I forbindelse med Record Store Day 2017 lørdag den 22. april udsendes Martin Halls Random Hold-album for første gang som vinylplade. Albummet er i den forbindelse blevet remastered af pladens oprindelige producer, Thomas Li. Vinyludgaven af albummet vil også indeholde download-koder, ligesom pladen vil være tilgængelig via digitale platforme som Spotify og iTunes.
Random Hold blev ved sin oprindelige udgivelse i 1996 udråbt som Halls på det tidspunkt vigtigste plade. Herhjemme er der bl.a. blevet skrevet følgende:
Politiken: “Grandios og smukt støvet: Den hermetiske Halls mest lydefri popværk.” (*****)
Information: ”Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Berlingske: “Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Undertoner: ”Et kompromisløst og nøgent udtryk, intime og nærværende leveringer.” (*****)
Nat & Dag: ”Uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.” (*****)
Zoo Magazine: ”Martin Halls kunstneriske højdepunkt.”
Gennem årene har pladen vundet flere og flere internationale lyttere. Allerede i forbindelse med sin europæiske udgivelse i slut-90’erne modtog pladen dog masser af ros. I sin tid var det især den gotiske og elektroniske scene, der tog Random Hold til sig, men albummet har efterfølgende fået et mere varieret publikum i lande som Tyskland, Italien og Polen.
Gothic: “Die perfekte Musik.”
Orkus: “Das ist Kunst!”
Zillo: “Dänemarks Vorzeige Multimedia-Künstler vor Durchbruch in Deutschland.”
I marts 2017 udsendte det polske indieband Hidden by Ivy en coverudgave af en af pladens oprindelige singler, nummeret ”Another Heart Laid Bare”.
[box border=”full”]
Du kan bestille udgivelsen her:
BESTIL ”RANDOM HOLD” VINYL-LP (inkl. download-koder)
[/box]
Torsdag den 20. april kl. 19.00 afholder Københavns Hovedbibliotek som optakt til genudgivelsen en aften om pladen. Læs mere om arrangementet her.