CD
PERFORMING APART
PERFORMING APART
MARTIN HALL/TONE
CD
FEBRUAR 2012
REPLIKA (REP 02 )
Performing Apart er en koncertindspilning optaget ved den stort anlagte Apart Audio-Visual Festival på Platform 4, Aalborg, i september 2009, hvor Martin Hall og Tone optrådte ved en fælles koncert. Navne som Goodiepal, Jacob Kierkegaard og White Pony optrådte også ved arrangementet, der løb over tre dage.
Ved afviklingen af Halls og Tones performance stod Kristian Ravn-Ellestad yderligere for den visuelle del af koncertforløbet.
1. Introduction (8:46)
2. Devastating Irony (3:51)
3. Pierrot Declining (1:58)
4. Version 8 (8:40)
5. Metabolism at Work (5:31)
6. Eroded Foil (5:14)
7. GFY (1:35)
8. Serienummer (3:53)
9. Explosure (4:02)
10. Yeux d’Océan (6:32)
“En absolut spændende musikalsk oplevelse.”
( * * * * )
Gaffa – Ole Rosenstand Svidt (12. september 2009)
“De tyske recitativer, storslåede operastykker og små knitrende sammenkrøl. Lydene, ind og ud af hinanden, i en slags sammenspillende elektronisk improvisation … Det hele gik på en eller anden måde op i en højere enhed.”
Geiger – Mads Kampp Christiansen (10. november 2009)
“Dette er ikke et album spækket med radiohits, og kender man til de to navne bag, så kommer dét nok ikke som nogen overraskelse. Til gengæld bydes der på en lille times atmosfærisk og stemningsmættet musik, der også kommer rundt om flere afkroge i følelsesregisteret.”
( * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (1. februar 2012)
“… sært dragende lydlandskaber og fragmenter af tale, lyd og sine steder rent faktisk ”egentlig” musik. Albummet indeholder 10 numre og af disse er det især ”Pierrot Declining”, ”Version 8” og ”Serienummer” der skiller sig ud og efterlader sig spor. Specielt sidstnævnte, som er en optagelse af den nyligt afdøde tyske litterat Herbert Zeichner der reciterer en Hall tekst hen over et malerisk lydtapet. Tone og Halls performance blev oprindeligt ledsaget af et visuelt bagtæppe af Kristian Ravn-Ellestad som man af gode grunde må undvære på denne optagelse, men det gør faktisk ikke så meget. Performing Apart er som skræddersyet til at lytteren ifører sig hovedtelefoner, lukker øjnene og folder ørerne ud. Lader man sig som lytter forføre så opstår den visuelle del helt af sig selv på nethinden mens man med disse lydcollager sendes på dragende ekspeditioner ind i såvel tonerne som sig selv.”
( * * * * )
Lydtapet – Peter Krogh (16. februar 2012)
“Man behøver hverken at være feinschmecker, connaisseur eller aficionado for at indse Martin Halls monumentale betydning for dansk avantgardekultur. Musikalsk har han været det primære danske navn siden 80′erne … Performing Apart er et album, der lægger sig imellem en ren ambient lydflade og en mere traditionel albumstruktur – og selvom de fleste Hall-tilhængere nok havde foretrukket førstnævnte, er resultatet faldet smagfuldt ud. Det føles, som om at der er lagt tanke i rækkefølge og spændingskurve, så albummet hverken bliver for ensformigt eller for fragmenteret.”
( * * * * )
Undertoner – Jeppe Jørgensen (10. marts 2012)
“Performing Apart er et samarbejde mellem den ekstremt produktive multikunstner Martin Hall og lydmagersken Tone omkring deres koncertmateriale fra den stort anlagte Apart Audio-Visual Festival i Aalborg i 2009. Resultatet er en kompleks leg med lydlandskaber og ikke mindst med grænserne for, hvad musik er og kan … albummet fortjener, at man sætter sig godt til rette med nogle gode hovedtelefoner og lader sig svømme væk og forføre af tonerne og lydkvaliteten. I sidste nummer “Yeux d’Océan” blandes en høj og rørende sopran med virkelighedsnære elementer som tv-støj og smækkende bildøre, og på den måde føres man nænsomt tilbage til virkeligheden igen efter denne tour de force i elektronisk lydleg. Det er smukt tænkt.”
Geiger – Gudrun Hagen (29. marts 2012)
Martin Hall: Vokaler, elektronik
Sofie Nielsen: Vokaler, elektronik
Herbert Zeichner: Recitation
Design: Kenneth Schultz
Photo: Territorium
Performing Apart baserer sig lige så meget på en online-bearbejdelse af oprindeligt kildemateriale som på en live-performance. Indspilningens lydkvalitet ligger helt i top, da koncerten er indspillet under perfekte tekniske vilkår. I løbet af det næsten en time lange forløb bliver man som lytter præsenteret for både fragmenter fra de to kunsternes tidligere produktioner og et par helt nye numre.
Skæring 8 på pladen (”Serienummer”) benytter sig af den afdøde tyske litterat Herbert Zeichners oplæsning af en Hall-tekst af samme navn. Zeichner døde kort inden albummets udgivelse, 70 år gammel.
30 MINUTES
30 MINUTES
BEFORE
CD
MAJ 2011
REPLIKA (REP 01)
Tirsdag den 17. maj 2011 udkom Before’s legendariske support-koncert for engelske New Order langt om længe som cd og download. Indspilningerne stammer fra den 17. maj 1981 og blev dermed udgivet på 30-årsdagen for begivenheden.
Koncerten, der foregik i Saltlageret, var samtidig Martin Halls sidste optræden med Before, inden han forlod bandet for at hellige sig Ballet Mécanique.
1. Intro (0:59)
2. Metal Dreams (3:21)
3. Alle Fangerne (3:27)
4. Special Surprise (2:29)
5. Surrender (3:53)
6. Beautiful Crisis (2:31)
7. Unexpected Emotions (3:13)
8. Wasteful Hours (6:30)
9. Whip on My Shoulder (3:59)
10. Wasteful Hours (Demo) (3:19)
11. Alle Fangerne (Demo) (2:37)
12. Surrender (Demo) (3:46)
13. Beautiful Crisis (Demo) (2:18)
”Fritz Fatal, Martin Hall, Lars Bo Tolstoy og Michael Rasmussen spiller helt tydeligt med alle følelser uden på tøjet og stor intensitet. Det er måske nok vredt og aggressivt, men det er først og fremmest desperat; lyden af en generation, der forblev grimme ællinger, og for hvem punkens udtryk handlede om andet og mere end påtagede attituder og beskidt tøj.“
( * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (15. maj 2011)
”Nærværet og gennemslagskraften optimal. Musikken er et inferno og Fritz Fatal brænder igennem … 30 Minutes er en sand gave til vi, som kan huske tiden og årene der fulgte. Og for nye lyttere vil optagelsen være en skræmmende oplevelse, som man bør give sig selv fornøjelsen af! Og skal der bindes en sløjfe til selve hovednavnet denne aften, New Order, så agerede gruppens bassist Peter Hook assistent for lydmanden under Befores koncert. Dette er i sandhed historie foldet ud i fuldt flor 30 år efter – men tiden har ikke gjort Before mindre medrivende.”
( * * * * * )
Lydtapet – Peter Krogh (16. maj 2011)
” Frenetisk live-optagelse af gruppens opvarmningstjans for New Order i ’81. Det er stærkt … et band, der spiller, som gjaldt det livet. ”
( * * * * )
B.T. – Mathias Nielsen (16. maj 2011)
“Det er ubeskriveligt mærkeligt at sidde og høre koncerten med Before, som den nu foreligger i form af cd’en 30 Minutes, udgivet præcis 30 år efter eventen, lo-fi så det batter og absolut kun for liebhavere. Dette er en pæn måde at sige, at lydkvaliteten er dubiøs, det er intensiteten til gengæld ikke, her tages ikke fanger, kun chancer, og hvordan det end vendes og drejes, føles det helt rigtigt, at dette afgørende øjeblik nu findes frit tilgængeligt for dem, der måtte føle behov derfor. Dette er antitesen til mainstream og passende adfærd, dette er den ægte vare, med hud, hår, vorter og sår, take it or leave it, but take it!!“
Information – Klaus Lynggaard (18. maj 2011)
”Punkscenens shangri-la. En ceremoniel begivenhed. En brændende tornebusk. Få danske rockkoncerter er blevet tildelt samme prædikater som post-punkgruppen Befores optræden på Saltlageret i 1981. Nu, på 30 årsdagen for koncerten, kan den halve times desperate energi genhøres eller opleves for første gang i remastered udgave.”
Weekendavisen – David Turner Jacobsen (19. maj 2011)
“Som et tidsdokument er 30 Minutes en forrygende halv time om et kompromisløst ungt band, der fostrede egensindige kunstnere som Martin Hall og Fritz Bonfils og som velsagtens kan indtage podiet som et af Danmarks helt store postpunk-bands, der sagtens kunne bide skeer med de store populære udenlandske åndsfæller. “
Diskant – Thomas Steen Jensen (7. juni 2011)
”30 Minutes er en kærkommen udgivelse, der viser et af dansk musiks mest legendariske bands på toppen af deres formåen. Autenticitets-faktoren er helt i top, og bandet spiller fremragende og dejligt råt … en rigtig god udgivelse, der rent faktisk står stærkere end Befores klassiske album A Wish of Life.“
( * * * * )
Transmission – Tobias Bendixen (20. juni 2011)
”De i alt ni numre fra koncerten trækker store veksler på punkens utæmmede energiudladninger, dens raseri, dens vrængende attitude og dens støj. Især Martin Halls vilde, støjende guitar, som ligger langt fremme i lydbilledet, genkalder den støjæstetik, punken dyrkede … 30 Minutes er en fin lille udgivelse. Coveret, der er holdt i sort/hvide farver, kan foldes ud og viser stemningsfulde fotos fra koncerten – en fin minderune over et af dansk (post)punks markante band, der for en kort bemærkning (1979-1982) brændte med en skæv flamme.”
Geiger – Capac (27. august 2011)
Fritz “Fatal” Bonfils: Vokal
Lars Bo “Tolle” Tolstoy Jacobsen: Bas
Martin Hall: Guitar
Michael Rasmussen: Trommer
Design: Kenneth Schultz
Coverfoto: Territorium
Livefotos: Søren Svendsen
Before blev dannet i september 1980 af sanger og altoverskyggende frontfigur Fritz ”Fatal” Bonfils og den dengang 17-årige Hall på guitar. Sammen med trommeslageren Michael Rasmussen (senere The Sandmen) og bassist Flemming Andersen (Art in Disorder) spillede gruppen sin første koncert i Rockmaskinen på Christiania i november samme år, hvorefter Lars Bo “Tolle” Tolstoy Jacobsen overtog rollen som bassist.
Efter Halls exit udgav Before året efter debutalbummet A Wish of Life (sommeren 1982), der siden hen er blevet en del af arvesølvet i dansk rockhistorie.
Befores support-koncert for New Order repræsenterer på mange måder en milepæl i dansk postpunk-sammenhæng. Én ting er bandets besætning på det tidspunkt, men hvad der er langt mere væsentligt, så gav gruppen denne aften sin måske bedste koncert nogensinde.
Indspilningerne fra begivenheden præsenterer lytteren for et langt mere brutalt band end det, man finder på gruppens senere albumdebut, og giver et fint indblik i bandets oprindelige form og første fase med Hall som guitarist. Der er tale om rene mixerpult-outtakes fra aftenen, dvs. om så gode indspilningsforhold som situationen dengang tilbød.
I den mere kuriøse ende af skalaen kan det nævnes, at New Orders Peter Hook assisterede Befores lydmand med live-mixet undervejs.
Af yderligere materiale på pladen finder man fire aldrig tidligere udgivne demoer, sange der alle blev indspillet måneden inden koncerten – bl.a. ”Surrender” og ”Wasteful Hours”, numre der begge bærer en klar Hall-signatur på komponistsiden. Ud over det indeholder albummet også en række ikke før publicerede live-fotos fra koncerten.
Du kan læse mere om Before i de følgende artikler:
- Martin Hall-essay om Before til Klub Gaffa (maj 2011)
- Weekendavisen-artikel om Before (maj 2011)
- Lydtapet-interview (maj 2011)
MINUTE PAPILLON
MINUTE PAPILLON
FORSKELLIGE KUNSTNERE
CD
FEBRUAR 2011
SECOND LANGUAGE (SL09)
Mandag den 21. februar 2011 udkom pladeprojektet Minute Papillon, et album hvor samtlige skæringer varer præcist ét minut. Martin Hall åbner pladen med titlen ”Textra”. Sammenlagt er der tale om 60 nyindspillede numre lavet af 60 internationale kunstnere som Scanner, Opiate og Hannah Peel.
Albummet blev udgivet af selskabet Second Language og blev udsendt i en deluxe sølvfolie-boks, de bl.a. indeholdt forstørrelsesglas. Coverdesignet er lavet af den irske kunstner Eva Rothschild.
I pressemeddelelsen beskrives projektet således:
“A pan-global retinue of left-of-centre artists, it’s as conceptually sharp as it is consistently intriguing on the ear and offers a litany of diverting vignettes that run the gamut of ‘post-classical’ soundscapes, electronic sound designs, miniature pop songs, folk reveries, guitar soli and several stations in between. Minute Papillon is the kind of inscrutable cause célèbre album that no switched on collector of contemporary music should be without. Boasting contributions from the UK, Scandinavia, Europe, North America and Japan, the album sustains a rigorous ‘all killer no filler’ regimen over 60 tracks, which is no mean curatorial achievement.“
Bidragsydere: Martin Hall, Gareth S. Brown, Cédric Pin, ( r ), Pete Astor, Franck Alba, Hannah Peel, Opiate, Wixel, Jannick Schou, Xela, Dollboy, Ellis Island Sound, Jenny Brand, James Brewster , Jasper TX, sanso-xtro , Roll the Dice, Plinth, Ensemble, Directorsound, Textile Ranch, The Home Current , Darren Hayman, Heather Woods Broderick, Fieldhead, Olivier Namblard, M. Ostermeier, Felix Kubin, ISAN, Scanner, Machinefabriek, Gareth Dickson, Ark of Noise, Relmic Statute, micro boredom, Ringinglow, Offthesky, Lene Charlotte Holm, brave timbers, Richard Moult, Tyneham House, Clem Leek, Isnaj Dui, Fureasteen, Junkboy, Rickard Jäverling, Primitive Northerner, Seasons (pre-din), Danny Norbury, Winter Cabin , d_rradio, Hybernation, Will Long, The Boats, Dustin O’Halloran, 30Km Inland, Dirk Markham, Message to Bears og P. Jørgensen.
SING - DON'T CRY
SING – DON’T CRY
SANDRA DAY
CD
JANUAR 2011
RIP IT UP (RIP03)
Sing – Don’t Cry er den transseksuelle sanger og skuespiller Sandra Days posthumt udgivne debutalbum. Pladen er produceret af Johnny Stage, og Martin Hall foretager et gæstevisit på nummeret “Hurt”.
Albummet blev udgivet den 12. januar 2011 på det, der skulle have været Days 72-års fødselsdag. Hun døde dog den 15. december 2010 efter at være blevet ramt af en kraftig hjerneblødning nogle dage tidligere.
1. A Taste Of ... (0:32)
2. Rock Of Ages (5:02)
3. Leatherman (4:34)
4. Wrong Side Of Town (2:54)
5. Hurt (4:39)
6. Kiss You Tiger (5:02)
7. Mama Is Crying (2:35)
8. Swing Swing (3:35)
9. Magic Lanterns (4:23)
Hans Nybo: Saxofon
Helianne Blais: Violin
Johnny Stage: Guitar, keyboards, instrumenter
Kenni Andy: Trommer
Ketil Duckert: Trompet
Martin Hall: Farfisa-orgel
Sisse Selina: Trommer
Design: Filip Fischer
Foto: Peter Stalknecht
Det transseksuelle ikon Sandra Day blev født 12. januar 1939 og hed oprindeligt Alexander Brask Sørensen. I 1969 skiftede hun det mandlige navn ud med Sandra, fik indopereret kunstig barm, og levede siden et liv som transseksuel. Hun var frontløber i det homoseksuelle miljø og har gennem tiden optrådt som både stripper og dominatrix samt sanger og skuespiller, blandt andet i selskab med kendte skuespillere som Ove Sprogøe og Bodil Kjer. Hendes liv og levned er beskrevet i Thomas Aagard Skovmands bog Fra bondetøs til piskedronning (2007).
Sandra Day udgav 12. januar 2011 sit debutalbum Sing – Don’t Cry. Udgivelsen faldt på det, der skulle have været hendes 72-års fødselsdag, men den 15. december 2010 døde hun efter at være blevet ramt af en kraftig hjerneblødning nogle dage tidligere.
Sandra Day var nær ven af Marquis Marcel de Sade, sammen med hvem hun gennem 70’erne og 80’erne slog sine folder på bl.a. den legendariske natklub Madame Arthur. Sammen besøgte de i 2010 Martin Halls tv-show Salon Midwelt, hvorfra billedet er hentet.
Martin Hall spiller Farfisa-orgel på nummeret ”Hurt”. Albummet er indspillet i tæt samarbejde med guitaristen, produceren og sangskriveren Johnny Stage, der bl.a. har været medlem af den danske gruppe Sort Sol.
I HAVE SEEN YOU THROUGH THE YEARS, WORN BY DIFFERENT FACES
I HAVE SEEN YOU THROUGH THE YEARS, WORN BY DIFFERENT FACES
PESTEG DRED/SS-SAY
CD/LP
SEPTEMBER 2010
PANOPTIKON/DARK ENTRIES (OPTIK 24)
Med cd-genudgivelsen af I Have Seen You through the Years, Worn by Different Faces med Pesteg Dred og SS-Say blev et stort hul i digitaliseringen af Halls ældre plader endelig udfyldt. Begge grupper har sangerinden Inge Shannon i den vokale front, og projekterne har hver især påkaldt sig en vis international bevågenhed.
1. Salt (Pesteg Dred) (3:42)
2. Postcards and Reasons (Pesteg Dred) (3:56)
3. 20th Century Superior (Pesteg Dred) (4:08)
4. Cold Impressions of Perhaps (Pesteg Dred) (4:21)
5. Light, More Light (Pesteg Dred) (12:51)
6. Untitled (Pesteg Dred) (4:05)
7. Almost (Pesteg Dred) (2:30)
8. Transaction (SS-Say) (7:45)
9. Care (SS-Say) (4:48)
10. Fanfare (SS-Say) (4:19)
TRANSACTION
You say you’ve tried
Well try harder
Change it
Re-arrange it
The turning point’s getting closer
I’m gonna take it where it comes from
I’m gonna give it to whom it belongs
Without delay
Take a chance now
Take it
Reinforce it
So make a move, make it happen
I’m gonna take it where it comes from
I’m gonna give it to whom it belongs
You say you’re sorry
Well you’d better learn to forgive yourself
‘Cause there’s no one here who can do it for you
In this twentieth century
Emotional sell-out
Be what you wanna be
Get out
Shout it out loud
You talk about a truth
Well it’s all an illusion
So what you have to do is to make your own fusion
Do what you wanna do
Be what you wanna be
Take what you wanna have
Just remember to give
I’m gonna take it
Moving slowly
Master planning of the means
Make it happen
Fight the limits you obey
Burning fire
Feel it as a part of you
Make it happen
Fight the limits you obey
You say it’s like all words are used up
Well I’m not
I’m standing right here
Look into my eyes
Take me by the hand
I will never let you down again
All together and no excuses
Turning every weakness to strength
CARE
Moments of love
Distant from darkness
Overturning the balance with the power of doubt
Caring for the first time
See you for the first time
Feel you for the first time
Need you for the first time
Don’t you recognize yourself in the mirror?
Far too involved to cancel the care
The nameless games and the real thing
The final solution and emotional stunts
Viewing for the first time
Value for the second
I have seen you through the years worn by different faces
FANFARE
Come on
Come on
Come on
Let it shine on you
Knowing what I feel
Knowing I’m able to give
Knowing what I need
Willing to risk all my love
”Samlet genudgivelse af to af Martin Halls ældre værker, der stadig holder … helt oppe at ringe med det bedste i den genre.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (13. september 2010)
”1985: Kunsttidsskriftet Atlas er på gaden med et nyt nummer. Vedlagt er et Pesteg Dred-kassettebånd med den mundrette titel: Years of Struggle Against the Lies, the Stupidity and the Cowardice. Bag båndet stod dansk rocks enfant terrible; punkdrengen Martin Hall, der som bekendt hurtigt blev avantgarde. Og som siden har udgivet et uoverskueligt antal albums. De seneste par år er flere af Hall’s ældre perler blevet genudgivet; nu foreligger denne langt om længe på cd. Og hvilket frydefuldt genhør!”
( * * * * * )
Aarhus Stiftstidende – Thomas Nygaard (20. september 2010)
“Martin Hall appears to be the figure who defined the Danish New Wave scene. We’ve never heard of any of Hall’s other projects, but if any were half as good as Pesteg Dred, they’d be worth the price of admission. Death disco? You bet! Dark Entries scores yet again with a really great re-discovery on Pested Dred.“
Aquarius (7. november 2010)
“Industrial solitude pours forth in a haunted Kirlian Camera style work of lonesome isolation. The album progresses along sepulchral darkwave lines. Desperation cascades over angst, with vocals of Inge Shannon eclipsing all … I don’t know where Dark Entries scare up these obscurities, I only know I’m glad that they do.“
Igloo Magazine – Robbie Geoghegan (23. november 2010)
”Years of Struggle is a hitherto rarely heard album that exemplified the black-hole nihilism and hostile theatrics found in the abstractionist fractions of the post-punk movement. After this sole Pesteg Dred recording Hall formed a number of darkwave projects in Denmark with considerable aplomb, but the innovation coupled with the claustrophobia of Years of Struggle is so strong that I have to wonder where Pesteg Dred might have gone if they had had the opportunity back in the day.“
The Wire – Jim Haynes (januar 2011)
“Uncompromising seriousness and unfettered urgency … It’s kinda easy to become blasé with so many ****wave reissues around, but this is simply one of the most essential we’ve stumbled upon.“
Boomkat (14. januar 2011)
“Immerses you into another world immediately.”
Sideline Music Magazine (1. februar 2011)
Henrik Möll: Bas
Inge Shannon: Vokal
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, flygel, bas, cello, violin, guitar, båndmateriale, percussion, trompet, balalajka, autoharpe
Per Hendrichsen: Treatments, guitar, synthesizers
Design: Kenneth Schultz
Artwork: Christian Skeel
Cd-versionen åbner med det obskure, men meget veloplagte art rock-album Years of Struggle against the Lies, the Stupidity and the Cowardice, som en 18-årig Martin Hall indspillede sammen med Shannon og guitaristen, støjmageren og medproduceren Per Hendrichsen (senere Under For) i december 1981. Der gik dog flere år, inden indspilningerne rent faktisk udkom, og da de endelig så dagens lys, var det som et vedlagt kassettebånd i forbindelse med udgivelsen af det første nummer af kunstmagasinet Atlas i sommeren 1985.
Den anden og sidste del af udgivelsen er SS-Say’s meget efterspurgte 12-tommersingle Fusion, der indeholder de tre klassiske skæringer “Transaction”, “Care” og “Fanfare” (1985). Bandet debuterede ved William S. Burroughs’ legendariske visit i Danmark i oktober 1983, og siden da er gruppens renommé vokset støt og roligt – både i Europa og USA hvor en fransk DJ efter sigende blev ved med at spille numrene fra Fusion på New York-klubben The Batcave og på den måde gjorde flere og flere mennesker interesseret i bandet.
Pesteg Dred-albummet er indspillet og mixet i Karma, december 1981. SS-Say 12″-singlen er indspillet og mixet i Hookfarm, december 1984.
Kort efter den skandinaviske genudgivelse af Pesteg Dred-albummet blev pladen også udgivet i USA i et begrænset vinyloplag af det San Francisco-baserede pladeselskab Dark Entries (oktober 2010). I den forbindelse modtog udgivelsen megen international ros – bl.a. skrev det hæderkronede engelske musikmagasin The Wire følgende om pladen i deres januar 2011-nummer (#323):
”Years of Struggle is a hitherto rarely heard album that exemplified the black-hole nihilism and hostile theatrics found in the abstractionist fractions of the post-punk movement. After this sole Pesteg Dred recording Hall formed a number of darkwave projects in Denmark with considerable aplomb, but the innovation coupled with the claustrophobia of Years of Struggle is so strong that I have to wonder where Pesteg Dred might have gone if they had had the opportunity back in the day.“
MIRRORBALL
MIRRORBALL
MARTIN HALL
CD-SINGLE
SEPTEMBER 2009
PANOPTIKON (OPTIK 22)
Som optakt til sine første koncerter i tre år udsendte Martin Hall i september 2009 download-ep’en Mirrorball, hvor han samarbejder med tre vidt forskellige producere.
Udgivelsens første nummer er en grandios popudgave af titelnummeret, produceret og indspillet af Andreas Sommer (a.k.a. Maskinen). Herefter følger to radikalt forskelligartede udgaver af samme sang produceret af hhv. Mikkel Meyer og Christian Skeel, der begge medvirkede på det anmelderroste Hall-album Hospital Cafeterias udgivet tidligere samme år.
1. Mirrorball (3:46)
2. Patterns of Waiting (5:37)
3. Forgetting the Details (5:28)
4. D-Box Version (4:50)
5. / / / / / (0:06)
MIRRORBALL
Cheekbones made of light
Somewhere it’s morning
The languid grey of night
Leaving the fragrance of a cry
Guess you’re sliding back into your life
The pressure on your eyelids
Patterns of waiting
Of suffocating
Replaying the same scene
Recalling the same dream
Cover any feeling
Cover any reason now
You’re breathing the same air
The same hysteria
Like a mirrorball that shines
Just another flash of light
Deteriorating
Forgetting the details
Rewriting the scene in your mind
The shimmer of the dawn
Bleeding its beauty
How many times before?
Inhaling the sacred air of youth
Trying to guide me
To shield and to hide me
Guess she’s sliding back into her life
The pressure on her eyelids
The time that it’s taking
Before she wakens
It feels like a lifetime
A memory rewind
Christian Skeel: Flygel
Johnny Stage: Bas, guitar
Martin Hall: Vokal, flygel
Andreas Sommer: Trommer, keyboards, bas, guitar
Mikkel Meyer: Treatments
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Design: Kenneth Schultz
Foto: Territorium
I Mikkel Meyers ”Patterns of Waiting”-udgave af titelnummeret sættes sangen under en klinisk elektronisk lup, hvorimod Christian Skeel på ”Forgetting the Details” har genindspillet kompositionen i en nyarrangeret orkesterudgave i selskab med The Vista Dome Ensemble. Sidste version på ep’en er Martin Halls egen originaludgave af sangen, en indspilning hvor guitaristen Johnny Stage ligeledes medvirker.
Titelnummeret blev udgivet som både download-ep og single-track mp3. En særlig samlerudgave af ep’en blev ligeledes udgivet i 100 nummererede eksemplarer.
RELIEF / CUTTING THROUGH (SPECIAL EDITION)
RELIEF / CUTTING THROUGH (SPECIAL EDITION)
MARTIN HALL
CD
SEPTEMBER 2009
PANOPTIKON (OPTIK 17)
Det mest efterspurgte album fra Halls 80’er-katalog har altid været Relief, hans første solo-lp, en plade hvor han ud over at synge også spiller samtlige instrumenter selv – fra trommer til strygere. Pladen udkom oprindeligt i foråret 1985 og har siden toppet de fleste fanbaserede afstemninger som Halls bedste plade gennem tiderne.
Inden efteråret 2009 havde albummet aldrig været udgivet digitalt før, hverken som download eller cd, men i september dette år udkom både Relief og Halls anden store 80’er-elektropop/rockplade Cutting Through (1986) langt om længe på cd, remastered og samlet på én disk. Den nye special edition blev udsendt med nyt coverdesign.
1. Eyes and Hands (5:11)
2. An Overture (4:58)
3. A Description of Patterns (4:49)
4. Network (3:56)
5. Resonance (5:55)
6. Word on Word (5:00)
7. Spiral (3:27)
8. As It Begins (5:45)
9. Showdown (7:50)
10. Crush (5:14)
11. Cut Off (6:03)
12. Deep Inside Me (10:42)
13. Synthesis (8:28)
EYES AND HANDS
As I am
Changing in these filters of light
Without difference between the symbol and the force that is symbolized
Just like you
Scanning the shadows
I see you through nothing but eyes
Depending on eyes
As the sphere of wound strengthens the love
Earthbound to heaven but trapped in the mirrors
If self-made conditions rule perfectly blind
So selfish bourgeois
So vulgar pretentious in your attempted martyrdom
From sacrifice to power release
The strain keeps the balance of love
While it shines like a diamond
So dustless and unseen
Beyond tension and form
Feel it
Skinless
Take it in
In whirls of love
Through eyes and hands
A voice surrounds me
A touch reminds me
Equalizing every change
Again I lie down to die in your arms
Surrounded by the rings in the water
Beyond dividing life into senses in intellectual self-mutilation
In every circle knowing the centre
In every touch a signal so tender
All on the outside
All on the inside
Without distinction
From request to request
Hiding in the mirrors
In these laws of pain
In the identity of the pain
Drawing the lines between love and hatred
Based on code and revenge
Where’s your respect for love?
Where’s your respect for life?
Acting out neurotic non-appearance
Stimulating some denied desire by simulating a heart on fire
In worlds on location
In wordless betrayal
In the illusion of security
But there will be no restrictions
Nor any limits
For body and spirit
When love transcends
In both sense and symbol
Beyond good and evil
Beyond you and me
Cover me with your eyes
AN OVERTURE
There are no such concepts as “for” or “against”. Love is centreless, limitless, beyond any man-made black-versus-white terminology. Of course there has to be a reality based on the “love under will” principle but to regard this discipline as the final point could easily become just another counterphobia. There’s no truth to hide in, no lie to prosecute. We’re here all alone and every individual judges itself.
Pictures melting
Covering all senses
Marks the outline of your presence
And your whisper hits me like a scream
Of affection
Savage as death
As I lie by your side in the still of the night
The oblivion of all that’s ever been left behind me
Cut on cut
Lines on lines
The return from each bow
In a triangle move
From the nucleus to the final break
In this vacuum between how we think two-dimensional but sense three-dimensional, emotion and intellect are often considered as two ends in themselves. However, it seems to me that they’re just the two ground pillars over which the web of the spiritual reality can be woven. It’s like a black-and-white photography. You don’t see the black colour isolated from the white. You instantly perceive the colours united as the motive of the picture.
As I sense you in delayed impressions
Set in time by zigzag patterns
All relations synchronized with nearness
As the nature of fulfilment
And from stretch to relief
All I’ve seen
All I’ve done
Blow on blow
All untouched
Closer and closer in every turn
The eternity of every moment we share
And the perfect decay
Of the mornings
Of the waves of time
A DESCRIPTION OF PATTERNS
The claustrophobia
The haze of a thousand cigarettes
You talk about magic
But you can’t even change yourself
The self-destruction we used to worship
The perfect setting
If good it turned me on
If bad it tore me up
In mind made of steel
In value and sharing
Repressing your need
Feel it out
Get it out
Don’t you feel the lie?
The drug-confirmed doubt
An all-hate obedience in this aftertaste of impossible dreams
And every keyword
Every war fought for independence
Remember the details
Spread in circles to cover the wound
Structures of reality
Overtures of defeat
In love it brought you near
In fear it brought you to hell
Neanderthal ways and left behind dreams
A thousand more words just to emphasize another skin-deep announcement
The love that we shared
So brutally wasted
In line-ups of doubt and delusion
And question marks much too easily set
As we never gave ourselves completely
As questions defeated all answers too perfectly
Surrounded by walls
From level to level
From words to silence
From hate to love
I don’t regret anything that I’ve done
I just want to become what I am
NETWORK
Through the rupture to the surface
With the tissue of days laying soft over skin
As white on white
In this reverberation of love
The warmth comes in waves
Guided by nerve
Just like the air covering me
As the light reflects itself
In this change of scenery
A reunion takes its place
Transforming namelessly
Into crystal and cell
Into heaven and hell
Into all we’ve ever seen
Into all we’ve ever been
From word to matter
Silhouettes ensouled by the loss
In a vortex of skin
To the centre of the bindings
While you simulate love
The transcendence remains your trauma
As you think in 2D
Think in 3D
In this network
Words reinforced in their turn-back from the walls
And absorbing all your nearness
I breathe in every particle of you
And in memory of you
I’ll connect these worlds apart
I will find all that I need
In the mirror of your eyes
And be breathless by love
RESONANCE
Weakening over weakening
A fire that burns so brightly
Only a shadow cast by yourself
So soft and fading
Wind over body
Shaking each nerve
In curves of freedom
In the hardest care
A baptism in desire and in merciless grace
And in this fusion
Sister shadows compressed to the core
Difference on difference in every framing I make
In display on display
And again
Afterwards
In the beauty of all death
An ultimate reality
Double-lined from phase to phase
From the mother-wound to the scabelon
From one to zero in a circle of ten
Burning cities melt into sunset
The blue light
The white beds
The roaring shapes of love
From stone to skin
Forcing all life
Trapped in this outline
For you alone
This time for all we know
Like a shadow
I feel you near
In all these nights without you
Flickering
From dust to contour
Always there
From the centre to the line
Hermetically closed inside me
For you alone
This time for all we know
Shining through time
Sacred but still so raw
And all the love
Moving so motionless
And even now
As it always will be
In each overload
Affection running tenderly wild
Losing shadow in every move I make
In a flow of warmth
Like blood spreading in water
All alone
Surrounded by time
From displacement to displacement
And in the shadowplay of memory
Closing my eyes
And into the abyss of your love
Trapped inside the heavens of your touch
Felt like this a hundred times before
Still I only need it more and more
I will drink the salt stains from your skin
Kiss you clean from all the violence
Drugs, repression, fantasy and fear
All I need is just to feel you near
WORD ON WORD
I took every advantage
As I questioned your love
And took every precaution
In remembrance of my own ways
And the crush-up of time
Mirrored in question marks
So insensible real
Surrounded in drugs and wasted love
And again
As the dogma of death constitutes every movement I make
In a liberation too “fascist” for you
In a declaration understood by too few
Word on word
In this classic replay
In my face
All the limits of time
The pathology of the warfare we live
All the consequences of what we couldn’t give
Still you’ve given me everything you could
In each line thousand points
In each move thousand turns
Never ending
Nor beginning
No pretending
No regretting
Just a change too weak to notice
In these well-known patterns of the cause and effect
In these crimes of extension
Every loss still reflects the love
Ever-changing design hides the transparency
Of the presence we share
The transition in which we live
All the life, all the Golgotha moves
Burning proud
In the end burning out
I demand nothing
But I still need it all
In reversed arrangements of the rise and fall
And of course love is marked by the etch
But the core is revealed in the stretch
In robbed mind
Raped body
In the bloo it flows
All the life
All the light
In the ash it glows
All the light
Burning deep inside
And the pure brilliance in a tired glance
Clearing on clearing and life re-appearing
The free flow and the breakthrough
To dare the all-care
The matrix of every sense of “God”
SPIRAL
Time passes time
In the shadow of action
In its most pure form
From moment to moment
Changing all the time
Release me with the strongest bond
Eyes on eyes
Keeping me near
Taking me in
Just like a membrane all around me
Shine out
Release
Heal inside out
Let it pour directly
You made me forget
In shape, sound and figure
A retreat so perfect in every way
From death to resurrection
And the conditions reborn
Everything had to be this way
What we gave
What we shared
What we are
In emanation on emanation
Always in me
Kept in my heart for eternal time
You made me forget
AS IT BEGINS
How should I ever forget the moments?
The nights without sleep
The days of fever
And from genesis to this glimpse
Movement all flecked with horizon
Passing every line again
And nevermore the same
Walking into the light
And I remember each shadow set cast upon our bodies
Cooling burning skin in the colour slide of night
Force locked up in strain
A balance containing it all
The still waters run so deep
And nothing was denied us
In all-disappearance
Without any after image
I took what I needed and gave what I could
The never-ness we surrounded ourselves with
The reasons alone and the ways we took
Shapes left behind
Reflecting survival
Degrading and fading in endless perfection
How should I ever forget the ages?
The testaments of the masses out there
In this legend that we all live
Clothed in space and placed in time
But nevermore alone or distant
In these mandalas
In the freedom of love
An immemorial origin burning deep inside me
Once upon a time in a timelessness called now
And I wanted everything
Believed in every word
In love and sweat
In face and memory
And nothing was denied me
Into pyramid shape
Light on light in reflection
From essence to reality
Element to element
Light strokes flowing like a stream of gold
Breathing the air in this all-abundance
And while the sky breaks into sight
Revealing bones and metal
How should I ever …
All my life I’ve lived for one thing
I’ve been given everything
And while I move towards the centre
I recall it all
And nothing is denied me
And nothing will be denied me
SHOWDOWN
As everything changes me
Exploding in start on start
It shines on so hard through you
A crystal of flesh and blood
And caught in the blue of night
In the meshes of your love
A freedom turned upside down
To this point of no return
In your face
In your eyes
In the savagery of how we love
How we die
A fever is burning
Releasing my spirit
In these European schemes
Imprisoned in mind of stone
A system so centralized
Conceptual humanity
The “Arbeit Macht Frei” parole
In rock’n’roll terms like these
You know what it’s all about
But that doesn’t change the need
Through obsession and love
Through the days and the years
And still burning inside
There’s no turning back now
The circle is broken
Feel the showdown
CRUSH
As you fill me again
I have no further questions
Condemned to be free
As I reach out for you again
Nothing is new
But something has grown
Bigger than both of us
Stronger than memory
And much stronger than defeat
I’m gonna crush the worlds we used to know
A seed is sown
I’m gonna let it grow
I’m quite aware what I’ll be going through
There’s no way back
It all depends on you
My destiny
I’ve seen it in your eyes
A love so deep
A stream that purifies
And in your arms
The nature of all death
Is nothing but a touch of timelessness
I’m gonna crush you with my love
I’m gonna be crushed up in love
CUT OFF
Living the change as night closes in
Freezing my moves in each flicker of light
We’re lying so close
Your breath burns my skin
Still feeling alone though you’re right by my side
Nothing lost
Nothing gained
So it seems
Still we’re much closer than ever
Like a child in the night
In its dreams
In its return to forever
A dream came true
A nightmare too
And we’re just two out of millions
I hold you tight
As if the night was an angel of death come to take you away
And it feels so unreal
Like there’s magic in the air
And your face in the haze
It’s reflected everywhere
And it burns as it turns
Like a sun that blinds my eyes
Sharpening everything
Through your whispers
Through your cries
We’ve seen it all
The heavens and hells
Questioned each move in the name of the game
Played every role escaping ourselves
Ending concluding we all feel the same
As we were
As we are
We will be
Emotional “Führer der Menschheit”
Time is set
The twentieth century
And everyone knows what it feels like
It seems to be point 93
So feverish a reflection
The children of rejected love
All alone in the night
Fighting shadows of need
In the wind
Dust rising
Forming figures in the air
Night and day blown away
By a memory so bare
Bridges burned
Lives have turned
Slowly growing inside out
Mirrored in origin
In the limits of all doubt
The eyes of a child
A pulse running wild
Releasing this vacuum
A balance so tense
In thought and in sense
Can’t make it alone this time
In this mystery
Of every degree
From here to eternity
So tender and raw
The flame of the core
The hardest surrendering
DEEP INSIDE ME
Like re-running each way
Every aspect of love
Every night and day placed so precisely
Every sacrifice that freed us from our patterns
Guiding us face-to-face to this consequence so essential
And the tender pain that comes with freedom
Connects me to the presence we share
Love’s like a shadowplay
Imagined through survival
We’re here all by ourselves
But nevermore lonely
Nevermore lonely
Watching the lines being carefully drawn now
I couldn’t make it if I were without you
Knowing the ages of every tomorrow
In every turn ever made just a notion
Child on child
Sustain my love
The final triumph
The thirst deep inside and the surface
From crowd to crowd
In these streams of emotions
Watching it all gather to action
And every time we connect with the basis
In the holy name of the transfer
I let you grow deep inside me
With the dignity of my life
I let you grow deep inside me
SYNTHESIS
To my love
Wherever you may be
I’m with you
United in spirit
My life lies in your hands
All power ever been
All power yet to come
Is here now
This instant
Around us
Inside us
”Gåsehudsfremkaldende smuk, vedkommende, medrivende … Relief: Helstøbt. Smuk. Sig selv. Gå for gudernes, din egen og Martins skyld ikke glip af den. Vi har fortjent den.”
B.T. – Kim Schumacher (maj 1985)
”Jeg har altid følt mig mere benovet end betaget af Martin Halls musikalske monumenter … Denne gang er er jeg ligeså betaget som benovet.”
MM – Kim Skotte (maj 1985)
”Relief er Martin Halls værk … En både fysisk og mental præstation.”
Politiken – Anders Rou Jensen (8. maj 1985)
”Giganten inom dansk nyrock … Martin Halls musik har aldrig varit lättgripbar. Men nya LP’n är hans mest lättilgängligå nånsin – popmusik, nästan. Ändå har han inte tappat sin personlighet. Sin livsfilosofi – en okuvlig vilja att ta reda på meningen med livet, världen, ALTT!”
Kvällsposten – Bengt Eriksson (29. juni 1985)
“Det, der for mig altid har virket befriende ved Martin Hall, er det enorme ambitionsniveau, både hvad angår udtrykket og indsigten, han stedse har lagt for dagen. Og således også med Cutting Through … Første halvdel af dette dobbeltalbum er heftig rytmisk musik, og bevæger sig fra det ene energiske og smukke højdepunkt til det næste. Det har soul, der kan danses, der kan svimles. Storladent som altid, men med et strøg af intimitet over sig.”
MM – Kim Skotte (marts 1986)
“Martin Hall har skabt en monumental oplevelse af sjælden dansk karakter.”
Aktuelt (marts 1986)
“Der er tale om en musikalsk harmoni med overvældende symfoniske klangflader i international produktion. Til forskel for den forrige Reliefer der lidt mere luft og stilhed på denne plade. De ellers så karakteristiske skærende violiner er næsten forsvundet, men musikken besidder fortsat en hypnotisk-ekstatisk tiltrækningskraft gennem numrenes stigende intensitet.”
Byens Fri Blad (marts 1986)
“Storslået og flot.”
Jyllands-Posten (april 1986)
“Martin Hall har gennem 80’erne tegnet sig som det vigtigste begreb indenfor dansk nyrock og eksperimentalmusik, kunst, performanceteater og litteratur. Han har som 22-årig allerede en produktion bag sig, der overgår de fleste kunstneres samlede udgivelser i løbet af et helt liv.”
Levende Billeder (april 1986)
“Martin Hall har sat et livsbekræftende punktum for karrieren som kult-helt.”
Frederiksborg Amts Avis (april 1986)
“Martin Hall ist Dänemarks Antwort auf Trevor Horn.”
ME/Sounds (februar 1987)
”Flot skal det være. Og det er det også. Alle instrumenter står fornemt defineret i mixet og Halls vokal er teknisk flottere end nogensinde … Cutting Through slutter, i hvert fald i denne udgave, af med den helt igennem fantastiske “Synthesis”, der for mig står som et godt bud på det flotteste Martin Hall-nummer nogensinde. Dybe, ulmende synthesizere danner baggrund for repetitivt orgelspil, der sender tankerne i retning af Philip Glass’ Koyaanisqatsi, og efter et par minutter bliver der også plads til Halls særegne vokal, der næppe nogensinde har lydt mere melankolsk. Stemningen er trykket, men ånden svæver, og selvom cd-spilleren angiver 8:28, når nummeret slutter, så er det som en lille rejse gennem tid og sted.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (21. september 2009)
“Det må være en fryd at være Martin Hall aficionado i 2009. For selvom erklærede fans nok allerede har det meste af Halls bagkatalog stående, så har de i år kunnet udvide samlingen med genudgivelserne af Random Hold og Under Fors Apparently All The Same. Nu følger så Relief og Cutting Through.“
Geiger – Martin Petersen (28. september 2009)
”Musikken er fibersprængende vital og pompøst storslået som et maskebal på Versailles i barokkens Frankrig, og samtidig er den et perfekt og uforligneligt tidsbillede, der portrætterer og forener glam, postpunk og den regulære 80’er-lyd, der er så godt kendetegnet ved den altoverskyggende lilletromme og den påtrængende, paranoiafremkaldende rumklang. ’Relief’ er en af den slags plader, jeg håber, vil blive genudgivet om nogle og 20 år, eventuelt sammen med den efterfølgende Cutting Through i en remastered udgave, så fremtidens ungdom – og dem, der ikke ejer en pladespiller – også vil kunne nyde godt af denne mastodont. Det vil i øvrigt ikke gøre noget, hvis begge plader lægges på den samme cd og forenes til Relief/Cutting Through, da jeg er sikker på, at de også sammen står som en stærk oplevelse. En sådan udgivelse ville uden tvivl kunne bringe mig direkte tilbage til 80’erne – vel at mærke de gode 80’ere, der fortjener at blive husket for eftertiden.”
( * * * * * * )
Undertoner – Jonathan Heldorf (6. november 2009)
Flemming Nygaard: Cello
Janine Neble: Kor
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, flygel, bas, violin, guitar, marimba, båndmateriale, programmering
Søren Frank: Saxofon
Søren Jacobsen: Guitar
Design: Kenneth Schultz
Foto: Territorium
Begge originalplader blev udgivet i både Tyskland og Skandinavien. For yderligere information om disse oprindelige udgaver, se venligst opslagene Relief og Cutting Through.
Skrevet og produceret af Martin Hall.
Indspillet i hhv. januar/februar samt sensommer/efterår 1985 i Custom Sound med tekniker Peter Grønbæk. Mixet af Martin Hall og Peter Grønbæk. Track 1–8 oprindeligt udgivet som lp’en Relief i maj 1985 og track 9–13 som Cutting Through i februar 1986. Remastering i 2009 foretaget af Johnny Stage.
APPARENTLY ALL THE SAME (SPECIAL EDITION)
APPARENTLY ALL THE SAME (SPECIAL EDITION)
UNDER FOR
CD
FEBRUAR 2009 (ORIGINAL UDGIVELSE MAJ 1984)
PANOPTIKON (OPTIK 13)
Apparently All the Same er det eneste album, som Martin Hall udgav med Under For, en gruppekonstellation der eksisterede fra efteråret 1982 til og med sommeren 1985. Titlen forbliver en af hans mest betydningsfulde udgivelser i 80’erne.
2009-udgaven af albummet indeholder yderligere Under Fors legendariske koncert i Aarhus Musikhus ved ISCM World Music Days den 30. oktober 1983, en koncert der i radikalitet og vildskab ligger ganske tæt på Halls samtidige og nu kanoniserede værk Inskription.
1 Imagine Focus (5:12)
2. Meanwhile (6:45)
3. Form (6:17)
4. Theme Remains Theme (5:50)
5. Less (5:00)
6. In the Prism of Evil (7:25)
7. Consecutive Lines (7:07)
8. Module (2:26)
9. Prism (4:33)
10. Subliminal Transfer (3:51)
11. Mass and Conduct (7:25)
12. The Third Room (2:29)
13. Admission (5:56)
14. An Ending (6:39)
IMAGINE FOCUS
Just a touch of lost
Burning as always
As it was, as it is
And eventually
Just in trust, nothing more
So suddenly
From beginning to end
While this centreless present reflects itself
In inverted moves of an obsessional stage
In a stream of light from unreachable marks
Something long ago in everlasting terms
In a crossfade of untitled reasons
What it turned out to be
And occasionally
Everything in my hands
So totally
In the heat of the touch
Like the way we were
Beyond love under will
Suddenly away in these only words
By mistakes again into changing links
In this compromise of dependence then
Stage by stage, in exposure
Still so timeless in this life release
Nearness hidden in casual moves
Watch the changes and recall
Touch through another focus
Mark perfection twice
With or without purpose
Still tons against tons
Carefully mistaken in retrospective fear
Restrain it all while I imagine focus
MEANWHILE
While origin thins and narcosis thickens
It’s so easy to be mistaken
Now and then so absolute
When I phase out in light
While I synchronize reality and drug
In just another move of make-believe
With life in close-ups, so deliriously true
But only allusions to help me
In this concept of illusion
Cool, shining, clear
FORM
Apparently all the same
Like never before
Hidden in the contrast
The distance, the pulse, the reflection
Such awareness in every move
The nearer the source, the purer the stream
Direct to the centre
Remember the thin lines
Why regret what something became
We’re all “fascists” anyway
So much earlier
In these ages
This fetish of time
The making of the swastika
The titles of the symbols
The force, the form, the love as the core
I need the power of understanding
I need the power
In bleached vision
Find it all again
But no nearer than the touch allows
And inside time, in the media
All weaved in days
The patterns seem so unreal
One single point where it all lies
THEME REMAINS THEME
Just like the trademark of nowhere
So careless, so tender
Please don’t forget it, but don’t mark your life by remembering
Crossing the past in these present decisions all the time
Failing to master the techniques of knowledge in my own life
And in this metamorphosis of love
Every breath I take contains it all, but remains formless in this life-synthesis
Once belief weaved me in the finest stuff I have ever known
But now the touch feels so graceless in this chemistry of fear
From the love
LESS
No longer there
In mantras of anaesthesia, as a sacrifice of these methods
Gone, but not forgotten
Hidden in the parallels
So deep within the doubt, in these shapes of hatred
From circle into circle
In the touch that never ends
In beginnings
So tenderly aware, in cover of dreams
In endless sequences beyond all the love
Just like nothing has changed, a moment ago
In the glow that deepens all shadows
Touching the light for the first time
The last time
IN THE PRISM OF EVIL
Another burst of desire in the privilege of a dying race
In this concept of fear, this misguided potential
The emotional anonymity reflects itself in vision, document and word
In this conjectured freedom, this intellectual pornography
It’s yours forever
It has been written and you’re the only one to know
In this framework of prostitution
Cynicism and self-hate intensify the emotional fascism
The one-dimensional sexuality of this culture
A survival that makes life historical but dimensions alone
In these sacred words of form
In this devaluation of the enigma
And while love crystallizes in the outline of the focus
In the diagrams of the scars
In the libido of death
This associated reality marks the difference
Between the soul and the language
Between the art and the artificial
After two thousand years of misunderstood Christianity
Into this final phase, the trauma of dualism
Where the dream of the free will becomes the torture of freedom
Where the taboo of fear becomes the monopoly of death
This is the art of desire
The art of decline
Understanding is decay
The terminal disease
The end of evolution
It makes me …
“Gigantisk vingesus … Det er sikkert, at vi aldrig har hørt en dansk plade, der lyder som Apparently All The Same. Og det er meget tvivlsomt, om vi nogensinde kommer til at høre noget, der bare ligger i nærheden af den.”
Politiken – Anders Rou Jensen (8. maj 1984)
“Efter danske forhold er sangeren, digteren, guitaristen mm. Martin Hall et geni, og det bekræfter hans selvudgivne nye gruppe Under For … Under For er noget af det mest spændende, der sker i dansk eksperimentel rock lige nu.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Poul Borum (17. maj 1984)
”Martin Hall har op gennem firserne været et af de mest kompromisløse og kontroversielle talenter i den danske undergrund. Med albummet Apparently All The Same gennembryder han de barrierer, som tidligere har spærret hans tekster og tanker inde … Hall har aldrig lydt bedre, og dansk rock har sjældent gjort det.”
Weekendavisen – Bo Green Jensen (27. juli 1984)
“Apparently All The Same er et mere modent og sammenhængende produkt end de forrige udgivelser. Den ny LP har i høj grad fundet sit eget sprog…. Produktionen er meget flot, lyden er stor og smuk, og det hele har vist været en kostbar affære i dansk undergrundssammenhæng. ”
MM – Søren Frank (juni 1984)
“Det flottest anlagte og mest forpligtende og gennemarbejdede album fra Hall til dato. Det placerer ham endnu engang i front i den hjemlige avantgarde indenfor den nye rock.”
Levende Billeder (juli 1984)
“Pladen cementerer endnu engang Martin Halls position som en ener i dansk musik, ja i international musik. En eksperimenterende og kompromisløs kunstner.”
High Fidelity (september 1984)
”Udover de allerede nævnte kvaliteter, så er det væsentligt også at fremhæve, at albummet byder på mange rigtig velskrevne numre. Selvom man sagtens kan høre, at her tænkes dybe, dystre tanker om livet, døden og, nåja, måske mest døden, så gøres det hele med klare melodiske kvaliteter, med interessante arrangementer og med en sær energi, som formår at fremstå på én gang distanceret og insisterende … der er en vilje til stede, som brænder i musikken, samt en tro på at gå egne, dunkle veje. Resultatet er, som tidligere nævnt, et album, der i høj grad står uden for dansk musiktradition og som kræver sine egne præmisser. Og selvom det aldrig blev nogen enorm salgssucces, så er det fremragende åbningsnummer ”Imagine Focus” stadig et godt bud på en klassisk Hall-single.”
Gaffa – Ras Bolding (2. februar 2009)
”Der er en vedvarende fremdrift i de omkvædsløse sange, og jo længere man kommer frem i albummet, jo mere dystert bliver udtrykket. Dramatiske strygere, mørke synthtoner og skrigende guitarstøj bliver mere og mere dominerende, hvilket på fremragende vis leder frem mod dette albums ekstramateriale, der er en live-optagelse fra Århus Musikhus i 1983. Her er popsangene slet ikke formuleret endnu. Kun en eksperimenterende støjrock, der er på forkant med, hvad der foregår på noise-scenen i dag. Guitardroner, der foldes ud og bliver store, massiv guitarstøj, som drukner den periodiske vokal, og langsomt violinspil, der bliver mere og mere dissonant. Det er konfronterende, aggressivt og synes næsten at være ude af bandets kontrol. En altopslugende oplevelse, der er fornemt fanget, men må have været endnu mere overvældende, hvis man rent faktisk havde været fysisk til stede. Hver for sig er albummet og live-optagelsen to fremragende optagelser, men sat sammen får de nærmest styrke af hinanden og bliver klokkeklare beviser på Halls visionære ambitioner. ”
( * * * * * * )
Undertoner – Kim Elgaard Andersen (28. februar 2009)
Berit Spælling: Harpe
Lena Walsh: Kor
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, bas, violin, tapes, trompet
Michael Karshøj: Trommer
Per Hendrichsen: Treatments, guitar
Design: Kenneth Schultz
Foto: Martin Hall
Apparently All the Same var en af de få skandinaviske plader fra perioden, der ved udgivelsen blev rost i engelske musikmedier som både New Musical Express og Sounds.
Musikmagasinet Geiger har i flere sammenhænge fremhævet Apparently All the Same som ”den ene ud af to plader fra 1980’ernes danske postpunk, der kunne fortjene en international klassikerstatus” (den anden værende Ballet Mécaniques The Icecold Waters of the Egocentric Calculation).
Udgivelsen af 2009-udgaven af albummet markerede pladens 25-årsjubilæum.
Track 1–6 indspillet og mixet i Easy Sound Studios, januar/februar 1984. Mix assisteret af Freddy Frank. Track 7–14 indspillet live ved The ISCM World Music Days i Musikhuset (Aarhus) den 30. oktober 1983. Remastering på 2009-genudgivelsen lavet af Johnny Stage.
RANDOM HOLD (SPECIAL EDITION)
RANDOM HOLD (SPECIAL EDITION)
MARTIN HALL
CD
FEBRUAR 2009 (ORIGINALUDGAVE FEBRUAR 1996)
PANOPTIKON (OPTIK 14)
Allerede ved sin oprindelige udgivelse i 1996 blev Random Hold betragtet som Martin Halls måske fineste udspil nogensinde af en enstemmig skandinavisk presse. I 1997 blev albummet udsendt i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor det ligeledes modtog en række fantastiske anmeldelser.
Siden da er Random Hold blevet inkluderet på listen over de 50 vigtigste danske plader i Politikens Rockleksikon, ligesom pladen bliver ved med at vinde nye internationale lyttere.
1. Cradlemoon (5:44)
2. Performance (5:12)
3. Another Heart Laid Bare (4:54)
4. Interim (1:47)
5. Cue (3:24)
6. She’s Eternal (6:00)
7. Golden Day Longing (4:37)
8. Skinline (11:03)
9. Catching the Dust (Part 1) (1:59)
10. Catching the Dust (Part 2) (6:38)
11. Another Heart in Transit (8:39)
12. Cradlemoon (Chamber Version) (4:24)
13. Images in Water (Instrumental Version) (7:52)
CRADLEMOON
The fire and the water keep mixing in my blood
The sons and the daughters seemed to give it all up
They got too tired of the waiting
Too tired to believe
In the promises that nobody keeps
I’ve seen a generation coming
I’ve seen a generation go
And the more I see, the less I know
I want to go to sleep
I want to drown in the deep of the cradlemoon
I want to touch the sky
I want to lie down and die
In the cradlemoon of the night
So I followed the shadows by the trail of the waste
And it led me into the heart, to the heart of these days
I never wanted to remember
Never wanted to believe
But you don’t ask why when the thunderheart beats
All I wanted was a reason
What I got was so much more
Couldn’t turn my back on the things that I saw
I want to go to sleep
I want to drown in the deep of the cradlemoon
I want to touch the sky
I want to lie down and die
In the cradlemoon of the night
In a world full of stories
There’s a time in the night
When the sky seems to break by the blink of the eye
PERFORMANCE
Fields of living fire
You’ll see me reaching into the air
The shadow of a survivor
I turn around but there’s no one there
I’ve been looking for reason
Some poisons taste like the sweetest wine
But all I ever believed in
Was all the things that I couldn’t find
The fires burn, erasing all the traces
And I spread the ashes all across the sky
Watching it all fall like rain through empty spaces
To the darkest corners of my heart and mind
Hear the cries and the whispers
The touch-and-go of another night
The afterglow of desire
Shines with the flame of a lesser light
A line of nameless faces
Fading away in a sea of time
Another time and place is
The last belief of performing mind
The fires burn, erasing all the traces
And I spread the ashes all across the sky
Watching it all fall like rain through empty spaces
To the darkest corners of my heart and mind
In a room without a view
There’s a story without end
Every time an answer shows
Then another hides away
ANOTHER HEART LAID BARE
Another heart laid bare on the doorstep to my exile
Another pantomime to disbelieve
I see your bended head, always humble in the daylight
Playing the servant’s role to never see
Of all the images that you left for my keeping
The one I like the most is the world outside
I never thought I would but the distance seems so perfect
I can’t deny the fact that I’m pleasantly surprised
Another victim cries, pointing fingers at the heavens
Declaring me the crime of centuries
The traces on my skin, they keep shining in the nighttime
A fingerprint on every memory
CUE
The cities of light, the mirrors beneath the stars
In all of my life I’ve followed my untamed heart
It burns like a fever in the sleepless nights
Behind closed doors and behind closed eyes
The sea of the sky keeps shining a world of gold
The sweeter the song, the sadder the tale that’s told
Like a secret that I’ll never know
There’s a feeling that will follow me anywhere I go
I’ll walk on waters
I’ll quiet the storms
With you as my reason
With you as my calm
SHE’S ETERNAL
I never wanted her to see
The world inside me
The world was turning round and round
Like something running out of time
She whispered “listen to the wind” and her breath burned my skin
I didn’t understand but it made me feel so still
There’s a tale of the night, there’s an unspoken word
And the story that she told couldn’t be explained in words
‘Cause she
She’s eternal
With her the world dies
And she
She’s eternal
With her the world dies
Let it die
A stone that falls into the sea
It falls inside me
These winterlands, they never change
They’re covered in this quiet grey
Voices calling in the night from the corners of my mind
From the desolated worlds I was trying to leave behind
Never thought I’d be returning to the place it all began
To the tainted heart of longing, till she took me by the hand
GOLDEN DAY LONGING
Sweet
Golden day longing
I feel it inside
Each breath that I take
High
High as the empty
It falls on my skin
To cover the burns
Turning silver
See the writing that runs down the wall
Book of reason
I don’t need it anymore
Sweet
Golden day longing
No words can explain
The feelings I have
SKINLINE
Days are burning like the rainbow
In a corner of the world
Your forever is a nevermore
And it turns the sky and the earth
The moon and the stars
The skin and the scars
Keeping your eyes on closing doors
Counting the shadows on the walls
Pieces of eight still fill your mind
Burning your skinline
Break the silence into stories
Tell them like a children’s tale
Always staying at a distance
As you bleed the light of the day
You’re lying awake
You lie there and wait
CATCHING THE DUST
The eyes on the ceiling
The eyes on the walls
There’s always a riddle unsolved
A question to store
Candles burning in the night to remind you
That no matter where you’re hiding
It will find you
Get inside of you
All of this time
Watching the lines
Slowly run out into the blue
Catching the dust
Staying untouched
Hiding the world within your hand
All of this time
Just catching the dust
Hiding the world
The longest of stories
The thinnest of air
The something you always wanted
Untouchable near
“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil … Man skulle ved Gud næsten tro, at en dråbe af William Blakes lyssæd var rislet ned gennem tidernes nedløbsrør og havde taget bo i en dansk rockmusiker!”
Det Fri Aktuelt – Kim Skotte (1. februar 1996)
“Uberegnelige og kvalitetsbevidste Martin Hall går nye afdæmpede veje på sin nye udgivelse, Random Hold … Lykkes missionen? Ja …”
Politiken – Anders Rou Jensen (1. februar 1996)
“Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information – Mads Brenøe (2. februar 1996)
“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende – Lars B. Jørgensen (12. februar 1996)
“Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed, får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden, og har en heldig hånd med de mange æteriske lydblandinger netop på Random Hold.”
Gaffa – Per Reinholdt Nielsen (februar 1996)
“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende (3. februar 1996)
“Pop til sex og strygning.”
( * * * * )
B.T. – Henning Høeg (10. februar 1996)
“Set fra denne anmelderstol holder Hall fast i, hvad han er god til – med simple midler at bygge de største musikalske katedraler – samtidig med, at han kommer udenom de Hall’ske faldgruber – som at stivne i prætensiøsitet. Han er jo den vildeste arrangerende og producerende lydarkitekt, men på Random Hold får han med strygere, klaver, elektronik og rumklang sine bygningsværker til at være levende, og på samme tid så store og massive som altid. Men først og fremmest synger han følt … ”
Wild (februar 1996)
“Fremragende plade fra Martin Hall … Den sørgmodige ”Performance” lugter af hit. ”Cradlemoon” er allerede blevet det.”
A-pressens Nyhedsbureau – NET-redaktionen(februar 1996)
“Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag (marts 1996)
“… Martin Halls kunstneriske højdepunkt, det stilrene og unikke Random Hold-album fra tidligere i år.”
ZOO Magazine – Jan Poulsen (august 1996)
“Hertzlich willkommen. Mit Martin Hall’s Random Hold liegt das erste Produkt vor, das Public Propaganda als Label auf den Markt schmeissen… und was für eines! Martin Hall, eine der wichtigsten Persönlichkeiten in Dänemarks Musik- und Kunstscene, verbindet electronisches und klassische Sounds zu einer perfekten Untermalung seiner düsteren Gesange, die einen sofort in ihren Bann ziehen. Das ganze klingt ausserdem extrem ruhig und atmosphärisch, dabei aber nicht immer kuschelweich, sondern oft auch nachdenklich machend. Mal wirken die Songs als solche, mal experimentiert Martin Hall mit Stimme und Klängen. Verdammt entspannende und starke 43 minuten, die uns Public Propaganda da ins Nest legen. Unbedingt reinhören. ”
( 5/5 )
Bodystyler (december 1997)
“Die perfekte Musik …”
Gothic (december 1997)
“Einfach eine grossartige CD!!!”
Dark Mind (november 1997)
“Musik, die einfach schön ist … Denn Kunst kommt von Können. Und das ist Kunst in Reinkultur! Atmosphärische Klänge, wie sie die heutige schnellebige Zeit dringend nötig hat, um einen Ruhepunkt zu finden.”
Orkus (november 1997)
“Random Hold ist ein bewegendes, ein ausgereiftes Kunstwerk. Gut, dass endlich die Musik unserer Nachbarn im Norden mehr und mehr in unser Bewusstsein rückt …”
Notes (november 1997)
“Hall’s Musik so ganz anders ist.”
( 8/10 )
Neurostyle (december 1997)
“Der Däne Martin Hall blickt mit seinen 34 Jahren bereits auf stattliche 31 Veröffentlichungen zurück. Einem breiten Publikum ist er hierzulande allerdings noch nicht bekannt. Random Hold könnte das ändern. Hall schafft ein unspektakuläres, zurückhaltendes Album voller Emotionen. Er versichtet auf klanggewaltige Arrangements, entfaltet sich lieber im Detail. Stilprägend wirkt dabei die Kombination elektronischer Musik und klassischer Instrumentierung, die gleichberechtigt nebeneinander stehen und die gefühlvollen Texte unterstreichen. Zeitlos schön und ubedingt hörenswert.”
T5 (november 1997)
“Da haben wir ja ein richtiges Multitalent.”
( 9/10 )
Feedback (december 1997)
“Musik für den Herbst. Musik für Schwärmer, Romantiker, für die melankolischen Stunden allein, für Stunden zu zweit. Musik wie für mich komponiert.”
Astan (november 1997)
“Dänemarks Vorzeige Multimedia-Künstler vor Durchbruch in Deutschland.”
Zillo (november 1997)
“Bleibt zu hoffen, dass Martin Hall mit diesem atmosphärisches aussergewönlichen Album auch hierzulande auf offene Ohren stösst.”
Entry (december 1997)
“… den lige så grandiose som smukt-støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)
“I 1996 udgav Hall Random Hold. Her kan man allerede høre, at han begynder at afsøge den klassiske musiks udtryksformer. Måske ikke så tydeligt på selve albummet, men genudgivelsens ekstranumre viser i hvert fald de tendenser. Det todelte nummer “Catching the Dust” udklædes således i flotte strygerarrangementer, og i slutningen af del to lyder en hengemt operastemme i baggrunden. I kammer-versionen af “Cradlemoon” er strygere den eneste instrumentation … Der er en stor lyd på albummet, som var det optaget i et kirkerum, og det giver Halls højstemte vokal masser af plads at udfolde sig på. Det langsomme tempo albummet igennem giver mindelser om slowcore-bands som Codeine og Rex, men pga. den fyldige, elektroniske produktion dypper musikken også tæer i den samtidige triphop. På overfladen lyder albummet poppet og radiovenligt, men det har også et kompromisløst og nøgent udtryk, hvor ensomheden driver i de intime og nærværende leveringer. Et flot eksempel på at less is more.”
( * * * * * )
Undertoner – Kim Elgaard Andersen (28. februar 2009)
Henrik Marstal: Cello
Iben Teilmann: Bratsch
Martin Hall: Vokal, trommer, bas, guitar, båndmateriale
Ole Hansen: Keyboards, flygel, trompet, flygelhorn
Sara Wallevik: Violin
Signe Kjærsgaard: Bas
Thomas Li: Networks, treatments, logic
Design: Birgitte Wester/Kenneth Schultz
Photo: Robin Skjoldborg
I februar 2009 blev Random Hold genudsendt i en remastered special edition med adskillige bonusnumre hentet fra de originale sessionindspilninger. I forbindelse med Record Store Day 2017 blev den for første gang udgivet på vinyl, denne gang remastered af Thomas Li.
For et mere samlet overblik over historien bag den oprindelige udgivelse, se følgende opslag:
Albummet er indspillet på mobilt udstyr i Regent House og Holbæk Kunsthøjskole via Satellite Recording Facilities, sommeren 1995. Pladen blev mixet i Soundtrack samme efterår og siden editeret i Mainstream.
“Den grandiose og smukt støvede popplade Random Hold fra 1996. Det er den hermetiske Halls mest lydefri popværk.”
( * * * * * )
Politiken”Forbandet godt udspil fra Martin Hall.”
Information“Martin Hall har sjældent virket så præcis, afklaret og fokuseret som med sin seneste udgivelse.”
Berlingske Tidende”Et kompromisløst og nøgent udtryk … intime og nærværende leveringer.”
( * * * * * )
Undertoner“Alt i alt er det et mere end vellykket album, Hall her har leveret.”
( * * * * * )
Aalborg Stiftstidende”Det er en vidunderlig fortættet følelse af nærvær og afmagt, der slår fuldt igennem. Det er tyst og underspillet og uendelig smukt. Og så er det uden tvivl Martin Halls bedste plade til dato. Et lille vidunder.”
( * * * * * )
Nat & Dag“Random Hold er Martin Halls smukkeste og mest formfuldendte plade hidtil.”
Det Fri Aktuelt”Helt jordnært betragtet er det en dygtig Martin Hall, som finder sine udsøgte melodier med en forbavsende behændighed og får sunget dem ind fra distancen og og skrøbeligheden.”
Gaffa”Martin Halls kunstneriske højdepunkt.”
Zoo Magazine“Vidunderlig musik … kunst i sin reneste form.”
Orkus“Den perfekte musik!”
Gothic
HOSPITAL CAFETERIAS
HOSPITAL CAFETERIAS
MARTIN HALL
CD
FEBRUAR 2009
PANOPTIKON (OPTIK 15)
På albummet Hospital Cafeterias arbejder Martin Hall sammen med en række gæstesolister og samarbejdspartnere som Claus Beck-Nielsen Memorial, Else Marie Pade, Knud Odde og medlemmer af Efterklang.
Ved sin udgivelse modtog albummet stor ros i pressen. Med sin blanding af klassisk og elektronisk musik, opera og recitation, havde Hall iflg. flere anmeldere ikke alene genopfundet sig selv, men, hvad mere væsentligt var, skabt et værk af blivende betydning.
Læs eventuelt Ralf Christensens eller Kim Skottes anmeldelser i hhv. Information og Politiken.
1. – (0:39)
2. 40 Versions of the Time Before (2:38)
3. Das Doppel Meiner Selbst (2:15)
4. No Thanks and Then Some (2:28)
5. Eden Cinema (0:59)
6. So Much for Nothing (1:35)
7. Lied Zwei (3:03)
8. P.O. (2:36)
9. Lavender Grey (3:37)
10. Tinfoil (3:36)
11. Wohnung (2:58)
12. Brother Spare a Moment (4:13)
13. Soft Tissue Damage (3:10)
14. Sob Story (3:46)
15. Wartesaal (1:56)
16. At The Lido (Helium High) (2:31)
17. A Case of Epic Needs (2:46)
18. Nætterne er så Lyse (3:09)
40 VERSIONS OF THE TIME BEFORE
Falling asleep on a long distance flight
The images in the still of the night
A scent of waste
The sight of your face
A flicker of uneasiness
Will I be able to forget now?
Nurses and young girls in a row
How can I ever let you go now?
Like 40 versions of the time before
The ballerinas at my feet
The connoisseurs out in the street
Oh you mean nothing to me
Just try to tell yourself the tale again
You tell yourself it’s all the same again
The city lights that came alive
The stars that fell down from the sky
You turned around within the light
Your skin so frail and lily-white
The centre of the Western world
A glamorous confusion zipped
Upon the parting of your lips
Intangible as every breath
As inescapable as death
Oh it means nothing to me
NO THANKS AND THEN SOME
Young, thin and already faded
A whispering shine
Boats drift along silent rivers
Fall from the sky
No thanks and then some
It’s too far away
No thanks and then some
Your sentimental waste
Clean like a face in the morning
Lips made of air
Cream-coloured light falling gently
But nobody’s there
EDEN CINEMA
There’s a silent craving
In the ballroom of your eyes
Like a face map of desire
I don’t know what more to find
In tomorrow’s tabloids
Down in Eden Cinema
Run around in circles
Never seem to find the place you are
SO MUCH FOR NOTHING
I know a girl with a smile on fire
Dressing up like a memory
Never seen the things she’s hiding
Hope I’m not one of them
So much for nothing
Is all I hear her say
So much for nothing
Feeling so
Feeling sad
LIED ZWEI
Sad whisper
Told unforgiven
Lied towards
I reflected yours
At all to feel
This too has caused
Curse of need
Sand of bleeding
Painful doubt
Lies of love
They have killed me beneath me
Nor likely
Reach for fall
I will not fall
High will save
Gutter’ish feel
You have to kneel
Before and for
Nothingness doomed
Sweet-lain or dried
Conquership or
Conquered emotions
Would you lie to me?
P.O.
I’ve seen your face a thousand times
I’ve seen you hide within the crowd
I feel you run within my blood
But dreams are never quite enough
Not enough
All I want to believe in
Is the look in your eyes
All I want to believe in
Is your sigh
Let me stay here forever
Let me stay here tonight
Let us stay here together
For a while
No one knows you better than me
No one knows you better than me
TINFOIL
Her skin is like tinfoil
She glitters and breaks
Hand-written silver
The lines that she makes
If she didn’t say so
I wouldn’t believe her
If she didn’t say so
I’d feel no relief
A case of symmetry
Between her heart and me
Where I want to be
Is by her side
A case of symmetry
Between herself and me
Where I want to be
Is by her side
WOHNUNG
Die Wohnung war stockdunkel. Ich schaltete eine Lampe an. Ihre Lider waren schwer, entzündet wegen Schlafmangels; sie betrachtete mich mit äußerstem Misstrauen. Die kleinen Bewegungen ihres Kopfes erinnerten mich an diejenigen einer Kuh an einem Zaun, und ihres Blickes bestechlicher Glanz erfüllte mein Herz mit Traurigkeit.
Die Stimme war die einer Fremden. Sie sprach zu mir wie zu einem sechzigjährigem Mann, obwohl ich damals erst 37 Jahre alt war.
Ihr Ton war voller Unterstellungen, es war schwer, die Bedeutung der Wörter zu unterscheiden. Vielleicht war es der Wein, vielleicht der Inhalt.
Längst war alle Feinheit, Finesse dem Verschleiß der Gewohnheiten gewichen.
BROTHER SPARE A MOMENT
Brother spare a moment
Sister lend an ear
People show compassion
For the cross I bear
No one seems to notice
No one seems to care
For the broken-hearted
Lovers in despair
Say you feel it too
You sentimental fool
Don’t you know it’s true?
Every word I’m telling you
Brothers born as strangers
Brothers born to hate
Goaded on like creatures
Drained of any faith
How I want to free them
Set their souls alight
Turn their rage and fury
Into battle cries
Don’t you know it’s true?
Living by these bullring rules
Say you feel it too
Stranded on a ship of fools
Don’t you know it’s true?
We’re sentimental fools
Say you feel it too
Come and share my lonely view
SOB STORY
Hide away
With somebody else by my side
It could have been anyone
It could have been you
A moment ago
Whatever you do
Whatever you say
It won’t be the same
Just won’t be the same
For someone like you
It’s all just a game
I guess it’s always the same
Whatever the stakes
It’s a reason to fail
A reason to hate
WARTESAAL
Das bemalte Gesicht mit der kessen Gangart lachte wieder laut und körnig auf. Gut versteckt in einem Kamelhaarmantel mit Perlmuttknöpfen wirkte sie gleichzeitig zerbrechlich und heiter. Das Licht im Wartesaal, braun wie Suppe, bedrückte sie offenbar, denn wie eine schuldbewusste Verrückte murmelte sie jetzt unzusammenhängendes Zeug über alles und nichts, besonders Letzteres.
Aus der Sicht eines Filmkritikers war ihre Leistung unvergleichlich.
AT THE LIDO (HELIUM HIGH)
Blue eyes, blue eyes
Blue like all of the sky
Blue eyes, blue eyes
Climb your helium high
All unbroken
Windows open
Blow you out
Climb the airwaves
On the staircase
Sliding down
Blue eyes, blue eyes
Feel the needles and pins
Blue eyes, blue eyes
Don’t know where to begin
A CASE OF EPIC NEEDS
Sad and stupid
Perverted Cupid
An undisputed case of epic needs
Parade the frozen
Conceal the broken
Just a token of my epic needs
Never thought I’d ever feel the same
No rhyme or reason will capture this feeling
She said “free all angels”
With a nervous laughter
In the still of night
Did she ask me?
Did she love me?
I guess I’ll never know
Forever
The painted smiles and the sweet delight
It’s over
Falling like rain
All over again
Still awake in the morning
”Hospital Cafeterias er, som titlen antyder, i den tungere ende af Martin Halls repertoire, hvor han dyrker de mere dystre stemninger i en række vidt forskellige kompositioner, der går målrettet efter den kunstneriske udfordring … Martin Hall betegner selv albummet som en moderne salonplade, hvilket er en ganske rammende betegnelse for de små kompositioner og tyske recitationer. Musikalsk blander han nemlig de forskellige genrer på sin egen typiske facon … et spændende og lidt besværligt indblik i en ikke helt almindelig kunstners verdensbillede.”
( * * * * )
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (1. februar 2009)
”Martin Hall er kunstner med stort K – og en ivrig dyrker af det kompromisløse og autentiske udtryk, hvilket gentagne gange har affødt eksperimenter fra første parket i de mørke afkroge i den romantiske kunstners sind … Hall balancerer selvsikkert på en knivsæg mellem dekadence og ydmyghed, så man ikke kan andet end fascineres … De klassiske arrangementer løftes ind i en moderne virkelighed, der gør, at lytteren hele tiden bliver holdt til ilden … et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
Soundvenue – Michael Hedelain (2. februar 2009)
”Storslået: Stemningen er dyster og melankolsk, men udtrykket skifter undervejs fra storslåede strygerarrangementer til roligt klaverakkompagnement og recitationer. Hall skifter mellem at være patient, kirurg eller blot besøgende ved enten selv at stå for kompositionerne, arrangere andres kompositioner eller dissekere virkeligheden og sætte den sammen igen som i montagen “Nætterne er så lyse”, der afslutter et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
MetroXpress (2. februar 2009)
”Som at træde ind i et ubestemmeligt teater; sært og sofistikeret (surprise!). Opera, strygere, electronica og meget mere fremført af Hall og et hav af gæstemusikere … glimrende.”
KBH – Henrik Nilsson (2. februar 2009)
”Martin Hall komponerer endnu et rigt æstetisk kapitel i sin fortsatte føljeton … højstemt, kølig kammerpop.”
Ekstra Bladet – Thomas Treo (2. februar 2009)
”Martin Hall viser sig fra sin sværest tilgængelige side på nyt album: Der er langt fra den humoristiske smagsdommer Martin Hall til den kompromisløse kunstner Martin Hall.”
Jyllands-Posten – Kasper Schütt-Jensen (6. februar 2009)
”Alt andet end fredagsunderholdning for hele familien: Hospital Cafeterias er 80’er-boheme uden håndtag i en salatskål af tysk lyrik, stakåndede telefonsvarerbeskeder og a cappella. Det er svært ikke at lade sig drage af de flimrende og knitrende lydbilleder, og Hall leverer flere fine kompositioner, der stille og roligt kommer sin lytter i møde … en ganske intim musikalsk oplevelse.”
Fyens Stiftstidende – Niels Nørgaard (8. februar 2009)
”Bedste album siden 2001: Martin Hall insisterer med sit nye fremragende album på musik som rum for nærvær, sansning og erindring. Hospital Cafeterias er ikke pop og glemsel, men kunst og hukommelse … Hall synes at danse en helt ubesværet vals gennem det minefelt, der er vores kultur. Imens han valser med stor elegance rundt, helt uskadt, detonerer minerne om ørerne på os. Og hvilken frydefuld larm det er.”
Information – Ralf Christensen (9. februar 2009)
”Mættede stemninger via strygere, stemmer og elektronik.”
Berlingske Tidende – Jeppe Krogsgaard Christensen (11. februar 2009)
”Enestående: Hospital Cafeterias er noget andet. Tableauer iscenesat som flimrende lydbilleder. En slags sjælelige rusbilleder flimrende på trommehinden via spøgelsestelefoner, europæisk togrummel og electronica knitrende som nutidens ektoplasma. Det starter med ensom stemme, og det slutter med en ensom stemme. Stemmer i natten famler efter kontakt, men rummet er stort og hospitalskorridorerne endeløse … I det vildtvoksende Martin Hall-katalog er Hospital Cafeterias både en slags samlings- og højdepunkt i det nye årtusinds produktion.”
( * * * * * )
Politiken – Kim Skotte (12. februar 2009)
“Hospital Cafeterias er tidskrævende og kompleks musik der fordrer en rummelig lytter parat til lidt af hvert. Grandiost og generøst tænkt, komponeret og udført, men samtidig et sandt sansebombardement der spreder sig til kompassets fire verdenshjørner … er det en megalomans mesterværk? Mens jeg fortsat undres drysser 4 (ud af 5 mulige) stjerner ned fra himlen.”
( * * * * )
Skopet – Martin Loft (12. februar 2009)
”Der er ikke noget som helst almindeligt eller populistisk over Martin Hall. Han skaber værker og universer, ikke kun musikstykker. Hans nyeste udspil Hospital Cafeterias er ikke nogen undtagelse. Det er nærmest mere performance kunst end ”bare” ren musik … man har været vidne til en ekstraordinær og spektakulær oplevelse, få er i stand til at skabe, og som man som lytter ikke ville have været foruden. Det er smukt, interessant, syret og smertende på samme tid som det er afslappet og boudoir. Wow!!!!”
( * * * * )
Voxhall – Karina L. Andersen (17. februar 2009)
”Desolaten Atmosphäre und desperaten Intensität.”
Grenzwellen (18. februar 2009)
”Halls nye album Hospital Cafeterias er en smuk samling af vignetter. Den klassiske musiks udtryksform tvinges ind i en eksperimenterende avantgarderock, der dirigeres af en moden hånd. På sin vis ikke helt ulig den gamle crooner Scott Walkers senere års vals med europæisk kompositionsmusik, men tydeligvis et helt andet udtryk. Det er intentionen og ambitionen, der ligner. Resultatet er smukt … På alle tre album (jf. den samtidige genudgivelse af Random Hold fra 1996 og Apparently All The Samefra 1984, red.) er der samme fornemmelse af store ambitioner og alvor: En højstemthed og alvor, der hele tiden strækker sig mod nye mål. Hall er en pioner, der stadig leder efter den yderste grænse.”
( * * * * * )
Undertoner, Kim Elgaard Andersen (28. februar, 2009)
“Hospital Cafeterias is a masterpiece! A beautiful masterpiece!”
Ernesto Tomasini (12. marts 2009)
“Alle virkemidler er i brug, og genrekarrusellen snurrer på Martin Halls seneste cd. Den er mørk uden at være dyster, mystisk men også fredfyldt: I sandhed et flot konglomerat af noget af alt det, som Martin Hall har beskæftiget sig med … en meget gennemført cd.”
P2/Lyt Til Nyt – Max Fage-Pedersen (13. august 2009)
”Det er altid svært at vide, hvor man har Martin Hall, der musikalsk har spændt helt fra den avantgardistiske postpunk i de tidlige år til intim pop på Random Hold og mere kompositionsmusik-orienterede værker som Das Mechanische Klavier. Hospital Cafeterias er et af de mere eklektiske af Martin Halls album, hvilket blandt andet antydes i form af de mange mere eller mindre prominente gæsteoptrædener, men lægger sig dog stadig i forlængelse af de seneste udgivelser. Højdepunkter tæller blandt andet den utroligt smukke ”P.O.”, den strygerdominerede ”40 Versions of the Time Before” og den nervepirrende telefonsvarerbesked-møder-ambient-musik ”Nætterne Er Så Lyse”.” (# 5 på album top 10 over årets bedste plader)
Transmission – Tobias Bendixen (12. januar 2010)
“Hall åbnede årtiet med den barokke og mesterlige Metropolitan Suite og lukkede det med den ikke mindre barokke Hospital Cafeterias. Der er en opsummerende fornemmelse på pladen, men samtidig en afventende tone, der netop indkredses i titlens frysende limbo. Hall har med skiftende held tidligere udgivet plader, hvor han taler gennem et kor af musikalske gæster. Aldrig er den strategi dog lykkedes så tilfredsstillende som på Hospital Cafeterias, hvor gamle kendinge og nye stemmer tager del i dødedansen på hospitalsgangen, mens Hall med sikker sans for gruens æstetik trækker i de musikalske tråde. Uden tvivl et hovedværk i Halls i forvejen imponerende produktion.“
Geiger – Rasmus Steffensen (2. februar 2010)
Andrea Pellegrini: Mezzosopran
Casper Clausen: Vokal, keyboards
Christian Skeel: Flygel
Claus Beck-Nielsen Memorial: Vokal
Else Marie Pade: Elektronik
Herbert Zeichner: Stemme
Johnny Stage: Guitar
Katja Andersson: Vokal
Knud Odde: Vokal
Marcel de Sade: Flygel
Martin Hall: Vokal, elektronik instrumenter
Mikkel Meyer: Keyboards
Miss Fish: Vokal
Sara Fiil: Vokal
The Vista Dome Ensemble: Orkester
Volkmar Zimmermann: Guitar
Design: Kenneth Schultz
Photo: Territorium
Hospital Cafeterias er blevet beskrevet som en salonplade – som et uvejr af sammenstød, idéer og ord, der ikke skeler nervøst til genkendelighed eller forståelighed. Flere sange og recitationer foregår på tysk, og partiturmusikken indtager en central rolle på pladen. Der insisteres på klangrum og traditionel finkultur, kunst og hukommelse frem for øjeblikkelig lindring … kulturarven klynker efter luft.
Som Kim Skotte skrev i Politiken, hvor pladen ved sin udgivelse modtog fem stjerner:
”Tableauer iscenesat som flimrende lydbilleder. En slags sjælelige rusbilleder flimrende på trommehinden via spøgelsestelefoner, europæisk togrummel og electronica knitrende som nutidens ektoplasma. Det starter med ensom stemme, og det slutter med en ensom stemme. Stemmer i natten famler efter kontakt, men rummet er stort og hospitalskorridorerne endeløse.”
Videoen “P.O.”, der er lavet af modefotografen og designanalytikeren hansen-hansen.com, var albummets første video, et nummer hvor Martin Hall samarbejder med Else Marie Pade.
Videoen blev allerede et par dage efter premieren bandlyst af YouTube og efterfølgende fjernet fra sitet pga. dens ”anstødelige indhold” – noget der set med nutidens øjne kan synes lidt ironisk, især eftersom samtidige videoer, der indeholdt henrettelser af civile eller gennemsnitlig popsexistisk fornedrelse, ikke forårsagede nogen censur.
Oversigten over de primære bidragsydere er:
1. “ – ” (Anonym)
2. “40 Versions of the Time Before” (Martin Hall feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
3. “Das Doppel Meiner Selbst” (Claus Beck-Nielsen Memorial feat. Christian Skeel)
4. “No Thanks and Then Some” (Martin Hall feat. Mikkel Meyer)
5. “Eden Cinema” (Andrea Pellegrini)
6. “So Much for Nothing” (Martin Hall feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
7. “Lied Zwei” (Sara Fiil feat.Volkmar Zimmermann og Mikkel Meyer)
8. “P.O.” (Katja Andersson feat. Else Marie Pade)
9. “Lavender Grey” (Knud Odde)
10. “Tinfoil” (Martin Hall feat. Christian Skeel)
11. “Wohnung” (Herbert Zeichner feat. Casper Clausen)
12. “Brother Spare a Moment” (Andrea Pellegrini)
13. “Sob Story” (Martin Hall feat. Miss Fish og Mikkel Meyer)
14. “Soft Tissue Damage” (The Vista Dome Ensemble)
15. “Wartesaal” (Herbert Zeichner feat. Johnny Stage)
16. “At The Lido (Helium High)” (Andrea Pellegrini feat. Claus Beck-Nielsen Memorial)
17. “A Case of Epic Needs” (Martin Hall feat. Marcel de Sade)
18. “Nætterne er så Lyse” (Anonym)
Pladen er skrevet, arrangeret og produceret af Martin Hall med følgende undtagelser:
“Das Doppel Meiner Selbst”: Tekst af Claus Beck-Nielsen Memorial, pianosekvens skrevet af Christian Skeel. Arrangeret af Martin Hall. “No Thanks and Then Some”, “Sob Story” + “Nætterne er så Lyse”: Elektronisk post-produktion af Mikkel Meyer. “So Much for Nothing” + “Tinfoil”: Orkesterarrangement skrevet af Christian Skeel. “Lied Zwei”: Guitar-arrangement skrevet af Volkmar Zimmermann, vokal fortolkning af Sara Fiil. Original indspilning foretaget af Peter Helms, post-produktion og remix af Mikkel Meyer. “P.O.”: Modulationer udført af Else Marie Pade. Arrangeret af Martin Hall. “Lavender Grey”: Original sang skrevet af Knud Odde, orkesterarrangement af Martin Hall. “Wohnung”: Musik skrevet af Casper Clausen, mixet af Mads Brauer. “Brother Spare a Moment”, “Lavender Grey” + “Wartesaal”: Guitar spillet af Johnny Stage. “Soft Tissue Damage”: Skrevet af Martin Hall og Ole Hansen, arrangeret af Ole Hansen. “Wartesaal”: Musik skrevet af Johnny Stage. “A Case of Epic Needs”: Flygelarrangement af Marquis Marcel de Sade, orkesterarrangement af Martin Hall. “Wohnung” + “Wartesaal”: Tysk oversættelse af Herbert Zeichner.
Videoen til “40 Versions of the Time Before” er optaget i forbindelsen med den soiré, der blev afholdt hos Markis Marcel de Sade på udgivelsesdagen.
“Enestående: I det vildtvoksende Martin Hall-katalog er Hospital Cafeterias både en slags samlings- og højdepunkt i det nye årtusinds produktion.”
( * * * * * )
Politiken“Hall balancerer selvsikkert på en knivsæg mellem dekadence og ydmyghed, så man ikke kan andet end fascineres … et varieret og smukt album.”
( * * * * * )
Soundvenue”Bedste album siden 2001 … Martin Hall insisterer med sit nye fremragende album på musik som rum for nærvær, sansning og erindring.”
Information“Sjældent har Hall været mere vedkommende.”
Geiger“Hall er en pioner, der stadig leder efter den yderste grænse.”
( * * * * * )
Undertoner“Storslået!”
( * * * * * )
MetroXpress”Hospital Cafeterias is a masterpiece! A beautiful masterpiece!”
Ernesto Tomasini