RELIEF
RELIEF
MARTIN HALL
LP
MAJ 1985
SAM (SAM15)
Det mest efterspurgte album fra Halls 80’er-katalog har altid været Relief, hans første solo-lp, en plade hvor han ud over at synge også spiller samtlige instrumenter selv – fra trommer til strygere. Pladen udkom oprindeligt i foråret 1985 og har siden toppet de fleste fanbaserede afstemninger som Halls bedste plade gennem tiderne.
Relief udkom først i digital form i efteråret 2009, hvor det blev udsendt i en special edition cd-udgave sammen med Halls anden store 80’er-elektropop/rockplade, Cutting Through (1986).
1. Eyes and Hands (5:11)
2. An Overture (4:58)
3. A Description of Patterns (4:49)
4. Network (3:56)
5. Resonance (5:55)
6. Word on Word (5:00)
7. Spiral (3:27)
8. As It Begins (5:45)
EYES AND HANDS
As I am
Changing in these filters of light
Without difference between the symbol and the force that is symbolized
Just like you
Scanning the shadows
I see you through nothing but eyes
Depending on eyes
As the sphere of wound strengthens the love
Earthbound to heaven but trapped in the mirrors
If self-made conditions rule perfectly blind
So selfish bourgeois
So vulgar pretentious in your attempted martyrdom
From sacrifice to power release
The strain keeps the balance of love
While it shines like a diamond
So dustless and unseen
Beyond tension and form
Feel it
Skinless
Take it in
In whirls of love
Through eyes and hands
A voice surrounds me
A touch reminds me
Equalizing every change
Again I lie down to die in your arms
Surrounded by the rings in the water
Beyond dividing life into senses in intellectual self-mutilation
In every circle knowing the centre
In every touch a signal so tender
All on the outside
All on the inside
Without distinction
From request to request
Hiding in the mirrors
In these laws of pain
In the identity of the pain
Drawing the lines between love and hatred
Based on code and revenge
Where’s your respect for love?
Where’s your respect for life?
Acting out neurotic non-appearance
Stimulating some denied desire by simulating a heart on fire
In worlds on location
In wordless betrayal
In the illusion of security
But there will be no restrictions
Nor any limits
For body and spirit
When love transcends
In both sense and symbol
Beyond good and evil
Beyond you and me
Cover me with your eyes
AN OVERTURE
There are no such concepts as “for” or “against”. Love is centreless, limitless, beyond any man-made black-versus-white terminology. Of course there has to be a reality based on the “love under will” principle but to regard this discipline as the final point could easily become just another counterphobia. There’s no truth to hide in, no lie to prosecute. We’re here all alone and every individual judges itself.
Pictures melting
Covering all senses
Marks the outline of your presence
And your whisper hits me like a scream
Of affection
Savage as death
As I lie by your side in the still of the night
The oblivion of all that’s ever been left behind me
Cut on cut
Lines on lines
The return from each bow
In a triangle move
From the nucleus to the final break
In this vacuum between how we think two-dimensional but sense three-dimensional, emotion and intellect are often considered as two ends in themselves. However, it seems to me that they’re just the two ground pillars over which the web of the spiritual reality can be woven. It’s like a black-and-white photography. You don’t see the black colour isolated from the white. You instantly perceive the colours united as the motive of the picture.
As I sense you in delayed impressions
Set in time by zigzag patterns
All relations synchronized with nearness
As the nature of fulfilment
And from stretch to relief
All I’ve seen
All I’ve done
Blow on blow
All untouched
Closer and closer in every turn
The eternity of every moment we share
And the perfect decay
Of the mornings
Of the waves of time
A DESCRIPTION OF PATTERNS
The claustrophobia
The haze of a thousand cigarettes
You talk about magic
But you can’t even change yourself
The self-destruction we used to worship
The perfect setting
If good it turned me on
If bad it tore me up
In mind made of steel
In value and sharing
Repressing your need
Feel it out
Get it out
Don’t you feel the lie?
The drug-confirmed doubt
An all-hate obedience in this aftertaste of impossible dreams
And every keyword
Every war fought for independence
Remember the details
Spread in circles to cover the wound
Structures of reality
Overtures of defeat
In love it brought you near
In fear it brought you to hell
Neanderthal ways and left behind dreams
A thousand more words just to emphasize another skin-deep announcement
The love that we shared
So brutally wasted
In line-ups of doubt and delusion
And question marks much too easily set
As we never gave ourselves completely
As questions defeated all answers too perfectly
Surrounded by walls
From level to level
From words to silence
From hate to love
I don’t regret anything that I’ve done
I just want to become what I am
NETWORK
Through the rupture to the surface
With the tissue of days laying soft over skin
As white on white
In this reverberation of love
The warmth comes in waves
Guided by nerve
Just like the air covering me
As the light reflects itself
In this change of scenery
A reunion takes its place
Transforming namelessly
Into crystal and cell
Into heaven and hell
Into all we’ve ever seen
Into all we’ve ever been
From word to matter
Silhouettes ensouled by the loss
In a vortex of skin
To the centre of the bindings
While you simulate love
The transcendence remains your trauma
As you think in 2D
Think in 3D
In this network
Words reinforced in their turn-back from the walls
And absorbing all your nearness
I breathe in every particle of you
And in memory of you
I’ll connect these worlds apart
I will find all that I need
In the mirror of your eyes
And be breathless by love
RESONANCE
Weakening over weakening
A fire that burns so brightly
Only a shadow cast by yourself
So soft and fading
Wind over body
Shaking each nerve
In curves of freedom
In the hardest care
A baptism in desire and in merciless grace
And in this fusion
Sister shadows compressed to the core
Difference on difference in every framing I make
In display on display
And again
Afterwards
In the beauty of all death
An ultimate reality
Double-lined from phase to phase
From the mother-wound to the scabelon
From one to zero in a circle of ten
Burning cities melt into sunset
The blue light
The white beds
The roaring shapes of love
From stone to skin
Forcing all life
Trapped in this outline
For you alone
This time for all we know
Like a shadow
I feel you near
In all these nights without you
Flickering
From dust to contour
Always there
From the centre to the line
Hermetically closed inside me
For you alone
This time for all we know
Shining through time
Sacred but still so raw
And all the love
Moving so motionless
And even now
As it always will be
In each overload
Affection running tenderly wild
Losing shadow in every move I make
In a flow of warmth
Like blood spreading in water
All alone
Surrounded by time
From displacement to displacement
And in the shadowplay of memory
Closing my eyes
And into the abyss of your love
Trapped inside the heavens of your touch
Felt like this a hundred times before
Still I only need it more and more
I will drink the salt stains from your skin
Kiss you clean from all the violence
Drugs, repression, fantasy and fear
All I need is just to feel you near
WORD ON WORD
I took every advantage
As I questioned your love
And took every precaution
In remembrance of my own ways
And the crush-up of time
Mirrored in question marks
So insensible real
Surrounded in drugs and wasted love
And again
As the dogma of death constitutes every movement I make
In a liberation too “fascist” for you
In a declaration understood by too few
Word on word
In this classic replay
In my face
All the limits of time
The pathology of the warfare we live
All the consequences of what we couldn’t give
Still you’ve given me everything you could
In each line thousand points
In each move thousand turns
Never ending
Nor beginning
No pretending
No regretting
Just a change too weak to notice
In these well-known patterns of the cause and effect
In these crimes of extension
Every loss still reflects the love
Ever-changing design hides the transparency
Of the presence we share
The transition in which we live
All the life, all the Golgotha moves
Burning proud
In the end burning out
I demand nothing
But I still need it all
In reversed arrangements of the rise and fall
And of course love is marked by the etch
But the core is revealed in the stretch
In robbed mind
Raped body
In the bloo it flows
All the life
All the light
In the ash it glows
All the light
Burning deep inside
And the pure brilliance in a tired glance
Clearing on clearing and life re-appearing
The free flow and the breakthrough
To dare the all-care
The matrix of every sense of “God”
SPIRAL
Time passes time
In the shadow of action
In its most pure form
From moment to moment
Changing all the time
Release me with the strongest bond
Eyes on eyes
Keeping me near
Taking me in
Just like a membrane all around me
Shine out
Release
Heal inside out
Let it pour directly
You made me forget
In shape, sound and figure
A retreat so perfect in every way
From death to resurrection
And the conditions reborn
Everything had to be this way
What we gave
What we shared
What we are
In emanation on emanation
Always in me
Kept in my heart for eternal time
You made me forget
AS IT BEGINS
How should I ever forget the moments?
The nights without sleep
The days of fever
And from genesis to this glimpse
Movement all flecked with horizon
Passing every line again
And nevermore the same
Walking into the light
And I remember each shadow set cast upon our bodies
Cooling burning skin in the colour slide of night
Force locked up in strain
A balance containing it all
The still waters run so deep
And nothing was denied us
In all-disappearance
Without any after image
I took what I needed and gave what I could
The never-ness we surrounded ourselves with
The reasons alone and the ways we took
Shapes left behind
Reflecting survival
Degrading and fading in endless perfection
How should I ever forget the ages?
The testaments of the masses out there
In this legend that we all live
Clothed in space and placed in time
But nevermore alone or distant
In these mandalas
In the freedom of love
An immemorial origin burning deep inside me
Once upon a time in a timelessness called now
And I wanted everything
Believed in every word
In love and sweat
In face and memory
And nothing was denied me
Into pyramid shape
Light on light in reflection
From essence to reality
Element to element
Light strokes flowing like a stream of gold
Breathing the air in this all-abundance
And while the sky breaks into sight
Revealing bones and metal
How should I ever …
All my life I’ve lived for one thing
I’ve been given everything
And while I move towards the centre
I recall it all
And nothing is denied me
And nothing will be denied me
”Gåsehudsfremkaldende smuk, vedkommende, medrivende … Relief: Helstøbt. Smuk. Sig selv. Gå for gudernes, din egen og Martins skyld ikke glip af den. Vi har fortjent den.”
B.T. – Kim Schumacher (maj 1985)
”Jeg har altid følt mig mere benovet end betaget af Martin Halls musikalske monumenter … Denne gang er er jeg ligeså betaget som benovet.”
MM – Kim Skotte (maj 1985)
”Relief er Martin Halls værk … En både fysisk og mental præstation.”
Politiken – Anders Rou Jensen (8. maj 1985)
”Giganten inom dansk nyrock … Martin Halls musik har aldrig varit lättgripbar. Men nya LP’n är hans mest lättilgängligå nånsin – popmusik, nästan. Ändå har han inte tappat sin personlighet. Sin livsfilosofi – en okuvlig vilja att ta reda på meningen med livet, världen, ALTT!”
Kvällsposten – Bengt Eriksson (29. juni 1985)
”Majestætisk svulstig og køligt distanceret, fanget et sted mellem ruinerne af firsernes punkkultur og den på samme tidspunkt fremadstormende elektroniske dansescene. Netop intensitet er et nøgleord, når man skal forsøge at beskrive Relief … her er noget på spil, en tyngde til stede.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (21. september 2009)
“Det må være en fryd at være Martin Hall aficionado i 2009. For selvom erklærede fans nok allerede har det meste af Halls bagkatalog stående, så har de i år kunnet udvide samlingen med genudgivelserne af ’Random Hold’ og Under Fors ’Apparently All The Same’. Nu følger så Relief …“
Geiger – Martin Petersen (28. september 2009)
”Musikken er fibersprængende vital og pompøst storslået som et maskebal på Versailles i barokkens Frankrig, og samtidig er den et perfekt og uforligneligt tidsbillede, der portrætterer og forener glam, postpunk og den regulære 80’er-lyd, der er så godt kendetegnet ved den altoverskyggende lilletromme og den påtrængende, paranoiafremkaldende rumklang. Relief er en af den slags plader, jeg håber, vil blive genudgivet om nogle og 20 år, eventuelt sammen med den efterfølgende Cutting Through i en remastered udgave, så fremtidens ungdom – og dem, der ikke ejer en pladespiller – også vil kunne nyde godt af denne mastodont.”
( * * * * * * )
Undertoner – Jonathan Heldorf (6. november 2009)
Martin Hall: Vokal, instrumenter
Design: Martin Hall
Foto: Ken Rivad
Martin Hall indspillede Relief “live” i studiet uden brug af nogen trommemaskine. Pladen blev indspillet blot et par måneder efter hans mors selvmord, og processen blev en af de mest udfordrende, han endnu havde stået over for i sin karriere. På mere end én måde repræsenterer albummet et markant skift i både Halls private liv og profesionelle virke.
Den storslåede, hightech-agtige lyd på Relief, kombineret med pladens episke, ganske bombastiske tekstmæssige indhold, gjorde som sagt albummet til en af Martin Halls mest populære udgivelser i 80’erne og sikrede ham et fast publikum i lande som Tyskland og Holland.
Et højdepunkt på albummet forbliver “Resonance”, en sang skrevet under et ophold i Cairo i 1984.
FUSION
FUSION
SS-SAY
12″
FEBRUAR 1985
SAM (SAM10)
SS-Say koncertdebuterede ved William S. Burroughs-arrangementet “Last Chance” i København den 29. okober 1983. På det tidspunkt var sangerinden i gruppen Lena Walsh, men hun blev erstattet af Inge Shannon i løbet af foråret 1984.
Da gruppen indspillede Fusion-pladen, var det meningen, at pladen skulle have været en lp. I sidste ende blev to indspilninger dog udeladt – et nummer uden titel samt “Deep Inside Me”, som Martin Hall senere selv indspillede på dobbeltalbummet Cutting Through fra 1986.
1. Transaction (7:45)
2. Care (4:48)
3. Fanfare (4:19)
TRANSACTION
You say you’ve tried
Well try harder
Change it
Re-arrange it
The turning point’s getting closer
I’m gonna take it where it comes from
I’m gonna give it to whom it belongs
Without delay
Take a chance now
Take it
Reinforce it
So make a move, make it happen
I’m gonna take it where it comes from
I’m gonna give it to whom it belongs
You say you’re sorry
Well you’d better learn to forgive yourself
‘Cause there’s no one here who can do it for you
In this twentieth century
Emotional sell-out
Be what you wanna be
Get out
Shout it out loud
You talk about a truth
Well it’s all an illusion
So what you have to do is to make your own fusion
Do what you wanna do
Be what you wanna be
Take what you wanna have
Just remember to give
I’m gonna take it
Moving slowly
Master planning of the means
Make it happen
Fight the limits you obey
Burning fire
Feel it as a part of you
Make it happen
Fight the limits you obey
You say it’s like all words are used up
Well I’m not
I’m standing right here
Look into my eyes
Take me by the hand
I will never let you down again
All together and no excuses
Turning every weakness to strength
CARE
Moments of love
Distant from darkness
Overturning the balance with the power of doubt
Caring for the first time
See you for the first time
Feel you for the first time
Need you for the first time
Don’t you recognize yourself in the mirror?
Far too involved to cancel the care
The nameless games and the real thing
The final solution and emotional stunts
Viewing for the first time
Value for the second
I have seen you through the years worn by different faces
FANFARE
Come on
Come on
Come on
Let it shine on you
Knowing what I feel
Knowing I’m able to give
Knowing what I need
Willing to risk all my love
Henrik Möll: Bas
Inge Shannon: Vokal
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, flygel, guitar, percussion, båndmateriale
Design: Martin Hall
Inge Shannon og Martin Hall havde allerede i 1981 arbejdet sammen i kultprojektet Pesteg Dred. Sammen med gruppens tredje medlem Per Hendrichsen havde de indspillet titlen Years of Struggle against the Lies, the Stupidity and the Cowardice, et album der pga. økonomiske trængsler dog ikke blev udgivet på det tidspunkt.
I 1985 udkom titlen ikke desto mindre som et bonuskassettebånd i forbindelse med udgivelsen af kunsttidsskriftet Atlas #1. Yderligere blev albummet i 2010 udsendt af det amerikanske pladeselskab Dark Entries, i hvilken forbindelse det modtog megen international ros.
Gennem årene er SS-Says renommé vokset støt og roligt. Nummeret ”Care” er med tiden blevet et undergrundsklubhit i både Europa og USA – efter sigende fordi en fransk DJ blev ved med at spille det på New York-klubben The Batcave op gennem 90’erne. I 2011 blev sangen valgt til at være åbningsnummer på den amerikanske Minimal Wave-opsamlingsplade The Hidden Tapes.
FREMMEDGØRELSENS IDENTITET
FREMMEDGØRELSENS IDENTITET
MARTIN HALL
PROSA
NOVEMBER 1984
BORGENS FORLAG (ISBN 9788741872360)
Fremmedgørelsens identitet er Martin Halls anden bog, en udgivelse der fulgte debuttekstsamlingens stil og temaer.
Forfatterens “stream of consciousness”-teknik sammenkoblet med bogens kritiske refleksioner over samtidig kultur tillagde kun yderligere vægt til det billede, der i offentlighedens øjne var ved at danne sig af Hall som en kontroversiel og alt andet end imødekommende ung kunstner, der talte en ny generations sprog.
Udgivelsen var som forgængeren illustreret af Martin Hall selv og udkom samtidig med pladen Free-Force Structure.
Genre: Prosa
Sideantal: 136 (illustreret)
Design: Martin Hall
”Til alle levende derude. Om højt/idé/lighed. En berøring der forvandler alt til det, som det altid har været.”
“Lige ind i undergang: Martin Hall er multikunstner, skriver bøger, maler, laver grafik, plader, er gennemmusisk og hundesvær at læse. I en række filosofiske, stærkt fortættede essays fortæller han i sin nye bog om vor kulturs undergang, skyggelivet og indsvøbtheden i smertestillende midler. Kort sagt: Vi er på spanden … Sproget blænder og forvirrer, men tom snak? Nej.”
Frederiksborg Amts Avis – I.T. (2. november 1984)
“Martin Hall udsendte sidste år en bog med titlen Genopbyggelsen er større end selve skabelsen, der var et lidenskabeligt personligt opgør med forskellige tidsfænomener. Hans nye bog, der er lige så svær at definere og karakterisere, fortsætter dette opgør. Den er en analyse af den skillelinie mellem ånd og legeme, som er kendetegnende for vores kulturkreds, splittelsen mellem årsag og virkning … Han skriver med et virkeligt engagement, somme tider i flående sentenser, men lige så ofte udflydende og utilgængeligt. Hans talent er helt sikkert usædvanligt, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at følge det.”
Bibliotekernes lektørudtalelse – Preben Skov (12. november 1984)
FREE-FORCE STRUCTURE
FREE-FORCE STRUCTURE
UNDER FOR
12″
OKTOBER 1984
SAM (SAM05)
Free-Force Structure var den første Martin Hall-udgivelse, der udelukkende benyttede sig af trommemaskine og keyboards. Singlen er kendetegnet ved en lettere og lysere lyd end den, man finder på Halls foregående produktion, og nummeret er med årene blevet en klubklassiker i diverse europæiske goth-miljøer. Sangen er også blevet inkluderet på en række internationale opsamlingsplader.
Free-Force Structure modtog ved udgivelsen positiv omtale i den engelske musikavis New Musical Express.
1. Free-Force Structure (6:41)
2. An Ending (7:02)
FREE-FORCE STRUCTURE
Forever hidden in the profile
The either-or behind the both-and
Transcend and ascend in the moment that frees
All loving fucked up in tension
Without shadow and without motion
A word like heart
A word like fire
I believe with my body
Believe with my soul
Believe in the eyes before me
Approach and regain
Life repressed to myth
Changing once again
Words sealed with a kiss
Cancel all the pain in these fantasies of realities
Let the fragments shine
Feel me deep within
Let the nearness bind
Feel me skin to skin
Let your flesh and mind fuse to the same thing
Rising from decline
Get up
Reach out
Confront
Break through
Re-set reality
Programme your love
All must pass but presence remains
The basic concepts, the further lies
Of the rituals built on your ism of truth
In this chain reaction set-out
We’re born alone but still I need you
So please don’t hide in self-hate and compromises
Between a desire to be free
And passion made of confinement
Martin Hall: Vokal, keyboards, guitar, programmering
Per Hendrichsen: Treatments
Indspillet og mixet i Custom Sound, sommer 1984. Engineer: Peter Grønbæk.
Design: Martin Hall
B-siden, ”An Ending”, er den absolutte modpol til titelnummeret. Optagelsen er en live-indspilning fra Under Fors berygtede koncert ved ISCM World Music Days i Aarhus Musikhus i oktober 1983 og et stykke skærende lydterror. Den samlede koncertindspilning fra begivenheden er senere blevet gjort tilgængelig via 2009-genudgivelsen af gruppens Apparently All the Same-album fra 1984.
GUD & GRAMMATIK
GUD & GRAMMATIK
ANTOLOGI
MAJ 1984
FORLAGET GUD & GRAMMATIK (ISBN 87-981633-0-2)
Udstillingen Gud & Grammatik åbnede på Charlottenborg i maj 1984. I samme forbindelse blev der udgivet et omfattende katalog med supplerende materiale skabt af en de involverede kunstnere.
Blandt bidragsydere og udstillere fandt man bl.a. Michael Kvium, Christian Lemmerz, Nina Steen-Knudsen, Christian Skeel, Peter Bonde, Henrik S. Holck, Lars Dan, Jette Debois, Eva Öhrling, Poul Jupont, Knud Odde, Morten Skriver, Lillian Polack, Lars Mathisen, Milena Bonifacini, Elmer og Martin Hall.
Kataloget blev designet af K Grafik. Den nederste tekstcollage er Halls bidrag til det.
APPARENTLY ALL THE SAME
APPARENTLY ALL THE SAME
UNDER FOR
LP
MAJ 1984
SAM (SAMLP01)
Apparently All the Same er det eneste album Martin Hall udgav med Under For, en gruppekonstellation der eksisterede fra efteråret 1982 til og med sommeren 1985. Titlen forbliver en af Halls mest betydningsfulde udgivelser i 80’erne, en kuldslået monolit der fint reflekterer periodens kunstneriske zeitgeist.
Albummet var en af de få skandinaviske plader fra perioden, der ved udgivelsen blev rost i både New Musical Express og Sounds.
1 Imagine Focus (5:12)
2. Meanwhile (6:45)
3. Form (6:17)
4. Theme Remains Theme (5:50)
5. Less (5:00)
6. In the Prism of Evil (7:25)
IMAGINE FOCUS
Just a touch of lost
Burning as always
As it was, as it is
And eventually
Just in trust, nothing more
So suddenly
From beginning to end
While this centreless present reflects itself
In inverted moves of an obsessional stage
In a stream of light from unreachable marks
Something long ago in everlasting terms
In a crossfade of untitled reasons
What it turned out to be
And occasionally
Everything in my hands
So totally
In the heat of the touch
Like the way we were
Beyond love under will
Suddenly away in these only words
By mistakes again into changing links
In this compromise of dependence then
Stage by stage, in exposure
Still so timeless in this life release
Nearness hidden in casual moves
Watch the changes and recall
Touch through another focus
Mark perfection twice
With or without purpose
Still tons against tons
Carefully mistaken in retrospective fear
Restrain it all while I imagine focus
MEANWHILE
While origin thins and narcosis thickens
It’s so easy to be mistaken
Now and then so absolute
When I phase out in light
While I synchronize reality and drug
In just another move of make-believe
With life in close-ups, so deliriously true
But only allusions to help me
In this concept of illusion
Cool, shining, clear
FORM
Apparently all the same
Like never before
Hidden in the contrast
The distance, the pulse, the reflection
Such awareness in every move
The nearer the source, the purer the stream
Direct to the centre
Remember the thin lines
Why regret what something became
We’re all “fascists” anyway
So much earlier
In these ages
This fetish of time
The making of the swastika
The titles of the symbols
The force, the form, the love as the core
I need the power of understanding
I need the power
In bleached vision
Find it all again
But no nearer than the touch allows
And inside time, in the media
All weaved in days
The patterns seem so unreal
One single point where it all lies
THEME REMAINS THEME
Just like the trademark of nowhere
So careless, so tender
Please don’t forget it, but don’t mark your life by remembering
Crossing the past in these present decisions all the time
Failing to master the techniques of knowledge in my own life
And in this metamorphosis of love
Every breath I take contains it all, but remains formless in this life-synthesis
Once belief weaved me in the finest stuff I have ever known
But now the touch feels so graceless in this chemistry of fear
From the love
LESS
No longer there
In mantras of anaesthesia, as a sacrifice of these methods
Gone, but not forgotten
Hidden in the parallels
So deep within the doubt, in these shapes of hatred
From circle into circle
In the touch that never ends
In beginnings
So tenderly aware, in cover of dreams
In endless sequences beyond all the love
Just like nothing has changed, a moment ago
In the glow that deepens all shadows
Touching the light for the first time
The last time
IN THE PRISM OF EVIL
Another burst of desire in the privilege of a dying race
In this concept of fear, this misguided potential
The emotional anonymity reflects itself in vision, document and word
In this conjectured freedom, this intellectual pornography
It’s yours forever
It has been written and you’re the only one to know
In this framework of prostitution
Cynicism and self-hate intensify the emotional fascism
The one-dimensional sexuality of this culture
A survival that makes life historical but dimensions alone
In these sacred words of form
In this devaluation of the enigma
And while love crystallizes in the outline of the focus
In the diagrams of the scars
In the libido of death
This associated reality marks the difference
Between the soul and the language
Between the art and the artificial
After two thousand years of misunderstood Christianity
Into this final phase, the trauma of dualism
Where the dream of the free will becomes the torture of freedom
Where the taboo of fear becomes the monopoly of death
This is the art of desire
The art of decline
Understanding is decay
The terminal disease
The end of evolution
It makes me …
“Gigantisk vingesus … Det er sikkert, at vi aldrig har hørt en dansk plade, der lyder som Apparently All The Same. Og det er meget tvivlsomt, om vi nogensinde kommer til at høre noget, der bare ligger i nærheden af den.”
Politiken – Anders Rou Jensen (8. maj 1984)
“Efter danske forhold er sangeren, digteren, guitaristen mm. Martin Hall et geni, og det bekræfter hans selvudgivne nye gruppe Under For … Under For er noget af det mest spændende, der sker i dansk eksperimentel rock lige nu.”
( * * * * * )
Ekstra Bladet – Poul Borum (17. maj 1984)
”Martin Hall har op gennem firserne været et af de mest kompromisløse og kontroversielle talenter i den danske undergrund. Med albummet Apparently All The Same gennembryder han de barrierer, som tidligere har spærret hans tekster og tanker inde … Hall har aldrig lydt bedre, og dansk rock har sjældent gjort det.”
Weekendavisen – Bo Green Jensen (27. juli 1984)
“Apparently All The Same er et mere modent og sammenhængende produkt end de forrige udgivelser. Den ny LP har i høj grad fundet sit eget sprog…. Produktionen er meget flot, lyden er stor og smuk, og det hele har vist været en kostbar affære i dansk undergrundssammenhæng. ”
MM – Søren Frank (juni 1984)
“Det flottest anlagte og mest forpligtende og gennemarbejdede album fra Hall til dato. Det placerer ham endnu engang i front i den hjemlige avantgarde indenfor den nye rock.”
Levende Billeder (juli 1984)
“Pladen cementerer endnu engang Martin Halls position som en ener i dansk musik, ja i international musik. En eksperimenterende og kompromisløs kunstner.”
High Fidelity (september 1984)
”Udover de allerede nævnte kvaliteter, så er det væsentligt også at fremhæve, at albummet byder på mange rigtig velskrevne numre. Selvom man sagtens kan høre, at her tænkes dybe, dystre tanker om livet, døden og, nåja, måske mest døden, så gøres det hele med klare melodiske kvaliteter, med interessante arrangementer og med en sær energi, som formår at fremstå på én gang distanceret og insisterende … der er en vilje til stede, som brænder i musikken, samt en tro på at gå egne, dunkle veje. Resultatet er, som tidligere nævnt, et album, der i høj grad står uden for dansk musiktradition og som kræver sine egne præmisser. Og selvom det aldrig blev nogen enorm salgssucces, så er det fremragende åbningsnummer ”Imagine Focus” stadig et godt bud på en klassisk Hall-single.”
( * * * * * )
Gaffa – Ras Bolding (2. februar 2009)
”Der er en vedvarende fremdrift i de omkvædsløse sange, og jo længere man kommer frem i albummet, jo mere dystert bliver udtrykket. Dramatiske strygere, mørke synthtoner og skrigende guitarstøj bliver mere og mere dominerende, hvilket på fremragende vis leder frem mod dette albums ekstramateriale, der er en live-optagelse fra Århus Musikhus i 1983. Her er popsangene slet ikke formuleret endnu. Kun en eksperimenterende støjrock, der er på forkant med, hvad der foregår på noise-scenen i dag. Guitardroner, der foldes ud og bliver store, massiv guitarstøj, som drukner den periodiske vokal, og langsomt violinspil, der bliver mere og mere dissonant. Det er konfronterende, aggressivt og synes næsten at være ude af bandets kontrol. En altopslugende oplevelse, der er fornemt fanget, men må have været endnu mere overvældende, hvis man rent faktisk havde været fysisk til stede. Hver for sig er albummet og live-optagelsen to fremragende optagelser, men sat sammen får de nærmest styrke af hinanden og bliver klokkeklare beviser på Halls visionære ambitioner. ”
( * * * * * * )
Undertoner – Kim Elgaard Andersen (28. februar 2009)
Berit Spælling: Harpe
Lena Walsh: Kor
Martin Hall: Vokal, trommer, keyboards, bas, violin, tapes, trompet
Michael Karshøj: Trommer
Per Hendrichsen: Treatments, guitar
Design: Martin Hall
Apparently All the Same blev indspillet og mixet i Easy Sound Studios I løbet af januar og februar 1984. Mixningen af pladen blev assisteret af Freddy Frank. Pladen er skrevet og produceret af Martin Hall.
Genudgivelsen af albummet i forbindelse med dets 25-årsjubilæum i 2009 indeholder også Under Fors berygtede koncert i Aarhus Musikhus ved ISCM World Music Days den 30. oktober 1983 – et skærende lydhelvede der står i stærk kontrast til origunalalbummets afrundede helhed.
Musikmagasinet Geiger i flere sammenhænge fremhævet Apparently All the Same som ”den ene ud af to plader fra 1980’ernes danske postpunk, der kunne fortjene en international klassikerstatus” (den anden værende Ballet Mécaniques The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation).
PERLER FOR SVIN
PERLER FOR SVIN
ANTOLOGI
DECEMBER 1983
BORGENS FORLAG (ISBN 87-981555-0-4)
Sammen med en række andre danske kunstnere og forfattere blev Martin Hall kort efter sin litterære debut med Genopbyggelsen er større end selve skabelsen inviteret til at deltage i antologien Perler for svin, der blev udgivet i december 1983. Halls bidrag er teksten “Uden titel”.
Bogen er udgivet i 400 eksemplarer i forbindelse med udstillingen Tale og tavshed, der blev afviklet i Galleri Sct. Agnes fra den 15. december 1983 til og med den 10. januar 1984. Antologien er redigeret af Jan Wolff.
Udgivelsen åbner med følgende citater: ”Alles Geschriebenes ist Schweinerei” (G. Baselitz) og ”Når man erfarer kunstmalerens psykiske grundlag, frastødes man” (T.W. Adorno).
Perler for svin indeholder flere illustrationer af bl.a. Knud Odde og Lars Ravn. Af litterære indslag kan man ud over originaltekster af Gertrude Stein og Asger Jorn også finde nyskrevet materiale af bidragsydere som Peter Laugesen, Peter H. Olesen, Claus Carstensen, Odd Bjertnæs og T.S. Høeg.
INSKRIPTION
INSKRIPTION
MARTIN HALL
MC
OKTOBER 1983
KONG (KONG1)
Mandag den 5. september 1983 afviklede en 20-årig Martin Hall performance-kompositionen Inskription i Danmarks Radio, en uropførelse der blev sendt direkte på den klassiske kanal P2, og som voldte en del bestyrtelse.
Allerede måneden efter blev koncerten udgivet som musikkassette som tillæg til det første nummer af kunstmagasinet KONG. 20 år senere blev den udgivet i en remastered cd-version.
1. Introduktion ved Ingolf Gabold (3:25)
2. Inskription (A) (4:55)
3. Inskription (B) (4:48)
4. Inskription (C) (2:44)
5. Inskription (D) (4:06)
6. Inskription (E) (6:33)
7. Inskription (F) (1:20)
8. Inskription (G) (2:56)
9. Inskription (H) (7:35)
10. Inskription (I) (4:31)
11. Applaus (0:40)
“Wow. Efter at have lyttet til 20-årsjubilæumsudgivelsen af Inskriptionopflammes kroppen af en vaskeægte “gid jeg dog havde været der selv”-følelse. For den, der – som jeg selv – førhen har undret sig lidt over, hvad det er, der siden punkdagene har skabt Martin Hall en helt særegen position som überkultiveret, næsten ærefrygtigt afholdt outsider i dansk musikliv, er Inskription en fabelagtig øjenåbner. Halls optræden i Studie 2 den 5. september var og er et overvældende trip og et enestående stykke dansk kulturhistorie … Mindblowing.”
( * * * * * )
Politiken – Janus Køster Rasmussen (29. august 2003)
“Inskription er en bemærkelsesværdig optagelse fra Martin Halls tidlige virke. Det er en sagnomspunden solooptræden fra den dengang kun 20-årige Martin Hall i Radiohuset … genialt.”
( * * * * * )
Gaffa – Jan Opstrup Poulsen (29. august 2003)
“Halls hårde nyser: Optagelsen stammer fra en herostratisk berømmet koncert i Radiohuset 5. september 1983, hvor Hall opførte sin solokomposition for violin, vokal, båndoptagere, ekkomaskiner og lydmodulatorer. Information svarede dengang igen ved at anmelde koncerten under overskriften “Lydspanking”. Inskription har dog siden opnået kultstatus, og har man mod til at dukke ned i støjinfernoet, viser det sig også at rumme en egen form for skønhed og imponerende konsekvens. Præcis som Halls værk som helhed.”
( * * * * )
Ekstra Bladet – Henrik Queitsch (31. august 2003)
“Et brag af en liveoptagelse fra Radiohusets koncertsal den 5. september 1983. Den da 20-årige Hall uropfører værket i anledning af sit netop indkasserede legat fra Statens Kunstfond. Godt nok fastholder Hall hårdnakket, at Inskription ikke skal opfattes som kunst. Men hvorfor så søge Kunstfonden, som en hørbart fascineret Ingolf Gabold spørger i en kort monolog, inden kæmpetalentet tager over. I dag står Inskription som en påmindelse om kunstneren Martin Halls usædvanlige vilje og retning i en meget ung alder … Jo, man ville gerne have været der og oplevet nødvendigheden, der drev den postpubertære Martin Hall til den særstatus, han fortsat nyder i dansk musikliv.”
Information – Rune Skyum-Nielsen (5. september 2003)
“Her er der så sandelig tale om et firser-klenodie; en meget præcis – men også ekstrem – musikalsk gengivelse af de tanker og følelser, der gjorde sig gældende dengang. Hvad Martin Hall for øvrigt må have været bevidst om, da han lavede stykket. I programteksten skrev han nemlig, at værket er en “transcendental musik, der i sin collageform mere er et billede på tid og kultur end såkaldt kunst … Hall har for længst bevist sin kunstneriske berettigelse ”
Weekendavisen – Søren E. Jensen (5. september 2003)
“På mange måder et monumentalt, desperat og sine steder enerverende værk … dokumentation for en bestemt og vigtig eksperimenterende tidsperiode.”
Berlingske Tidende – Per Reinholdt Nielsen (8. september 2003)
“I 1983 modtog Martin Hall Statens Kunstfonds legat inden for elektroakustisk musik og kvitterede med en koncert i Radiohusets Koncertsal, der vil gå over i historien. Til lejligheden havde han nemlig skabt et 40 minutters langt elektronisk værk med en lydstyrke og en insisteren, der kunne få det værste op i selv den bedste avantgardist … Med en Inskription var Martin Hall trådt i fodsporene af elektronmusikkomponister som Else Marie Pade og Jørgen Plaetner, men samtidig har Inskription fået kultstatus blandt de helt unge.”
Opus – Steen Chr. Steensen (1. oktober 2003)
Martin Hall: Vokal, violin, modulatorer, ekkomaskiner, båndmateriale
Design: K Grafik
Det 40-minutter lange værk blev opført i forbindelse med Statens Kunstfonds præsentation af årets legatmodtagere inden for den klassiske og elektroakustiske musik i 1983. I den sammenhæng var Martin Hall blevet inviteret til at deltage som en ud af i alt fire optrædende kunstnere, der ellers alle var klassisk uddannede musikere og komponister. Hverken de tilstedeværende anmeldere, medlemmerne af Kunstfondens Tonekunstudvalg eller det intetanende publikum havde nogen anelse om, hvad de dermed havde indvilget i at lægge øre til.
Efter en stilfærdig første halvdel af aftenen, hvor de tre andre legatmodtagere – komponisterne Erik Højsgaard, Andy Pape og Sten Pade – havde opført en række små guitar- og klaverstykker, chokerede Martin Hall salen ved at præsentere publikum for et så radikalt og kompromisløst støjhelvede, at de fleste ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig, hverken til værket eller dets komponist, der iklædt tredelt jakkesæt og tilbagestrøget, afbleget hår henholdsvis skreg og spillede sig gennem sin komposition ved hjælp af elektrisk violin, en række båndoptagere, elektroniske modulatorer og ekkomaskiner.
Bifaldet var mildest talt moderat, hovedsageligt ukvemsytringer, og da dagbladet Information fire dage senere bragte en anmeldelse af koncerten, lød overskriften i al enkelhed: “Lydspanking”. Du kan læse anmeldelsen her:
I forbindelse med værkets 20-årsjubilæum udsendte Panoptikon i samarbejde med Danmarks Radio Inskription i en remastered cd-udgave i september 2003. Ud over musikken indeholder udgivelsen flere artikler om værket skrevet af bl.a. Henrik Marstal (forfatteren bag den første danske bog om elektronisk musik, Filtreringer, fra 2001) og Steffen B. Pedersen fra musikbladet Geiger. Hvor førstnævnte skriver om Inskription i forhold til dets klassiske relationer, handler Geiger-essayet om værkets placering i forhold til samtidens industrial- og rockgenrer. Du kan læse alle indlæggene via følgende link-oversigt, hvor du også kan finde Martin Halls egen oprindelige programtekst.
SISTER CULTURE
SISTER CULTURE
BEFORE
7″
JUNI 1983
IRMGARDZ (IRMGS111)
Sister Culture er en 7”-single med postpunk-gruppen Before, en plade der blev udgivet i sommeren 1983.
Before blev dannet af sangeren og tekstforfatteren Fritz “Fatal” Bonfils og Martin Hall tilbage i 1980. Hall gik dog allerede ud af bandet i maj 1981 efter gruppens legendariske supportkoncert for engelske New Order i København, men foretog et kort gæstevisit på “Sister Culture”-nummeret, som han spillede violin på.
1. Sister Culture (3:24)
2. Some Hands (3:07)
Casper Holm: Guitar
Fritz “Fatal” Bonfils: Vokal
Lars Bo “Tolle” Tolstoy Jacobsen: Bas
Mads Nordheim: Keyboards
Martin Hall: Violin
Michael Rasmussen: Trommer
Design: Maiken Sylvester
Du kan læse mere om det originale Before her.
GENOPBYGGELSEN ER STØRRE END SELVE SKABELSEN
GENOPBYGGELSEN ER STØRRE END SELVE SKABELSEN
MARTIN HALL
PROSA
MARTS 1983
BORGENS FORLAG (ISBN 87-418-5463-2)
Genopbyggelsen er større end selve skabelsen er Martin Halls debut som forfatter, en bog der i sin åbenlyse fjendtlighed mod sin samtid forårsagede en bølge af reaktioner ved sin udgivelse i 1983. Meget sigende for den generelle modtagelse af værket beskrev Bo Green Jensen i sin anmeldelse i Weekendavisen bogen som ”det mest totale og ekstreme udtryk for uforsonlighed, som jeg nogensinde er stødt på”.
Opmærksomheden rettede sig dog især mod den blot 19-årige forfatter, der på det tidspunkt allerede var udnævnt til at være talsmand for en ny generation af pressen. Hvad end meningerne måtte være om ophavsmanden selv, anerkendte tidens anmeldere alle Halls evne til at arbejde med sproget på en ganske enestående måde. Skrivestilen var abrupt, mere statement-agtig end poetisk, og forfatterens intentioner blev defineret meget klart i bogens introduktion:
“Dette har intet at gøre med kunst, dette er liv – dette er symptom frem for intellektuel forfængelighed.”
Genre: Prosa
Sideantal: 133 (illustreret)
Design: Martin Hall
”Disse kommende sandheder/sandheder må belyses sociologisk og må ikke på nogen måde anses for noget, forfatteren er stolt over at mene. Til tider pinligt udadvendt i håb om massekommunikation; dette har intet med kunst at gøre, dette er liv.
DETTE ER SYMPTOM FREM FOR INTELLEKTUEL FORFÆNGELIGHED.”
“Et billedsprog og et tankesprog af en imponerende styrke … Martin Hall er en usædvanlig begavelse. Et fænomen. Han er enestående!”
Ekstra Bladet – Poul Borum (23. marts 1983)
“Halls diskurs er undertiden højt begavet, undertiden svært begribelig … Som symptom nærmer den sig det, der i den mest interessante ende af det nye maleri er tilstede som bevidsthed. Og for så vidt også i Martin Halls hidtige praksis som musiker. Som sådan er han nemlig langt mere end symptom.”
Information – Hans-Jørgen Nielsen (11. april 1983)
“Voldsom, vedkommende og velskrevet. Debuttekstsamlingen har format og formåen af sjælden styrke … det mest totale og ekstreme udtryk for uforsonlighed, som jeg nogensinde er stødt på. Martin Hall har skrevet mutanternes bibel.”
Weekendavisen – Bo Green Jensen (10. juni 1983)
“Fascinerende, besværgende rytmer som han skriver i sin bog, tekstnedslag uden begyndelse og slutning … en angst der ligner sætninger.”
Levende Billeder – Svend Erik Oehlenschlæger (april 1983)
“… fænger i kraft af en sproglig tæthed og en lykkelig evne til at finde netop det rigtige ord.”
CRAS – Jens Pedersen (september 1983)
FORORD
Disse kommende sandheder/sandheder må belyses sociologisk og må ikke på nogen måde anses for noget, forfatteren er stolt over at mene. Til tider pinligt udadvendt i håb om massekommunikation; dette har intet med kunst at gøre, dette er liv.
DETTE ER SYMPTOM FREM FOR INTELLEKTUEL FORFÆNGELIGHED.
SOM OM FØLELSER KUNNE VÆRE NYE
Selve markedsføringen af det følte bliver selvfølgelig betvivlet af forbrugermaniens kriterium. Terapien bliver omvendt til forsøget på at skabe sig (noget), og fortolkningen tages ud af egen manglende tiltro til noget som helst.
Kunst er det, der er for indadvendt til at blive politik. Papiret udfylder sig selv, enhver margen er det yderste, man kan komme, hvad enten formatet er A3 eller A5.
VI ER ALLE IDEOLOGISK HOMOSEXUELLE
Den medicinale sindsudvidelse ejer ingen bevisførelse i forhold til et uspoleret jeg. Rent er for rent, renhed er nærmest selvudslettende – med tilnærmelsen kommer ønsket om at vende tilbage. Jeg kan kun alt for godt lugte de brændte symboler bag mig.
Enhver videnskab er sygeligt jaloux på placeboeffektens faktisk orgasme.
TILSÆT SÅRET DET SALT, DER LEGEMLIGGØR TROEN
Vi følger hele tiden hinanden ved hjælp af den forskudte symmetri, erkender storhed bagefter, ved at der er mere, end vi ænser lige her og nu. Tidligere følte jeg mig banal, når jeg ænsede omridset af uerfaret – nu føler jeg mig smuk. Men banalt er jo bare skældsordet for elementært.
FANATISME ER CHAUVINISME
Længe leve selvhøjtideligheden, længe leve den, der brænder sig selv op. Jeg kræver af dig, at du lægger dit forpulede navn til enhver af dine handlinger, at du i det mindste forsøger at overbevise sig selv om de spaltede sandheders tilhørselsforhold til en helhed.
Indiskret høflighed er blevet en videnskab i processernes unåelighed, straf for attituder, straf for begavelse – hjertet er åndens kønsdel.
VED AT LADE MIG BESEJRE VANDT JEG DEN STØRSTE FORSTÅELSE
I denne tid er en frigørelse fra en vrangforestilling ikke nødvendigvis en løsning på et fundamentalt problem – luftbobler i indbundne bøgers plastic forskyder sig bare … find dig selv i historiens alfabet, i morgen er akkurat lige så død som i går, man forsøger stadig at skære sig ud af det intense, selvom det kun er inflationen, der kan glemmes – bagefter hænger bevægelserne i luften. Ekstase er den mest umiddelbare evighed. Overtalelse er ren krop, flammen kan aldrig have en fast form.
Og alt, hvad jeg føler, er på et globalt plan kun udtryk for tidens sygelighed, for det degenererede håbs indestængthed – jeg kan være alt fra en gud til endnu et tegn på sygdom.
Men der er alligevel disse øjeblikke, hvor hjertebanken overdøver alt.
Det er så smukt, når etik overskrider lov.
Bogen er illustreret af Martin Hall selv, hovedsageligt collageværker med motiver der kredser om menneskelig underkastelse. Den samtidige udgivelse af hans første soloplade, Ritual, var med til at understrege hans kunstneriske alsidighed og tidlige position som en af 80’er-generationens vigtige kulturpersonligheder.
