivelsen, kan du læse følgende:

”Imponerende bokssæt fra 27 års produktivt og kompromisløst virke … et must for fans og stærkt anbefalelsesværdig for begyndere.”
( * * * * * )
Gaffa

”En imponerende introduktion til en af landets vigtigste og mest produktive sangskrivere … det er svært at pege på andre danske kolleger, der kan samle hele 81 numre uden at træde forkert en eneste gang.”
( * * * * * )
Jyllands-Posten

”Den excentriske elegantier fra A-Z … dansk musikhistorie ingen feinschmecker må snyde sig selv for. En sand øreåbner.”
( * * * * )
Citadel

“Et overvældende bokssæt: Få kan som Martin Hall højtideligholde et stykke musik … et buespænd smukt og højt som en katedral.”
Weekendavisen

“Et storladent bokssæt. Manden, der altid har skubbet fortiden fra sig for at kunne gribe fat i fremtiden, ser tilbage på karrieren.”
MetroXPress

“Intet ville nogen sinde blive bedre! … Hall er en af de få personer i dansk åndsliv, man af de helt rette grunde kan kalde en legende.”
Geiger


33 1/3 SPØRGSMÅL TIL HALL – GEIGER INTERVIEW 2007

DEN INDRAMMEDE KUNSTNER: 33 1/3 SPØRGSMÅL TIL HALL

Geiger-interview af Anders Bøtter (november 2007)


Til trods for at dansk musikhistories æstetiske antihelt nr. 1, avantgarde-kamæleonen Martin Hall aldrig har sat sig fast på et klart definerbart kunstnerisk udtryk, vælger han nu at bløde en streg i sandet, sætte et punktum og genudgive dele af sine største værker. På mammut-bokssættet Catalogue (Martin Hall 1980-2007), som har udgivelsesdato d. 5. november, samler Martin Hall brudstykkerne fra en bizar karriere op og reflekterer over en næsten 30 år lang romantiker-rejse igennem avantgardens mangfoldige muligheder.

Og det er ikke småting lytteren udsættes for i de 5 cd’ers spilletid. Fra det skizofrene debut-mesterværk The Icecold Waters of the Egocentric Calculation med avantgarde-gruppen Ballet Mécanique i 1981 og helt op til sidste års store triumf, albummet Facsimile, løber der en rød tråd igennem Halls musikalske virke; en ætsende nerve af intenst nærvær, som nægter at lefle for nogen form for behagesyge eller samtidig trend-hysteri.

Bevares, der har vitterligt været både kommercielle og kunstneriske nedture (de går for MH’s vedkommende sjældent hånd i hånd), som var til at tage og føle på, samt personlige kriser så dybt funderet, at de har taget årevis at komme igennem. Dertil kommer en gennemgående tvivl, om det koncentrat kunstens vingesus er bygget af: romantikerens nostalgiske stræben efter fremtidens vidder. Tvivlen på sig selv som kunstner, som menneske; som ”jeg” og en kontinuerlig stræben efter de drømme der er større end selve livet.

Denne stræben og denne tvivl har været og er stadig drivkraften i den bemærkelsesværdige og meget mærkelige karriere, som nu kulminerer på Catalogue. Her har Martin Hall for en gangs skyld formået at komme tættere på en definition af hvor den røde tråd i hans virke løber. I modsætning til en traditionel Greatest Hits december-udgivelse så fungerer Catalogue som en smuk ramme omkring den musik, der i årevis har betydet så utrolig meget for så forholdsvis få mennesker. Men Catalogue er samtidig også et dybere indblik ind i kunstnerens ”selv”. Som den uartige voyeur får lytteren lov til at åbne døren på klem og kigge ind i Halls indre. Derved bliver musikken ikke nostalgisk eller statisk, men tværtimod meget vedkommende. Derfor er den største bedrift med denne udgivelse, at Martin Hall har formået at sætte en ramme om sin musik og sig selv. For det er ikke blot et spørgsmål om en håndfuld sange udgivet i nogle bestemte årtier, som her bliver præsenteret i en flot nyindpakket sammenhæng – nej, det er en indramning af selve kunstneren Martin Hall. En solid, men samtidig skælvende skrøbelig ramme, gjort med patina-panserglas. Efter denne udgivelse, den udførlige medfølgende booklet og (endnu) et muligt farvel til sit pop/rock-virke, så burde der ikke være flere spørgsmål at stille.

Men ak, enhver som lader sig hylde, enhver som lader sig indramme, enhver som søger at udødeliggøre sig selv og sine værker, vil altid blive mødt med undren fra omverdenen og dens almindelige dødelige. Derfor er det også med mindet om, at der aldrig er blevet rejst en statue til ære for en kritiker, at jeg modigt indvilliger i at forsøge at bryde rammen og glasset og kradse lidt i billedets ædelrust for at se, hvad der ligger under kunstnerens indre skal.

Som en hyldest til Thomas Edison og en af hverdagens små runde mirakler (fundamentet for enhver indspillende musikerens virke), er vi kommet til enighed om at Martin Hall bør svare på 33 1/3 spørgsmål. Spørgsmål der handler om Catalogue, privatliv, ramme og glas.

1. Det er interessant, at en kunster, som vælger kun at anbefale en brøkdel af sine værker, ikke blot udgiver en opsamling, men et helt bokssæt. Hvorfor det og hvorfor nu?

– Det virker, som om Hall-publikummet lever fint op til artistens egen natur ved at udvise et ganske skizofrent interessegrundlag for det, jeg laver. Hermed mener jeg, at der er dem, der stadig holder uendelig meget af ældre materiale, og så findes der en hel ny enklave, der primært har orienteret sig via mine plader i det 21. århundrede. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg selv ville foretrække de nyere udgivelser, men eftersom vi på Hall-hjemmesiden i årevis har fået henvendelser vedr. forespørgsler på de gamle indspilninger (hvoraf mange aldrig har været ude på cd eller som download før, red.), og da mange af de nye lyttere nu også er begyndt at spørge til det ældre materiale, virker det som et logisk tidspunkt at udgive boksen.

– Pga. de mange nyindspillede og ellers uudgivne numre, som udgivelsen også indeholder, er der i mange henseender lige så meget tale om en ny udgivelse som om en opsamling. For så vidt kunne man kalde Catalogue-boksen et slags kontrapunkt mellem fortid og nutid. Jeg føler, at jeg står ved et skæringspunkt i øjeblikket, så udgivelsen af bokssættet er en god måde at trække en streg i sandet på.

 

2. Hvem er mest tilfreds med denne udgivelse: Kunstneren Martin Hall eller privatpersonen Martin Hall?

– Hvorfor skelne? Jeg er et udpræget ordensmenneske. Jeg holder meget af kasser og arkiver, rum der indeholder udstillingsgenstande og ting. Det er en måde at stykke et billede sammen på, skabe en montage; man kan jo aldrig tale om et endeligt bud på en sammenhæng, historien er og bliver en undvigende faktor. Hvem ser hvad, hvornår og hvordan? I en kunstnerisk sammenhæng må man ty til Rimbauds berømte ord: ”Je est un autre”. Tertium non datur? Okay, jeg er allerede ved at komme på afveje … I rest my case.

 

3. Du har tidligere ved forskellige lejligheder udtalt dig påfaldende negativt om nogle af dine tidligere værker. Ved gennemgangen af materialet og de overvejelser, der fulgte med, var der da materiale, der fik dig til at krumme tæer?

– Jeg krummer ikke tæer over noget længere, jeg springer det blot over. Ingen grund til at dvæle ved lidet attråværdige sager. Det er sandt, at der er plader, jeg har et meget anstrengt forhold til, men det betyder jo ikke, at jeg ikke anerkender dem. Relief-pladen er f.eks. indspillet under personligt ganske frygtelige forhold, ikke desto mindre er det et album, mange bliver ved med at fremhæve, så selvfølgelig skal det repræsenteres i bokssammenhæng.

– Vedr. selve udvælgelsen benytter jeg udelukkelsesmetoden. Som kunstner kan man jo ikke bedømme sig selv objektivt. Omvendt hjælper det at have en vis afstand til sig selv som artiste. Jeg har f.eks. altid omtalt ”Martin Hall” i tredjeperson; begrebet er jo med tiden blevet en slags selvstændig størrelse – et simulakrum. Jeg ved ikke, hvorfor der skal så lidt til at hidse folk op i Danmark. Måske skyldes det noget med blodsukkeret … trægheden i nationens kød og ånd.

 

4. Er frasorteret materiale et udtryk for kunstnerisk forfængelighed, eller er valget mere personligt og styret af private følelser og oplevelser?

– For mig vælger ting sig selv fra i kraft af manglende relevans. I Catalogue-sammenhængen har vi ledt efter den røde tråd i Hall-produktionen, hvilket måske er tydeligst på dvd’en, hvor der er en undertone af inderlig alvor i alle klippene. Fra pure hvid støj på Under For’s ”Untitled” fra 1984 til DR’s optagelser fra Glyptotek-koncerten i 2006 løber der en nærmest romantisk åre gennem materialet, en sært fjernt blik der for så vidt er lige så altmodisch som moderne i sin natur.

– Og jo, forfængelighed er et væsentligt element i enhver bare nogenlunde æstetisk anstændig karriere, men dermed ikke sagt at det styrer slaget. Kodeordet forbliver relevans – hvad giver mening nu og her, oplevelsesmæssigt såvel som historisk. At samle en boks som den aktuelle er et puslespil, og spørgsmålet drejer sig om at udvælge de brikker, der i den aktuelle sammenhæng giver det tydeligste billede af perioderne, udviklingen og kunstnerens grundnatur.

 

5. Nogle vil måske hævde, at det er synd at tage visse numre ud af albumkontekst – hvorfor ikke bare genudgive album for album? Det gik jo strålende med Ballet Mécanique’s “The Icecold Waters of the Egocentric Calculation”.

– Dels fordi masterbåndene til mange af pladerne er forsvundet, dels fordi der ikke er råd til det. I mine øjne ligger en stor del af de tidligere udgivelsers værdi i øvrigt lige så meget i den tidslomme de blev udgivet i, i formatet, i fetichen af selve udgivelsen, dvs. båndet med dets dertilhørende hæfte eller den dobbelte vinylsingle. Idéen om at genudgive en samlet Hall-katalog er en vanvittig tanke, dels pga. omfanget (Hall værende den statistisk set mest produktive musiker nogensinde herhjemme, red.), men også pga. min arbejdsform, hvor jeg i perioder har udgivet nærmest alt, f.eks. skitser til bøger og kassettebånd med demoer i oplag på 40-50 nummererede eksemplarer.

– Jeg så dog gerne Random Hold og Apparently All The Same remastered og genudgivet på cd med et dertilhørende bonus-materiale, men nu må vi se. Hvis ikke andet vil et udvalg af de ældre titler i al fald blive gjort tilgængelige som downloads i løbet af 2008.

 

6. Først kom “Den sidste romantiker”, som også er tilbageskuende, og nu et bokssæt. Er du kommet til et (vende)punkt i dit liv, hvor der er behov for at få samlet op, vejet, vurderet, arkiveret og (ikke mindst) smidt ud?

– Jeg mener, at det er en naturlig proces at tage ting op til revision, at genfortælle historien så at sige – at lave et destillat, et koncentrat. Man oplever, registrerer, modnes og lærer at se ting i en ny sammenhæng. Bogen Den sidste romantiker var en improvisation over et stof, der på et senere tidspunkt måske fortjener en mere reel, selvbiografisk genbehandling, idet romanen først og fremmest er fiktion. Et egentligt dokumentarisk vidnesbyrd om perioden ville kræve en helt anden tilgangsvinkel, en mere objektiv og konstaterende stil.

– Mht. boksen, så er det som sagt en måde at imødekomme et stort antal menneskers ønske om at få gjort visse numre tilgængelige i digital form, ligesom det er en måde at præsentere nye lyttere uden noget større kendskab til det tidlige Hall-katalog på. Idet jeg har arbejdet med så mange forskellige genrer i løbet af årene, bliver man nødt til at vælge en måde at præsentere materialet på, og det har vi så gjort ved at lade perioderne udspille sig gennem de fem forskellige cd’ers optik – bl.a. via et single-perspektiv, et klassisk instrumenteret vue og en remix-del.

 

7. Du har ofte bebudet musikalsk pause på ubestemt tid eller mere direkte udtalt, at du aldrig ville lave en plade igen. Er boksen en(dnu en) afskedssalut?

– Min Goodbye to Berlin? Hvem ved. Nu skal man jo som bekendt aldrig sige aldrig, slet ikke når man hedder M. Hall, men jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig lave flere rocknumre som den nye single ”World on a String”. Det er et nummer, jeg skrev for en del år siden, der bare passede godt ind som afslutning på Airplay-cd’en, både pga. sangens popkvaliteter såvel som tekstens lettere ”My Way”-agtige karakter. Jeg ser ganske enkelt ikke særligt godt ud med en elektrisk guitar hængende nede langs knæene længere, og så larmer et trommesæt så forfærdeligt … Bring mig i stedet min pudderkvast!

– Encore-cd’en, som er den sidste af de fem audio-cd’er, er nok den del af boksen, der giver det bedste øjebliksbillede af mig sådan rent musikalsk. Jeg har jo før samarbejdet med kammerensembler og større orkestre, men kombinationen af den klassiske instrumentering og afdelingens elektroniske produktion fungerer ret optimalt, synes jeg.

 

8. Er det i længden ikke trættende at være så god til det, man laver?

– Jo. (latter) Sikke en kompliment. ”You know why they hate me, don’t you?”, som sangeren sang.

– Jeg vil helt klart gøre mig meget bedre død end levende i dansk kulturhistorie; man tilgiver døde kunstnere så meget mere end de levende.

 

9. 30 års produktion. Flere bøger på dansk. Ikke en eneste sang på dansk (med undtagelse af ”Itsi-Bitsi”, dit og Irma Victorias tribute-nummer til Steppeulvene). Kommer du nogensinde til at synge et heltekvad eller en kærlighedsarie på dansk?

– Nej. Det fungerer simpelt hen ikke at synge på dansk for mig, længere er den ikke. Måske skyldes det traumatiseringen, chokket ved at skulle vokse op til lyden af 80’ernes danske popmusik og den dertilhørende æterbårne lyrik, jeg ved det ikke.

– Men jeg har faktisk både skrevet og indspillet et nummer på dansk, ”Den Ødeste” med Ballet Mécanique, en titel der findes på vores anden og sidste lp, For. I sin helhed lyder teksten: ”Ikke altid vidste jeg, hvorfor det blev, som det blev/Sov blot roligt, alle hader alle”. Det var vores trommeslager Michael Karshøj, der sang lead-vokalen på nummeret, jeg nøjedes med at bidrage med andenstemmen. Begge vokaler er dog temmelig svære at høre, da produktionen er et eksperiment i at generere sonisk antimaterie.

 

10. Dine værker emmer ofte af passion og undersøgende, til tider smertelig kærlighed. Et romantisk drive. Er du nogensinde blevet drevet frem til et kunstnerisk værk af decideret had til nogen eller noget?

– Ja da, var det ikke sådan, det hele startede? Med punken og utilpassetheden, en både social og kulturel indignation? Udgangspunktet var en konstruktiv utilfredshed og et had til det beståendes hykleri. Som mottoet dengang lød: ”Først pisser de på os, og så beskylder de os for at lugte”.

– Sagen er bare, at det klæder en teenager så meget bedre at være vred end en mand i min alder. Man bliver nødt til at styre sig. Hate is a wonderful driving force, but a terrible master. Det er så uelegant at se gamle mennesker flippe ud. Omvendt er en sang som ”Song for Someone” fra 1989 et glimrende bud på et nummer, der i sit udgangspunkt er drevet af en meget direkte afsky for et andet menneske, men som ikke desto mindre formår at rejse sig fra slaggerne og ende som en ganske opbyggelig lille sag. Hvad enten vi taler om had eller kærlighed, handler det om at kultivere essenser. Man kan slippe af sted med rigtig meget, hvis man har stil.

 

11. Der er lagt stor fokus på de instrumentale værker, og det virker også, som om at det oftest er disse, du selv er gladest for. Ydermere udtaler du ofte, at du hader din egen stemme. Hvorfor ikke bare kun lave instrumentalmusik? Er selvopofrelse en del af dit kunstneriske greb?

– I perioder volder det mig visse problemer at lytte til min egen stemme, ja. Oplevelsen producerer en mærkelig form for selvbevidsthed: ”Dér står mit jeg og synger” etc. Man skal dog ikke forholde sig alt for analytisk til sin egen stemme, man må acceptere, hvad man har at gøre godt med og så ellers tage den derfra. Mange af de sangere, der helt personligt rører mig at lytte til, er jo heller ikke vokalister i den prisvindende kategori. Oftest er det skrøbeligheden, der er det tiltrækkende element ved de stemmer, jeg sætter pris på.

– Ud over det holder jeg bare forfærdelig meget af instrumentalmusik – det er næsten den eneste musikform, jeg lytter til efterhånden. Jeg er blevet frygtelig allergisk over for sangere med stentavlebudskaber og masser af løsthængende følelsestingeltangel klimprende omkring dem. En kastratsanger, okay, men hverken tidens kernesunde danske middelklasse-protestsangere eller de mange anal-retentive RNB sangere, for hvem hver eneste musikalske krølle synes at være den rene plage at komme af med, rører mig synderligt meget.

 

12. Efter 30 års heftig musikalsk produktivitet kan man så stadig gå i fred på gaden?

– Fordelen ved at være Martin Hall er, at han allerede i levende live er mere mytisk end virkelig for de langt de fleste menneskers vedkommende. Det kan sammenlignes lidt med en sygdoms latinske navn – alle kender symptomerne, når man forklarer dem, men ingen aner, hvad man taler om, hvis du bare nævner navnet. Det eneste folk med sikkerhed ved, er at der er tale om noget alvorligt.

– Som jeg allerede har været lidt inde på, så lever Hall-begrebet i sit helt eget koordinatsystem. Ved den Ballet Mécanique-aften som klubben The Black Cat og Apparatet afholdt i september sidste år i anledning af genudgivelsen af The Icecold Waters of the Egocentric Calculation, stod jeg på et tidspunkt ved siden af to unge piger, der var meget optaget af at finde ud af, om Martin Hall var tilstede. Jeg havde en frygtelig influenza den aften, så jeg undlod at bryde ind i samtalen, da det ganske givet ville have skuffet dem gevaldigt at se mig i min sygdomsplagede form. Til gengæld var det vældig interessant at høre dem udveksle hypoteser om min mere end almindeligt afvigende seksualitet. Jeg lød til at være et ekstremt spændende menneske.

 

13. Set ude fra er der igennem de senere år blevet mindre mystik om ”den mærkelige kunstner Martin Hall”, og der tegnes generelt et mere helt billede af mennesket Hall – både privat og som offentlig person. Skyldes dette, at du selv er blevet bedre til at navigere i mediernes søgelys, eller har pressen og de folk, der repræsenterer den, ændret sig?

– Sikkert begge dele. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg til tider har sagt ting, der var mere opsigtsvækkende end intelligente, men hey!, så længe enden er god, ikke sandt? Et menneske er i mange henseender skærmet af deres grunde til at gøre, hvad de gør, og så længe bevægelsen fører én til det overordnede mål, man har sat sig, så er alting vel okay.

– Det i sandhed bizarre er dog det lille aber dabei, at man i takt med ens modning som menneske og ens tiltagende evne til at gøre sig bedre forståelig opdager, at man undervejs rent faktisk er blevet mere ”sær” end nogensinde – man bliver bare bedre og bedre til at holde det skjult. Det gælder ethvert menneske. Satte man kameraer op rundt omkring i de små hjem, ville man stå med de mest barokke små documentaries … især hvis man tilsatte lidt kinky musik.

– Har du set filmen Natportieren, hvor Dirk Bogarde spiller den ene af de to hovedrollerne (den anden spilles af Charlotte Rampling, red.)? Pheew! Hvilken facade af diplomatisk korrekthed i forhold til historiens egentlige underverden. Ikke at jeg er hverken pervers eller politisk inklineret som den herres rolle i filmen, det er mere fornemmelsen af underspillethed, jeg elsker ved Bogarde generelt og altså især i denne film.

– Men generelt skal man afholde sig fra at forsøge at forklare sig selv for meget. Det er der simpelt hen ingen grund til – man roder sig bare ud i ballade.

 

14. I numrene ”Showdown” og ”Crush” fra 1986 finder man den ultimative hybrid mellem den tidligere så avantgarde-punkede Martin Hall og den senere ganske poppede Martin Hall. Til trods for at begge titler er numre, som stod i den musikalske tilbagetræknings tegn (stammer fra “Cutting Through”-pladen, MH lavede lige inden han trak sig tilbage fra musikscenen i nogle år, red.), fornemmer jeg en fornyet inspiration i disse indspilninger. Hvad inspirerede dig lige op til ”det store farvel”, og hvad siger disse numre dig i dag?

– Jeg kan huske en tysk anmeldelse af Cutting Through, hvor konklusionen lød, at ”Martin Hall er Danmarks svar på Trevor Horn!” Tingene kunne bare ikke blive store nok dengang: Alle lilletrommer lød, som om de var blevet indspillet i en forladt hangar, og alle refræner blev sunget, som havde solisten netop nået toppen af Mount Everest. Alting var meget storslået, også tidens depressioner.

– Når jeg lytter til numrene nu, er det primært denne lettere skizofrene tidsånd, jeg lægger mærke til, det voluminøst romantiske kontra periodens teknologiske fokus. Der er noget lettere isnende over blandingen, noget næsten kirurgisk over det sindelag, der producerede materialet … sådan avantgarde-doktorens sadistiske tilbøjelighed til at banke løs på sit offer, alt imens popsangeren beskrev vuet fra bjergtoppen. Smerte og storhed gik hånd i hånd. Meget gennemført.

– Det jeg retrospekt bedst kan lide ved produktionen, er ”Showdown”s hysterisk forvrængede versvokaler, hvilket er den første kontakt lytteren får med solisten på det oprindelige album. Så er stemningen ligesom slået an: ”Here comes Johnny!” Jeg kan huske, at Ivan Pedersen fra Laban var i studiet samtidig med mig dengang (i Custom Sound, København, red.), de indspillede om dagen, og jeg indspillede om aftenen, og han havde så åbenbart glemt et eller andet, for pludselig stod han inde i kontrolrummet, mens vi forsøgte at få vokalindspilningerne til at feede så meget som overhovedet muligt over studiets enorme monitorhøjttalere. Han var fuldkommen chokeret. Jeg var himmellykkelig.

 

15. Jeg synes, at der er tale om nogle meget kraftfulde præstationer i den periode. Du var også i Cairo i det tidsrum, hvor du skrev både ”Resonance” og ”Synthesis”. Især teksten fra sidstnævnte gjorde stort indtryk på mig: ”To my love/Wherever you may be/I’m with you/United in spirit/My life lies in your hands”. Når man hører disse linjer, er der et isnende nærvær af dyb, dyb smerte i kærlighedens forbandelse. For de uindviede; Hvem er/var denne ”love”? Hvad skete der egentlig dengang i 1985-1986?

– Hvis vi skal helt op i de olympiske højder, så har kærligheden for mig altid været noget universelt, noget hvis essens lå hinsides de enkelte faktorer. Selvfølgelig – og gudskelov for det! – er den også helt konkret, i forhold til et andet menneske, men dens fundamentale væsen er at række ud over sig selv, at stræbe efter denne idé om en syntese hvor alt bliver ét … finde dette ene punkt hvori alt mødes. Kald mig prætentiøs og teatralsk, men sådan har det altid været for mig. Mødet med den anden person er mødet med sig selv, og af samme grund har jeg det meget svært med mennesker, der opfører sig patetisk i parforholdssammenhæng – mennesker der ikke kan sige fra til trods for, at de måske bliver behandlet aldeles uacceptabelt. Kærligheden kræver det største offer, idet vi både rækker ud efter den anden, men samtidig er tvunget til at bevare balancen. Det er en kraftpræstation, der kræves, ikke et spørgsmål om lidt middelmådig sofasex mellem de to tv-transmitterede lørdagsfodboldhalvlege. Selv i faldet handler det om integritet, om det at kunne rejse sig igen. Kærligheden er en fantastisk ting, en fantastisk udfordring.

– Anyway, folk vil altid gerne vide, hvem der er hvem i tidens diverse dramaer, du ved, om Martin Hall vitterlig gik i seng med Morti Vizki dengang i 80’erne, eller om det er rigtigt, at han havde sex med en dominatrix til fetich-showet i Alexandra i 1996. Hvem handler den og den sang om, og hvem er den og den figur i Den sidste romantiker etc. Hvilket for så vidt alt sammen er meget menneskeligt, men måske ikke helt så relevant som det, det egentlig handler om, nemlig hvad selve værket eller teksten prøver at udtrykke … slet ikke når det drejer sig om mellemværendet mellem to personer i et kærlighedsforhold, hvilket i mine øjne altid er et langt større psykologisk drama end et seksuelt. Jeg kan huske, at den franske filosof Roland Barthes engang skrev “at skrive om kærligheden er at konfrontere sig selv med sprogets kaos: det panikramte område, hvor sproget er både for meget og for lidt”. Det synes jeg er meget smukt formuleret. Det at skrive om kærligheden forbliver per definition en umulig opgave.

– Ikke desto mindre er jeg stadig meget glad for især ”Resonance”-nummeret, der, som du selv er inde på, er skrevet i Cairo. Opholdet var ganske frygteligt, præget af lige dele udmattelse, sygdom og savn; jeg havde bl.a. den meget sære oplevelse at se min egen figur forsvinde i spejlbilledet, sådan pist væk, Herr Hall verschwunden! Jeg var meget optaget af meditation og studiet af de okkulte videnskaber dengang, så det er klart, at var en oplevelse, der satte spor. Hvad der så skyldes underernæring og misbrug, det forbliver en hel anden snak.

– Når alt kommer til alt, ligger der noget helt igennem storslået i traditionen med at skrive kærlighedssange til ens elskede – på afstand. Fraværet danner en ganske filmisk ramme, og længslen producerer den ultimative stereofoniske effekt, adskillelsens ubærlige afstand, et storslået panorama hvori kimen til genforeningen næres og vokser. Kærlighedens sande tragedie forbliver dog, at man aldrig kan elske noget højere end det, man savner.

 

16. Er du i virkeligheden verdens rareste og mest behagelige kyniker?

– Jeg sad lige og tænkte på noget tilsvarende. Alt er jo et spørgsmål om vinkler og zooms. Geiger bragte for nylig et citat af Brian Eno, hvor han taler om, hvordan han i selskab med klassiske musikere har en tendens til at tage de rytmiske musikeres parti, og hvordan han i selskab med rytmiske musikere omvendt har en tendens til at tage de klassiskes. Det genkender jeg meget tydeligt. Også i forholdet mellem en romantisk og en mere klassisk verdensopfattelse, mellem en poetisk og en mere videnskabelig tilgang til tilværelsen. Mange af vores allerstærkeste følelser ses jo kun, når de bliver fremprovokeret – af et angreb eller når en situation kommer bag på os. Så længe man er i ventetilstand, er det let nok at forholde sig analytisk til verden, men det ophører som regel i samme øjeblik, man helt konkret udfordres.

– Kynisme betragtes ofte som noget koldt og kalkulerende, men helt fundamentalt set handler det jo blot om at kunne afsløre noget falsk, om at se gennem maskespillet. Har man et skarpt intellekt, må man selvfølgelig prøve at styre sig frem for at lade sig henføre fuldkommen af sin egne evner som skarpretter. En brødkniv er jo som udgangspunkt heller ikke noget mordvåben.

 

17. Opfatter du, eller andre, dig som værende et ensomt menneske?

– Jeg prøver at undgå den slags termer. Livet har sine præmisser.

 

18. Alle mennesker skal opfinde deres egen historie, privat såvel som professionelt. Men hvor mange mennesker finder stor styrke og støtte i den naturlige rygrad, som familie og meget nære relationer giver, virker det, som om du konstruerer en kreds af mennesker omkring dig, der er meget professionelt og praktisk orienteret. Din omgangskreds kan ligesom din offentlige person udadtil virke iscenesat. Savner du følelsen af ”familie” i dit liv?

– Jeg har altid været et meget privat menneske. Poseuren Martin Hall er en del af den æstetiske konstruktion, en del af tredjepersonsbilledet. Man kan sige, at det delvis er en rolle, delvis et æstetisk behov. Jeg siger dette, fordi jeg meget tidligt i min karriere opdagede, hvor stor skade det kan forvolde at omgive sig med mennesker, der muligvis mener det vel, men som måske ikke helt forstår, hvad det er, man vil. Når en pr-agent skriver en pressemeddelelse for én, er det ikke denne person, der hænger på udtalelsen, men derimod artisten, der beskrives – i dette tilfælde mig. Alt falder tilbage på den person i hvis navn, der handles. Venskaber og professionelle samarbejder udelukker på ingen måde hinanden, men det er meget vigtigt, at de involverede personer i en proces for hver ny omgang forsøger at opdatere deres forståelse af sammenhængen snarere end blot at læne sig op af en måske forældet forestilling om den person, de arbejder med.

– Det er selvfølgelig næsten uundgåeligt, at man bliver ”familiære” med hinanden, når man går op og ned ad hinanden i en længerevarende proces, men en meget væsentlig del af et fortsat kunstnerisk samarbejde er jo netop, at man formår at bevare sit fokus på projektets udvikling. Jeg forventer f.eks. aldrig at få den samme chance to gange, ligesom en del af mine daglige ”call-overs” er at minde mig selv om altings kortvarighed. Jeg er et temmelig fokuseret menneske. Det er ikke noget, jeg siger med nogen som helst form for underliggende selvglæde, det er en konstatering, som jeg er sikker på, at alle du måtte spørge, der har eller har haft noget med mig at gøre, vil give mig ret i. Det værste jeg ved, er at spilde min tid. Jeg er et typisk enebarn, dvs. hvis noget ikke fungerer, melder jeg mig gerne hurtigt ud af den pågældende sammenhæng for dernæst at gå et andet sted hen og få tingene ordnet.

– Noget af det, der har såret mig allermest, gennem årene, både professionelt og privat, er når folk tager ting for givet. Historien kort fortalt: På dag 1 spørger person A, om person B kan give dem et lift til deres arbejde. Det kan person B godt, og person A er både lykkelig og taknemmelig. På dag 2 står person A allerede og venter på bilen, som var det en selvfølge, at han skulle køre med, og på dag 3 flipper person A så fuldkommen ud over, at person B ikke er der på klokkeslættet. Fordi jeg som udgangspunkt er et ganske høfligt menneske, forsøger jeg altid at imødekomme andres behov i både private og arbejdsmæssige sammenhænge, jeg strækker mig ofte ganske langt, men vupti, lige pludselig dukker den hersens danske mentalparasit op, en særlig uhyggelig hjernesygdom der har det med at forveksle generøsitet med svaghed, og så ser man ellers pludselig folks bredrøvede sjæleliv mase sig ned i sofaen, mens de forventer dit og dat og noget helt tredje. Det er et særligt dansk sindelag, der ikke bare kommer til udtryk gennem mange menneskers ofte ganske slatne approach til tilværelsen, men også i vores kulturliv – det at man falder i søvn, i samme øjeblik ens røv hviler på et blødt underlag.

– Det jeg forsøger at komme frem til, er, i al sin enkelhed, at man som kunstner i lange perioder er tvunget til at forholde sig aldeles upersonligt til det, man laver. Ikke nødvendigvis undervejs i den skabende del af processen, men i den senere anskuelse af arbejdet og videreudviklingen af det. Man bliver nødt til at omgive sig med kritiske hoveder, ikke nødvendigvis venner, men med folk der er i stand til at give en konstruktive refleksioner, når der er brug for det, snarere end skulderklap. At have det ”hyggeligt” sammen i en kunstnerisk proces er en sekundær ting.

– Jeg kan heller ikke holde ud at befinde mig i en proces uden nogen konkret grund. Jeg er ikke typen, der ”hænger ud”, som det kaldes, jeg ”hænger ind”, hvis vi skal blive i den jargon. ”Lad ikke tiden gå, byd den indenfor”, som Walter Benjamin skriver i Passageværket. Af samme grund foretrækker jeg at arbejde i sammenhænge, der er fokuseret på projekter frem for sociale sammenkomster. Tiden er knap, og mit stofskifte tillader mig ikke den luksus, det er aften efter aften at sidde og drikke mig beruset i selskab med et hold kæderygende kunstnere, der føler sig misforstået. Det giver mig både hovedpine og åndenød.

 

19. Aha. Interessant. Men De svarede ikke på mit spørgsmål …

– My-my! I get carried away. Min omgangskreds kan virke iscenesat? Savner jeg følelsen af ”familie” i mit liv? Ja-da, selvfølgelig … så længe det bare ikke er The Manson Family, vi taler om. I det private er jeg gudskelov så heldigt stillet, at jeg har fundet ”hjem” så at sige, men jeg formoder også, at dit spørgsmål mere kredser omkring næste led, omgangskreden, miljøet omkring mig.

– Det er meget muligt, at der på afstand kan være et vist ”iscenesat” skær over det Hall’ske persongalleri, forstået på den måde at kendisser, youngsters og branchefolk i ét væk flimrer rundt omkring mig, men det skyldes jo så igen den arbejdssammenhæng, situationen ofte er et udtryk for. Er det privat, hører man jo bare ikke om det … medmindre jeg selvfølgelig, henslængt i en sofa på Café Paludan eller lignende, nyder en kop kaffe med en ung poet, så kan personen jo nærmest være sikker på at være udnævnt til at være min nye kæreste. I øjeblikket er det vist den danske Marquis Marcel de Sade, der skulle være mit seneste sexoffer. Lidt af en bedrift, ikke sandt?

– De sammenhænge, man som menneske indgår i, er med til at cementere eller videreudvikle én. Nye sammenhænge fremkalder nye sider af én selv. Grunden til at jeg muligvis ikke kan give dig et entydigt svar på det, du spørger om, er vel at mit omgangsvalg af mennesker netop er et udtryk for en intuitiv og konstant længsel efter at komme videre, efter at opleve sider af sig selv man endnu ikke har fået fremkaldt.

 

20. I relation til samme spørgsmål kan man til tider undres over, hvad der er inde bag ved manden Martin Hall. Hvor ligger den inderste kerne i dit væsen, og hvem får lov til at komme derind – hvis nogen?

– Jeg er allergiker, hvilket jeg har været fra barnsben, både helt konkret og i overført betydning. Denne patologi har gjort mig påpasselig med, hvilke omgivelser jeg bevæger mig ind i. Jeg føler, at jeg meget tidligt blev invaderet af mennesker, der ikke anede, hvad de havde med at gøre, og det gør én forsigtig. Så ja, jeg åbner ikke op for hvem som helst … hvilket jeg i øvrigt ikke tror, at særlig mange mennesker gør.

– Helt bortset fra det kom jeg lige i tanke om dette her fantastiske åbningsvers i en gammel Roxy Music-sang: ”Now this is such a sad affair/I’ve opened up my heart oh so many times/But now it’s closed”. Bom. Sådan kan det vel også siges. (latter)

 

21. Er der forskel på iscenesættelse og overfladiskhed?

– Ja. Det ene er en tilladelse, en omstændighed der tilfører handlingen den aura, der giver den dens usagte kvaliteter, det andet et følelsesmæssigt handicap.

 

22. Med hensyn til boksen, så har jeg lyttet meget til “Soundtracks”-cd’en, den del af sættet der består af instrumentale værker. Allerede tidligt i din karriere lavede du meget eksperimenterende instrumentalmusik. Overvejede du nogensinde at forsætte med at lave instrumental musik, og hvorfor begyndte du i det hele taget at synge? Var det ikke et sidespor?

– Nej. Jeg har altid holdt meget af instrumentalmusik, idet den tillader lytteren langt større eget spillerum end det, et tekstmæssigt dekret måske giver. Men som helt ung handlede musik for mig primært om at ændre verden, dvs. om at videregive følelse og forståelse. Som en ung ”poet in spe” var det nok især det, der tiltrak mig ved rockmusik, det at indholdet af en sang kunne påvirke masser af andre liv, der lyttede til den.

– Jeg har, som du måske ved, aldrig betragtet mig selv som sanger og begyndte udelukkende at synge for at spare tid – jeg kunne selv gøre det lige så godt som den sanger, vi havde i mit første punkband, så hvorfor ikke bare skippe det led og komme videre. Hele grundidéen i punken var jo et ”do it yourself”-princip; det handlede ikke om teknisk kunnen, men derimod om indhold og perspektiv. Om formidlingen af idéer.

 

23. På samme cd, “Soundtracks”-cd’en, har du skrevet musik til en P2-udsendelse om toge samt til kunstinstallationen “Racing Cars”. Er det et tilfælde, eller har du en fetich omkring transportmidler?

– Jeg holder meget af toge. Det er noget meget romantisk over toge, især nattoge. Nogle af mine lykkeligste øjeblikke har jeg haft i nattoge. Det er en sublim tilstand at ligge dér i mørket i en køjeseng og lytte til den ensformige lyd af togets vej hen over skinnerne – fornemmelsen af en massiv tyngde i bevægelse. Man er på vej og ligger alligevel stille. Bevægelse møder stilstand. Vidunderligt. Men at gå så vidt til at kalde det for en fetich, det mener jeg ikke, man kan sige.

 

24. Både “Airplay” og “Hallmark”-cd’erne i boksen indeholder meget personlige anekdoter og udtalelser om fortid, samtid & fremtid. Det gør “Soundtracks” ikke. Hvorfor ikke?

– Måske af de samme grunde jeg var inde på før, nemlig at instrumentalmusikken eksisterer på sine egne præmisser. Ikke at den er mindre personlig, men måske mere transparent. Sangtekster er per definition følelseskapitalens storbank, dér hvor man har deponeret sin formue, mens instrumentalmusikken mere er en sfære. Det kunne man selvfølgelig have skrevet en masse om, men helt praktisk er der også tale om et forløb i bookletten, en sammenhæng hvor pladsen var begrænset.

 

25. Når der indspilles demoer og lignende, hvilke instrumenter spiller du da selv?

– Oftest det hele. Tidligere helt konkret, dvs. alle instrumenter, nu via computer eller en klaverstemme.

 

26. Hvordan starter et nyt nummer – finder tekst eller melodi dig først?

– Nice way of putting it. Jeg sidder dér i biblioteket, og himlen sender mig sine kodede budskaber.

– Well, det er meget forskelligt. Nogle gange via et tekstfragment, andre gange via en melodilinje … nogle gange blot i kraft en idé, en formodning. Musik er jo i mange henseender befriende ikke-intellektuelt at arbejde med, fornemmelse og intuition værende de primære redskaber.

 

27. Du får ofte andre kunstnere til at synge på dine projekter og har også med stor succes ladet andre kunstnere lave nye udgaver af dine numre på bokssættets remix-cd, “Remakes”. Hvis du selv skulle lave et ”remake” af en anden kunstners musik, hvem skulle det så være?

– Det har jeg aldrig tænkt over. Måske fordi den slags som regel handler om henvendelser. Men som tankeeksperiment kunne det da være spændende at få lov til at arbejde med f.eks. nogle af Maria Callas’ arier … eventuelt “Ecco: respiro appena” af Cilea eller “In quelle trine morbide” fra Puccinis Manon Lescaut. Nok især sidstnævnte.

 

28. Hvis du kunne vælge et helt Martin Hall-album, som udelukkende skulle bestå af ”remakes” af dine numre lavet af andre kunstnere, hvilket skulle det da være og hvem skulle lave disse remakes?

– Uha. Jeg tror, jeg vil udskyde afgørelsen indtil det tidspunkt, hvor jeg bliver opsøgt af et ivrigt selskab omkring idéen.

 

29. Både på “Hindsgavl Slot” cd-udgivelsen og igen på boksættets “Encore”-del vælger du at skære snakken imellem numrene væk. Du er jo en vidunderlig sprechstallmeister, så hvorfor må vi ikke underholdes imellem stykkerne?

– Jeg kan ikke selv at holde ud at høre på snakken bagefter. Jeg synes, det hører situationen til. I øvrigt er numrene på Encore-delen jo for en stor del af materialets vedkommende først indspillet efter Glyptotek-koncerten, hvor de blev uropført. Men hvis jeg selv var publikum, ville jeg nok også have foretrukket at have haft snakken fra koncerterne med. Jeg er vel bare endnu ikke klar til at springe ud som fuldblodsentertainer.

 

30. Vedr. den sidste del af bokssættet, dvd’en “Visuals”, så har du lavet påfaldende lidt videomateriale set i forhold til din gigantiske musikalske produktion. Er du bange for kameraer?

– Njet. Men noget af forklaringen skal nok findes i noget så simpelt som aldersforskellen på os. Hvor din generation er vokset op med multimediet som en naturlig del af udtryksmulighederne – f.eks. videooptagelsens selvfølgelighed – så var et kamera jo nærmest at sammenligne med en guldbarre i start-80’erne, dvs. noget man sjældent stødte på. Det var et meget dyrt at arbejde med film eller video dengang. Mulighederne for at få dokumenteret sit virke visuelt var ganske enkelt langt mere begrænset.

– De to klip fra 1984, der er med på dvd’en, er fra Claus Bohm-filmen Totem. De næste er fotografen Robin Skjoldborgs videoer til to Random Hold–numre fra 1996. Der er et stort spring her.

 

31. Ja, og netop perioden i slut-80’erne, der ellers er dokumenteret meget udmærket på din tidligere VHS-udgivelse “Audio-Visual” fra 1990, den er der ikke inkluderet noget materiale fra. Hvorfor ikke?

– Masterbåndene var blevet væk. Og i øvrigt var de reelle videoer fra perioden ganske kitchede. Ud over det ville det nok være en anelse over the top at inkludere de fem eksperimentalvideoer til Point of No Return-lydsporet.

 

32. Hvem skal spille til din begravelse?

– I have no idea whatsoever.

 

33. Tror du, at du bliver et smukt lig.

– Det er jeg ganske sikker på.

 

33 1/3. Jeg tænkte på …

– Tror du ikke, at det er på tide at slukke båndoptageren nu?


AT HAMLE OP MED STILHEDEN – INFORMATION INTERVIEW 2007

AT HAMLE OP MED STILHEDEN

Information-interview med Martin Hall og Else Marie Pade af Ralf Christensen (9. november 2007)

44-årige Martin Hall og 82-årige Else Marie Pade. For første gang forenet på plade. To kamplystne gemytter forenet om kunstens ild, fængslets kreativitet og svæklingens disposition for at kunne hamle op med stilheden.


Umiddelbart er det noget af et umage par. En 44-årig mand med afsæt i sen-70’ernes punkscene og en 82-årig dame med rødder i sen-40’ernes og 50’ernes avantgarde. Men dér står de. Poserende for Informations fotograf. Martin Hall og Else Marie Pade. På Halls opfordring har vi valgt Ordrupgaards møde mellem gammel og ny arkitektur som et passende interview- og fotosted. Planen var, at fotografen skulle fange dem foran arkitekturen, hvor den glider fra gammelt til nyt. Men vi drages alle mod irakiske Zaha Hadids tilbygning alene. Ligesom begge dagens hovedpersoner er blevet draget mod musikhistoriske udbrud.

»Jeg læste på et tidspunkt en definition af kunst, som virkelig slog mig og rørte mig meget dybt,« siger Martin Hall. »Det var, at kunst i sin basale forstand skal forstås som en transmission af energi. Og det kunne jeg virkelig relatere til. I punkdagene med det at ændre verden. I et følelsesmæssigt dybere leje med det at blive rørt og på den måde blive bevæget til at gøre noget storslået eller noget anderledes med sit liv.«

Det kender Hall og Pade til. Avantgardister i hver deres tempo. Pade inspireret af franske Pierre Schaeffers konkretmusik og tyske Karlheinz Stockhausens ’elektronische musik’’ – udmøntet i eksperimenter med dyrt isenkram i DR’s studier. Hall inspireret af punkens do it yourself-ånd og den modernistiske rock fra britiske bands som Joy Division, Throbbing Gristle og Cabaret Voltaire. Dermed var han en radikal tilstedeværelse på den københavnske undergrundsscene. Og der kan synes langt mellem deres inspirationskilder og miljøer, men de er begge udtryk for en modernistisk søgen efter mening i de-territoriale og frodige felter uden for gældende æstetiske indhegninger.

Trods generationer

I mandags udkom det retrospektive bokssæt Catalogue, der præsenterer forskellige tværsnit gennem Martin Halls karriere fra 1980 til nu: F.eks. det popmusikalske, det skelsættende/eksperimenterende og det fortolkede. I sidstnævnte kommer Else Marie Pade ind i billedet. I samarbejde med den unge Thomas Knak har hun lavet sit livs første remix – af Hall-nummeret »Finale«, nu omdøbt til »Illustration«. Og mens remixing som regel opdaterer forlægget, så forlener Pades fortolkning Halls nummer med et sug fra svundne tider; hendes afsæt i den eventyrlige ’elektronische musik’ skaber ærværdige hvælvinger over og strømninger under kompositionen.

»Hvad er det, der binder os sammen på trods af generationer, på trods af det ene og det andet?« Martin Hall spørger sig selv i museets nybyggede cafe, hvor en lille stereomikrofon går på omgang. »Dels det elektroniske eksperiment helt konkret med mediet, med båndene, med modulatorerne, som var noget, Else Marie var pioner inden for. Som var noget, jeg pickede op på via den senere tradition. Men nok mere end noget andet – og det tænkte jeg lang tid over på vej herud – alvoren.

At der er en alvor, som jeg fornemmede i Else Maries projekt, som er fjernt fra tidens alfarvej. Det er en ting, jeg altid er blevet klandret for; at jeg tog mig selv alvorligt, at jeg tog kunsten for alvorligt. Og jeg har altid set det som et kompliment. Så jeg tror, at det, jeg genkendte i meget dyb grad i Else Maries projekt, var alvoren.

Men selvom jeg kom fra de barske 80’ere, så er jeg jo født med en sølvske i munden, født med nogle midler, med en tradition, man kunne relatere til med et punkoprør. Hvor Else Marie jo stod i en helt anden situation, helt sociologisk som kvinde med et avantgarde-projekt, der var utænkeligt – og som hun alligevel formåede at få gennemført.«

Alvoren til fælles

Mikrofonen vandrer til Else Marie Pade: »Jeg må sige, at det kommer lidt bag på mig. Men det er rigtigt nok. For er der noget, jeg har respekt for, så er det de ting, man får givet. Og får lov til at udtrykke på en anden måde, end ordene kan gøre det. For ordene slår ikke til. Ens indre vil sige noget andet, og hvordan skal man få det sagt? Når man finder det, så gør man det, koste hvad det koste vil. Og det var det, jeg genkendte hos Martin. Men jeg vidste ikke, at det hed alvor. Hehe«.

Hall: »Jeg tænkte også meget over, om det var det rette ord.«

Pade: »Jamen, jeg er så glad for det, for du har jo ret. Der skal alvor til at sige, nu går jeg ind i det, og jeg ved, det bliver ubehageligt. For det vidste jeg sandelig godt.«

Hall: »Det må du have vidst.«

Pade: »Ja, ork ja, hehe. For jeg kendte jo mine nærmeste, min egen familie og min svigerfamilie og ude omkring: Jetsettet i Klampenborg. Hvor jeg blev vist frem som klovn nærmest. Til de store selskaber sagde de: ’Else Marie, spil noget af din musik for os.’ Og det gjorde jeg troskyldigt. De var helt væk af grin, men det opdagede jeg aldrig.«

Alvoren er ét fælles tema, et andet er modstand. I Else Marie Pades tilfælde af en meget bastant variant. Under Anden Verdenskrig fik hun indrulleret sig i modstandsbevægelsen, og i 1944 blev hun fængslet af Gestapo.

Martin Hall: »Hvor fattige slut-70’erne og 80’erne, var, så var det jo stadig en periode, der målt mod Anden Verdenskrigs rædsler er en noget lettere genre.«

Pade fik »læsterlige tæsk«, som hun selv kalder det, under afhøringerne, men hun sidder ikke længe i Århus Arrest, før hun får en helt afgørende åbenbaring. »Cellen blev fyldt med lys. Der var stjernen, der blev stor, og der var engle, der var dæmoner, der var det hele. Og så hørte jeg den dér musik.«

Under en anden form for fangenskab opnåede hun også musikalsk erkendelse, nemlig under sine lange perioder i sygesengen i sine første 13 år, grundet nyrebækkenbetændelse, hvor hun lyttede til virkelighedens lyde udenfor som musik. Og her løber Else Marie Pades og Martin Halls historier sammen igen.

»Vi har begge to været nogle svæklinge. Jeg var også syg hele min barndom,« siger Hall.

»Var du,« spørger Pade.

»Ja. Mere eller mindre konstant syg. Også i min teenagetid. Og da jeg endelig begyndte at finde ud af, at der var noget, der hed vitaminpiller og leve nogenlunde sundt, så overtog søvnløsheden. Så jeg har sådan set været plaget i alle tider. Først af min barndom og ungdoms feberanfald og allergier og mononukleose mm., siden hen af søvnløsheden.«

Har altid været fange

Oplevede du så også perioder med isolation som Else Marie Pade gjorde?

»Ja, i høj grad. Så sent som i ’99 havde jeg et totalt sammenbrud, hvor jeg lå i sengen et halvt år, fordi jeg konstant var svimmel. Men jeg ser det nu ikke som en entydig dårlig ting; for mig har alle sygdomsperioderne bragt noget meget fundamentalt med sig. Sagen er, at sygdommen skaber pausen, at du er tvunget til at holde dig i ro, at betragte. Og så mener jeg, at jo svagere en krop er, jo stærkere bliver indtrykkene. Et slag på en syg forvolder langt større skade end et slag på en rask. På samme måde med sanseindtryk. En lille pendant er, at på kinesisk består tegnet for krise af to tegn, tegnet for fare og tegnet for mulighed. Så når kineserne ser ordet krise, så ser de to ting, der kæmper: På den ene side muligheden og på den anden faren. Det er en reel fare at være i en krise. Men det åbner for en mulighed.«

Else Marie Pade: »Det har beskæftiget mig i den sidste tid. Meget. Fordi jeg mere og mere er blevet klar over, at alle de år, jeg fik i ensomhed i min seng, det gjorde dét, som næsten er umuligt i vor tid: At tænke nogle tanker færdige og få lov til at gå videre med et indtryk, som man begyndte på den foregående dag. Dér, hvor jeg boede i ejendommen, var der nogle naboer med børn, og de måtte aldrig komme ind til mig, for min mor var bange for, at de smittede. Selv når jeg var rask. Min søn mødte den ene for nogle år siden i Århus, og han sagde: ’Nej, var det din mor, der var derinde? Vi kaldte hende fangen.’ Somme tider tænker jeg, at jeg har været fanget tre gange. Første gang af sygdom, anden gang af tyskerne og tredje gang af dansk musikliv.«

Det startede ellers smukt, efter krigen, midt i 50’erne, da Pade for alvor kom ind i dansk musikliv og fik lov at starte sine højteknologiske eksperimenter med teknikere i Radiohuset. Men hun blev stadig mere marginaliseret derinde, lige som modviljen ude i kulturlivet eskalerede. Støtten til de økonomisk krævende eksperimenter tørrede ud, og hun opgav til sidst at lave elektronisk musik.

En guddommelig instans

Martin Hall oplevede også kollisioner netop på DR. Her vakte han en del fjendtlighed og demonstrativ kedsomhed med sin opførsel af sit værk Inskription under en torsdagskoncert i Radiohuset i ’83. »Lydspanking,« lød overskriften her i nærværende avis, og det var ikke fordi anmelderen var vild med s/m. Det var i øvrigt samme aften, at Hall for første gang hørte Pades navn – da en DR-lydtekniker sammenlignede hans musik – positivt – med hendes.

»Jeg tror, at kunst er modeller, virkelig, livsmodeller,« siger Pade. »Og at vi er beviset for, at der er en guddommelig instans. Kald den, hvad I vil. Den er der, fordi der vitterlig står, at vi er skabt i Guds billede. Så er det da klart, at vi kan modtage. Men hvordan behandler vi det, vi modtager? Det er spørgsmålet.«

»Ja, det er jo rigtigt,« siger Hall. Og hun fortsætter: »Og der sidder så den modsatte i den anden ende af snoren og prøver at forhindre os og vælte os af pinden alt det, det skal være. Igennem mennesker, igennem begivenheder, igennem ulykker. Men jeg tænker, at det alligevel ikke er så slemt det hele, så længe man bare kan finde nogen. Og jeg synes, det er ved at pible frem.«

»Ja, i høj grad, jeg skal ikke beklage mig over tiderne overhovedet,« tilføjer Martin Hall. »Der vil altid være en undergrund, der arbejder hen mod forståelse, individer der ønsker at forstå verden og forstå kulturen. Og den vil sådan set kun blive forstærket af en mediekultur, der generelt er så bastant og entydig som vores. Jeg oplevede som foredragsholder noget meget positivt efter 11. september 2001, hvor der virkelig kom en alvor tilbage i ungdommens øjne, en alvor der simpelthen er blevet der.«

Det er jo også en anden situation nu herhjemme. Med nedrivningen af Ungdomshuset og normaliseringen af Christiania.

»Ja, når du fjerner ting, skaber du et modtryk. Du producerer simpelthen et vakuum, der kun kan gå hen og blive generativt for andre ting.«

Livet trænger sig aldrig på

Else Marie Pade tager over: »Jeg tror, det, der har været i vejen i mange år siden Anden Verdenskrig, er, at vi har tabt respekten for livet, for hinanden. Og det er et hovmod uden lige. Der er ingen ydmyghed mere.«

Hvad gør det ved os, at vi har mistet ydmygheden?

»Det gør det, at livet trænger sig tilbage. Livet trænger sig aldrig på,« siger Pade.

»Det er en god måde at sige det på,« siger Hall.

»Det er ganske logisk,« siger Pade.

Når livet ikke trænger sig på, så er man overladt til sit ego. Og det er jo ubærligt?

»Ja, det er jo frygteligt,« siger Pade.

»Jeg hørte engang et statement: ’Der findes ingen store mænd eller kvinder, der findes store omstændigheder’,« siger Hall.

Men der er vel også en reel udfordring i at kæmpe for en kulturs overlevelse. Der er jo nogen, der sammenligner kultur med drømme. Altså at kulturen har den funktion for et samfund, som drømme har for mennesket. Uden drømmen bliver mennesket sindssygt, og uden kulturen bliver samfundet sindssygt.

»Marguerite Duras har så en sideløbende kommentar til det,« siger Hall. »Hun sagde, at hun var glad for, at sindssygehospitalerne var fulde, for det gav hende ret i pointen om, at verden var et ubærligt sted at være. Det er en lidt mere negativ måde at sige det på.«

»Tænk på Shakespeare,« lyder det fra Else Marie Pade. »der siger: ’Vi er skabt af samme stof, som drømme dannes af’. Det er en gammel historie, men den er evigt ny.«

Martin Hall: »Walt Whitman har et digt, der er fantastisk, fordi han i digtet spørger læseren: ’Hvad er klokken, hvor du er nu? Er natbordslampen ved siden af dig tændt?’ Og man kigger op, for lige pludselig er Walt Whitman for 100 år siden til stede i rummet. Og det synes jeg, er den fantastiske ting ved kunst, den her omnipotens.« Og han fortsætter: »Der er en relevans på spil, som er mere end en selv som kunstner. For kunstens problem er ofte at den bliver så personfikseret. Jeg giver faklen videre,« siger Hall og ler.

Som kunstner må man overgive sig

Pade tager over: »Pierre Boulez siger i en af sine forelæsninger i Darmstadt: ’Al nytænkning, hvad enten det gælder musik eller hvad som helst andet, er strømme, der går over hele verden med seklers mellemrum, og de rammer alle mennesker, hvad enten de er sig det bevidst eller ej. Og dem, der benægter det, er vanvittige’.«

Udenfor taber træerne håret, og solen er på vej fra arbejde. Indenfor i cafeen brænder forsvaret for kunsten. Og Rainer Maria Rilke bliver mobiliseret, da Martin Hall tager over:

»Nu kan det godt være, jeg ikke kan huske det helt nøjagtigt, men han taler om menneskesjælen, menneskets anstrengelser: ’Af alle stort forsøgte eksistenser, hvis leves da med mere glød, med mere dristigt sind – end mennesket? Vi står og stemmer os mod vore grænser og trækker det ukendelige ind.« Og det, synes jeg simpelthen, er et af de smukkeste citater, jeg nogensinde har læst. Det er en utrolig sårbar situation, en utrolig mærkelig situation, der meget ofte kan give en mindreværdskomplekser, når man skal formulere sig. Men som kunstner bliver man nødt til at overgive sig til det fundamentale, at man er dette endnu udefinerede land.«

Og så mobiliserer Martin Hall en estisk mesterkomponist: »Arvo Pärt blev på et tidspunkt spurgt, hvornår han fandt et værk relevant, hvornår han besluttede sig for, at det var noget, der kunne gøres til et værk. Svaret var noget i stil med: ’Når det kan hamle op med stilheden’.«

Der er snart ikke mere bånd tilbage. Informations udsendte og siden hjemvendte journalist kan lade fingrene hvile efter en langdistance udskrivning af bånd. De sidste minutter af den to timer lange samtale mellem Martin Hall og Else Marie Pade rundes af med pyntelig small talk. Stilheden nærmer sig. Båndet løber ud. Vi kaster anker for natten.

Blå bog: Else Marie Pade

Født 4. december 1924 i Århus. 1941-44 medlem af kvindelig modstandsgruppe og blev i september ’44 arresteret af Gestapo og indsat i Århus Arrest. Fra oktober ’44 til maj ’45 interneret i Frøslevlejren. Var i 50’erne dansk pioner inden for den franske konkretmusik (brugen af lyde fra virkeligheden som musikalske byggesten) og den tyske elektronische musik (brugen af syntetisk fremstillede klange) – stærkt inspireret af pionererne Pierre Schaeffer og Karlheinz Stockhausen. Hun var den første dansker, der havde urpremierer på værker inden for begge genrer. I løbet af 50’erne foregik de bekostelige lydeksperimenter i Radiohuset. Op gennem 60’erne begyndte den økonomiske støtte at aftage og umuliggjorde til sidst yderligere eksperimenter. Og Pade stoppede for en stund som musiker og trak sig også tilbage fra arbejdsmarkedet i ’76 pga. KZ-syndrom. I ’86 begyndte hun at komponere igen. Men først i begyndelsen af det 21. århundrede bliver hun bredt genopdaget af fagkundskab og medier, og først i 2001 bliver hendes optagelser for første gang udgivet.

Blå bog: Martin Hall

Født 26. april 1963 i København. Var fra de tidlige 80’ere en af spydspidserne i udforskningen af punkens do-it-yourself-ethos og af modernistisk rock og elektronisk avantgarde. Trak sig officielt tilbage fra musikken i ’86 med albummet Cutting Through og to afskedskoncerter. Vendte tilbage i ’88 med albummet Presence, som blev opfattet som et forræderi af dele af undergrundsscenen grundet sin mere poppede karakter. Har siden været hyperaktiv som både forfatter og som musikalsk udforsker af både pop, electronica, kompositionsmusik, teater og avantgardisme. Og trods flere pop-eksperimenter – især tre samarbejder med Hanne Boel – gerne og ofte på sammenstødskurs med konsensus og konformitet takket være hans vekslen mellem tilgængelighed og eksperiment samt ikke mindst med dagbogsudgivelsen Kommunikaze – 1000 dage i cockpittet fra 2001. Det var det første som Else Marie Pade læste af Hall, og om udgivelsen siger han: “Det er jo en bog, der virkelig er i opposition, og en bog der kostede venskaber og kontrakter”.


Foto af Martin Hall og Else Marie Pade: Søren Hartvig.